Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Voxperler. 992 Vægte. Vox anvender man nu hyppigere Paraffin, som udstryges i smeltet Tilstand paa Papiret paa samme Maade som ovenfor er nævnt, ligesom man ogsaa ofte til det nævnte Brug benytter Pergament. Voxperler s. Perler, kunstige. Voxsvampe s. Svampe. Voxtaft, ogsaa kaldet Sundhedstaft, Pr. Taffetas ciré, er tyndt Silkotaft, der lige- som Yoxdug sædvanlig er overstrøget paa begge Sider med en Fernis af Linolie, Søl- verglød. Terpentin og Copalfernis, eller af Linolie, Colophonium, Mønnie, Sølverglød og Terpentin. Let benyttes til Futteraler, Over- træk, Regnkapper, Svedeblade i Lamekjoler o. dsl., ligesom ogsaa af Lægerne til Om- slag om Forbindinger af supurerende Saar eller for at holde Fugtighed og Kulde borte fra forbundne aabne Saar. Let er som oftest grønt eller sort paa den ene Side og grønt paa den anden, ligesom man ogsaa har det voxgult, undertiden ogsaa gjennemskinnende, i hvilket Tilfælde Stoffet først er bestrøget nogle Gange med Yalmueolie og derefter overtrukket med Copalfernis. Let fabrikeres hovedsagelig i Paris og Lyon, men ogsaa i nogle tyske Voxdugsfabriker, og det kommer i Handelen i Stykker af 8—10 Meters Længde og x/2 til 1 Meters Bredde, sædvanlig med tyndt Papir imellem Lagene for at forhindre Sammenklæbning. Voxtræet benævnes flere Arter af Plantefamilien Myrica, navnlig IH. cerifera, sebifera, pensjlranica og JH. cordi folia, som voxe i Nordamerika, navnlig i Louisiana, Carolina og Pensylvanien, ligesom ogsaa JH. ocuba i Sydamerika og IH. cordifolia i det syd- lige Afrika; man kjender dem ogsaa under Navn af Voxmyrte eller Lysmyrte. Af Bær- rene, som foruden de haarde Frø indeholde en melet, fedtet Masse, udvindes ved Kog- ning det smudsiggrønne Myrte- eller Myrica- vox, som ved gjentagen Kogning bliver bleg- grønt, og som man anvender ligesom Bivox til Lys, der kaldes Cerogenlys. Fra Para ved Amazonfloden kommer Voxet i Handelen under Navn af Ocubavox. Vrietorn, tvekjønnet, ogsaa kaldet Tørstetræ (Rhamnus frangula), T. Faul- baum, glatter Wegdorn, Pulverholzbaum, er en i hele Mellemeuropa hyppig voxende træ- agtig Busk med ægformede, helrandede, glatte Blade og smaa, hvidlige Blomster; den findes ogsaa ofte hos os i Moser og fugtige Skove, især paa tørvholdig Jordbund i de mindre frugtbare Egne af Landet. Le i Be- gyndelsen røde og ved Modningen sorte Bær kunne anvendes til Fremstilling af en smuk gul, grøn eller violet Farve paa Uld. Len mørkegrønne, hvidprikkede, i tørret Tilstand brune Bark (Cortex Frangulæ), som i frisk Tilstand har en modbydelig Lugt, der imid- lertid taber sig ved Tørring og Henliggen, og en ubehagelig bitter Smag, har ligesom Bærrene en afførende Kraft og anvendes i Medicinen. Len indsamles i dette Øiemed om Foraaret af ældre Grene og fingertykke Stammer og kommer sædvanlig i Handelen i tynde, krurnbøiede Stykker; den ei' udven- dig mat brunliggraa og besat med spredte, brungule smaa Vorter, indvendig er den gul- brunlig og svagt silkeglinsende. Tørstetræ- bark anvendes i Medicinen som et Fordøielsen befordrende og som et afførende Middel, men den maa da mindst være opbevaret i fire Aar, idet Virkningen af den frisk tørrede Bark er usikker. Len er en Bestanddel al Hoffs Maltextract, som skylder et Indhold heraf sin Virkning. Fremdeles er den bleven benyttet til Brunfarvning paa Uld. Len ældre Bark indeholder som virksom Bestand- del Frangulin eller Rhamnoxanthin, en ci- trongul Masse, som krystalliserer i silkeglin- sende Naale, der ere uden Lugt og Smag og opløse sig i varm Alkohol; i Svovlsyre farves det først grønt og giver derpaa en rubinrød Opløsning dermed, og af Alkalier opløses det med purpurrød Farve. Med Metaliltehydrater tilbereder man af Frangulin en meget smuk Lak. Grenene af Tørstetræet afgive fortrin- lige Kul til Fabrikation af Krudt. Vrietorn, tvebo eller Vrietorn-Korsved (Rhamnus catharticus) s. Korsbær. Vnlcanit s. Ebonit. Vulcanolie s. Globeolie. Vulpinsyre er en af forskj ellige Lav- arter udvunden Syre, som har Lighed med Usninsyre (s. d.). Len krystalliserer i gule, gjennemsigtige Naale, som med Kali og Am- moniak give lysegule, krystallinske Salte. Vnltnrfjer s. Gribfjer. Vøegsten er en især i Sydgrønland forekommende blød Bjergart af graalig eller grønlig Farve; den benyttedes tidligere af Grønlænderne som Materiale til alle deres Kogekar etc. ; men efterat Metalkar ere bievne mere almindelige hos dem, bruges den hoved- sagelig nu kun til Fabrikation af de for Grønlænderne saa nødvendige Lamper. Vægte eller Veieredskaber ere mecha- niske, paa forskjellig Maade construerede Ind- retninger, der benyttes til at bestemme Le- gemers Vægt, som oftest ved en Sammen- ligning med andre Legemer af en bestemt given Vægt, de saakaldte Vægtlodder. Man skjelner hovedsagelig imellem Balancevægte, Hurtigvægte eller Bismere og Fjervægte. — Balancevægten eller Skaalvægten bestaar af en stiv, toarmet Vægtstang, som i Midten er forsynet med en nedadvendende skarp Kant, Hovedtappen, og paa hvis Ender der paa Tappe, som vende Æggene opad, er ophængt Skaaler til at optage de Legemer, hvis Vægt skal sammenlignes. Hovedtappen hviler med sin skarpe Kant paa Pander, der ere anbragte i Grenene af en Gaffel, som enten vender opad og da er befæstet til en Opstander (Søilevægte), eller nedad ophængt ved en Øsken (Hængebalancer). Vægtstangen er dernæst paa Midten forsynet med en opad eller nedadgaaende Viser eller Tunge, som peger paa et bestemt Punct, naar Vægt- stangen staar horizontalt. Begge Vægtstan- gens Arme maa med Hensyn til Materiale, Længde og øvrige Limensioner være fuld- stændig ens, ligesom Skaalene maa være nøiagtig lige tunge, og isaafald er ogsaa Skaalvægten det Veieredskab, med hvilket