Almenfattelig Vejledning til Vejarbejders Udførelse
med specielt Hensyn til Veibetjente og Communer

54 Dette kaldte man da paa sine Steder meget naivt „at drukne Stenene", og gjorde det i den Forhaabning, at Hullerne derved stulde blive fyldte og erholde en fast Bund; men det var derhos besynderligt nok, at den Erfaring ikke af Vedkommende erhverve- des; thi Stenene bleve enten virkelig druknede, det vil sige de forsvaudt sporløst eller der blev et Hul ved Siden af det, der paa den beskrevne Maade var bleven fyldt. Paa slige og lignende Maader behandledes i Reglen Biveie- .ne. At der gaves Undtagelser, maa indrommes, og disse vare da ogsaa i den almindelige Fordærvelse saa meget hæderligere. Siden Communerne have faaet Andeel i Bestyrelsen af deres egne, indre Anliggender, er ogsaa Bivejenes Tarv bleven iagtta- get med mere Omhu end tidligere, da denne Deel af Veivæsenet, var saa godt som overdraget alene til Sognesogderne, der sjeldent, selv med den bedste Villie, vare istand til at udrette noget Fyl- hestgjorende. 8 48. Forskjellen imellem en Grundforbedring og en Hovedrepara- tton, bestaaer ifolge vedtagen Sprogbrug deri, at ved Grundfor- bedring forstaaes den Neparation, hvorved Veiens Tverprofil, Kjorebanens Beskaffenhed o. s. v. forandres i den Grad, at derved fremkommer saagodtsom en heel ny Bei; ja undertiden indbefatter Grundforbedringen endog en partiel Forandring af Veiens Ret- ning. En Hovedreparation derimod, omfatter kun de Foretagen- der, der maa iværksættes for at gjengive Veien sin oprindelige Skikkelse og Tilstand. En Bei, hvis Retning og Brede er bestemt, og det dertil fornødne Areal lldlagt, men forovrigt ikke har nogen anden Adkomst til at kaldes en Vci, kan altsaa siges al grundforbedres, naar den sættes i en saadan Stand, at den