Almenfattelig Vejledning til Vejarbejders Udførelse
med specielt Hensyn til Veibetjente og Communer

77 Brosteen maa man da notes med 2, ja endog undertiden med iVa Tomme. Det er altsaa en Selvfølge, at Steenbroen sættes saa hoit, at den forst efter Skodningen erholder det fastsatte Profil. Skod- ningen foretages med Stempler eller Rammer, og enten med Ha an dr am mer, der fores af 1 Mand, saasom paa Fortou- gene eller hvor Brolægningen er dannet af smaa Steen, — eller med svære Rammer som fores af 4 Mand. Disse sidste bruges hvor Stenene ere af saadan Størrelse og Styrke, at de kunne taale Stødet af en saa tung Vægt. Dette Slags Redskaber tor antages at være saa bekjendte, at en videre Beskrivelse maa an- sees overflødig. Imidlertid stal dog bemærkes folgende. De svære Rammer ere fordetmeste besatte med store Som, med fremragende Hoveder i den underste eller Stødenden. Dette er ikke for at give Stemplet mere Vægt, men deels for at Træet ikke stal flosse, og Stødets Kraft derved formindskes, og deels for at Stemplet ikke stal glide af Stenen der stodes, hvorved atter Virkningen vilde svækkes, og Stenene nedrammes i en straa Retning, og dette sial netop forhindres ved de frem- staaende Somhoveder. Forsaavidt Steenbroen, der stal stodes, bestaaer af store og stærke Steen, kan hiint Jernbeslag ikke virke skadeligt, men dette bliver Tilfældet, naar et saadant Stempel an- vendes paa smaae og derfor tillige svage Steen. Ved Rendeste- nens Skodning kan kun Haandrammer anvendes, og paa Grund af den skraa Retning i hvilken Stemplet sial sores, udfordres < derved megen Forsigtighed, for at undgaae at Stenene ikke faae en Stilling, hvorved der foraarsages Ujevnheder. Idet hele taget maa det noie paasees, at det ved Stemplet frembragte Stod altid falder lodret og midt paa Stenen, hvilket ved Brugen af de svære Rammer, der ogsaa benævnes Firemands-S templer,