Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Vægte. Vægtfylden. do nøiagtigste Veiniuger kunne foretages. I Udsalgslocaler benyttes nu ofte de saakaldte Standvægte, som med en forøvrigt forskiellig Detailcoustruction dog stemme overens deri, at Vægtstangen ligger under Skaalene, som saaledes ikke hænge ned fra samme, men ere befæstede paa begge dens Ender. Disse Vægte ere bekvemme at benytte og forholds- vis paalidelige, men dog ikke i samme Grad som Skaalvægtene. — Hurtig vægten eller Bismeren bestaar af en lige, toarmet Vægt- stang, hvis Arme ere af f'orskj ellig Længde; den bevæger sig om en horizontal Axe og er paa den korte Arm forsynet med en paa en Tap ophængt Skaal eller Krog, hvorpaa man anbringer den Vare, som skal veies, imedens der paa den lange, med en Indde- ling forsynede Arm befinder sig en Skyde- vægt, som forskydes saalænge, indtil Vægt- stangen staar horizontalt. Man har ogsaa . Bismere med fast Modvægt paa den ene Ende af en Stang og en Krog paa den anden, samt med en Opliængningsbøile, der kan flyttes henad Stangen. Bismeren forfærdiges i for- skjellige Størrelser, dog sjelden større end til Veining af BOO Pund; naar den er om- hyggelig forarbeidet, er den det Veieredskab, som nærmer sig mest til Skaalvægten med Hensyn til Nøjagtighed. Hertil henhører ogsaa de saakaldte Viservægte eller Vinkel- bismere, hvortil der ligeledes benyttes en fast Modvægt uden Forskydning; de con- strueres paa mange forskjeilige Maader, ofte saaledes, at de to Arme, istedetfor at staa i Flugt og danne en ret Linie, stilles imod hinanden i en ret Vinkel. De egne sig ikke godt til fine eller større Veininger, da de ikke ere meget nøiagtige; de bruges navnlig til Brev- og Garnvægte og ere forsynede med en Gradebue, der sædvanlig ikke er ind- delt efter Landets almindelige Vægtsystem, men efter Vægten af de forskjeilige Garn- sorter eller af enkelte og dobbelte Breve etc. — Til Veining af større Gjenstande benyttes nu sædvanlig Decimalvægte, Combinationer af uligearmede Vægtstænger, som ere con- struerede saaledes, at Lodskaalen ophænges paa en Vægtstangsarm, der er 10 Gange saa lang som den, hvorpaa Vægtskaalen er op- hængt, hvorved Lodvægten kan holde en 10 Gange saa tung Gjenstand i Ligevægt. De ere bekvemme at benytte og indtage kun en lille Plads; men de ere ikke saa paalidelige som Skaalvægtene. Man har dernæst de saa- kaldte Brovægte, som ere construerede paa en lignende Maade og som benyttes til Vei- ning af fuldt belæssede Vogne, samt Loco- motivvægte, med hvilke man paa éngang kan undersøge Trykket paa ethvert Par Hjul ; en særegen Slags ere Kranvægte, der paa éngang veie Kranbjelken med Alt, hvad der flænger deri. — Fjervægte ere ligeledes selv- visende Vægte og bero paa de Længdefor- andringer, som en Staalfjer undergaar, naar den udspændes eller sammentrykkes af en vis Vægt; de mindre bestaa sædvanlig af en skruef or mig snoet Fjer, der udstrækkes, og de større af en ringförmig Fjer, der sammen- trykkes. De anvendes hovedsagelig kun til <7. n j o r t h : Varelexikon. Veining af Gjenstande, som hverken ere sær- deles lette eller meget tunge, og naar Vei- ningens Hurtighed er af større Betydning end en meget nøiagtig Vægtbestemmelse, t. Ex. ved Indkjøb af Hø og Halm, i Hus- holdningen etc. Fjeren er sædvanlig inde- sluttet i et Hylster, hvortil den er befæstet med sin øverste Ende, imedens den anden Ende, som er forsynet med en Viser, der rager ud igjennem en Udskæring i Hylsteret og peger paa en paa dette anbragt Scala, bærer en Krog eller Skaal til Anbringelse af den Vare, som skal veies. — De ovenomtalte Vægte ere de Veieredskaber, som i Alminde- lighed benyttes i Handelen og i det prak- tiske Liv og som forfærdiges i alle større Byer dels af forskjeilige Haandværkere og dels af særegne Vægt fabrikanter; til specielt Brug, hvor der udkræves en meget høi Grad af Nøiagtighed, saasom til Veining af Ædel- stene, Guld, Sølv etc. eller til physisk og chemisk Brug, har man langt finere Appa- rater, der forfærdiges af de mechaniske In- strumentmagere. — Angaaende de saakaldte Flydevægte henvise vi til Artiklen »Aræo- meter«. Vægtfylden eller den specifiske Vægt af et Legeme kaldes Forholdet imellem dette Legemes Vægt og Vægten af et ligesaa stort Kumfang Vand. Man kan udfinde Vægtfyl- den ved først at veie det paagjældende Le- geme i Luften og derpaa nedsænket i Vand ; Vægttabet er da netop Vægten af dets Kum- fang Vand, og man faar altsaa Vægtfylden ved at dividere dette Vægttab ind i Stoffets egen Vægt. Veier saaledes t. Ex. et Stykke Guld 25 Kvint i Luften, men kun 23,5 i Vandet, er Vægten af det fortrængte Vand saaledes 1,5 Kvint, og Guldets Vægtfylde er altsaa 16,667. Til meget nøiagtige Vægt- fyldebestemmelser maa der imidlertid ogsaa tages Hensyn saavel til Temperaturen, idet Legemerne udvides i Varmen og altsaa tabe i Vægtfylde, som til den Luftmasse, som Legemet fortrænger, naar det veies i Luften; men disse Omstændigheder have i almindelig Praxis ingen Betydning. Et fast Stofs Vægt i Vand kan let udfindes ved at man befæster det under den ene Skaal af en almindelig Vægt med et Haar eller en fin Metaltraad (i hvilket sidste Tilfælde et nøiagtig ligesaa stort Stykke af den samme Traad maa læg- ges paa den anden Skaal for Ligevægtens Skyld) og derpaa nedsænker det i en Behol- der med Vand og derefter bringer Vægten i Ligevægt ved at belaste den anden Skaal. Er Legemet saa let, at det flyder paa Vand, sker Bestemmelsen paa den Maade, at man befæster et Stykke Bly eller et lignende tungt Legeme til samme med en fin Traad. Man bestemmer først Forskjellen af Vægten for begge Legemerne tilsammen i og udenfor Vandet, og derpaa for det tunge Legeme alene; dette sidstes Vægttab draget fra det samlede Vægttab giver da det lette Legemes Vægttab alene og dermed altsaa Midlet til Beregning af dets specifiske Vægt. Flydende Varers Vægtfylde bestemmes ved Hjælp af Aræometret (s. d.). — Vægtfylden er et meget 63