Almenfattelig Vejledning til Vejarbejders Udførelse
med specielt Hensyn til Veibetjente og Communer
Forfatter: Gr. J. Salomon
År: 1849
Forlag: Forfatterens Forlag hos S. Trier.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 191
UDK: TB 625.7 Sal
Med sex lithographerede Blade.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
54
Dette kaldte man da paa sine Steder meget naivt „at drukne
Stenene", og gjorde det i den Forhaabning, at Hullerne derved
stulde blive fyldte og erholde en fast Bund; men det var derhos
besynderligt nok, at den Erfaring ikke af Vedkommende erhverve-
des; thi Stenene bleve enten virkelig druknede, det vil sige
de forsvaudt sporløst eller der blev et Hul ved Siden af det, der
paa den beskrevne Maade var bleven fyldt.
Paa slige og lignende Maader behandledes i Reglen Biveie-
.ne. At der gaves Undtagelser, maa indrommes, og disse vare
da ogsaa i den almindelige Fordærvelse saa meget hæderligere.
Siden Communerne have faaet Andeel i Bestyrelsen af deres
egne, indre Anliggender, er ogsaa Bivejenes Tarv bleven iagtta-
get med mere Omhu end tidligere, da denne Deel af Veivæsenet,
var saa godt som overdraget alene til Sognesogderne, der sjeldent,
selv med den bedste Villie, vare istand til at udrette noget Fyl-
hestgjorende.
8 48.
Forskjellen imellem en Grundforbedring og en Hovedrepara-
tton, bestaaer ifolge vedtagen Sprogbrug deri, at ved Grundfor-
bedring forstaaes den Neparation, hvorved Veiens Tverprofil,
Kjorebanens Beskaffenhed o. s. v. forandres i den Grad, at derved
fremkommer saagodtsom en heel ny Bei; ja undertiden indbefatter
Grundforbedringen endog en partiel Forandring af Veiens Ret-
ning. En Hovedreparation derimod, omfatter kun de Foretagen-
der, der maa iværksættes for at gjengive Veien sin oprindelige
Skikkelse og Tilstand. En Bei, hvis Retning og Brede er
bestemt, og det dertil fornødne Areal lldlagt, men forovrigt ikke
har nogen anden Adkomst til at kaldes en Vci, kan altsaa siges
al grundforbedres, naar den sættes i en saadan Stand, at den