Almenfattelig Vejledning til Vejarbejders Udførelse
med specielt Hensyn til Veibetjente og Communer

-8 af sig selv bevirkes, naar Stemplet, hævet til en vis Høide lige- over Stenen, paa eengang slippes af Mandstabet, og overlades til sig selv i Faldet. At rette Stemplet over Stenen, maa over- lades til en otiet, og med et rigtigt og sikkert Die begavet Arbeiver. Forinden Skodningen, overkastes Steenbroen med et tyndt Lag skarpt Gruus eller Sand, som ved Hjælp af en stump Kost bringes ned i Fugerne; og er det meget tort, overstænkes Steen- broen tillige med Vand af en Vandkande. Steenbroen maa stodes flere Gange forinden det foresatte Maal naaes, og jo bedre og tættere Steenbroen er sat, desto oftere maa Stødningen gjenkages. Ogsaa fordi at Stenene ikke paa engang taale den stærke Pres- ning, som de vilde underkastes naar Stødningen foretoges til den fulve Tybde paa engang, men derved trykke hinanden op og ud af deres Stilling, maa Stødningen fordeles i flere Gange. At Stenenes Beskaffenhed har stor Indflydelse herpaa, vil være ind- lysende. Efter den forste Vinter, i hvillen Steenbroen har været afbenyttet, vil der gierne vise sig smaa Ujevnheder deri, og den bor derfor altid gives en enkelt, i fornødent Fald endog gjentagen Skodning i det folgende Foraar. Ved at erindre, at der ved den mindste Ujevnhed t en Steen- bro, som i enhver anden Bei, af Kjoretorerne bevirkes et Stod, idet Hjulet falder fra den hoiere, ned paa den lavere beliggende Steen, — at denne Sidste derved trykkes endnu dybere ned, og at Virkningen af Stodet, i et meget betydeligt Forhold tiltager med. Faldhoiden, vil Nødvendigheden af en stor Noiagtighed med Hensyn til Steenbroens Stødning blive forstaaelig; og naar denne er udfort som den bør, maa der aldeles ingen Ujevnheder forefindes i Steenbroens Overflade, dem naturligviis undtagne, som have deres Aarsag i Stenenes mindre fuldkomne Dannelse.