Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Vægtsystemet. 994 Vættelys. eharakteristisk Kjendemærke for mange Stof- fers Vedkommende og kan ofte tjene til at erkjende en Vares Ægthed og sande Værdi. I nedenstaaende Tabel findes Vægtfylden op- given for forskjellige Legemer: Kork......................... 0,24. Poppeltræ.................... 0,38. Lærketræ..................... 0,57. Lindetræ..................... 0,60. Nøddetræ..................... 0,66. Æther........................ 0,71. Vinaand...................... 0,79. Aim. Egetræ.................. 0,79. Bøg.......................... 0,85. Asketræ...................... 0,85. Terpentinolie................ 0,87. Olivenolie................... 0,92. Is........................... 0.98. Fedt......................... 0^94. Vand......................... 1,00. Søvand....................... 1,03. Melk......................... 1,08. Egekjærnetræ................. 1,17. Phosphor..................... 1,83. Elfenben..................... 1,92. Svovl........................ 2,07. Sandsten..................... 2,50. Mergel....................... 2,60. Bouteilleglas................ 2,64. Flint........................ 2,66. Granit....................... 2,80. Diamant...................... 3,52. Tungspath.................... 4,58. Chrom........................ 5,90. Antimon...................... 6,70. Zink......................... 7,21. Støbejern.................... 7,25. Smedejern.................... 7,76. Messing...................... 7,61. Staal........................ 7,82. Kobber....................... 8,88. Vismuth...................... 9,82. Sølv....................... 10,47. Bly......................... 11,40. Kviksølv.................... 13,60. Guld........................ 19,33. Platina..................... 21,34. Iridium..................... 23,50. Vagtsystemet i Danmark er ved kgl. Resolution af 20de August 1839 for Handelsvægtens Vedkommende ordnet saa- ledes, at Enheden for samme, Pundet, er nøiagtig lig Vægten af 1/2 fr. Kilogram eller 500 fr. Gram. Ved Lov af 19de Februar 1861 deltes Pundet i 100 Kvint à 10 Ort, og Orten igjen i Decimaler. 1 Centner er lig 100 Pund. — Som Guld- og Sølvvægt be- nyttes ifølge Lov af 16de April 1878 den franske Gramvægt til Veining af Juveler, ægte Perler og ægte Metaller. — Som Medi- cinalvægt benyttes ligeledes i Henhold til Lov af 14de Februar 1868 den franske Gram- vægt; 2 danske Pund er lig 1 Kilogram à 10 Hektogram à 10 Dekagram à 10 Gram à 10 Decigram à 10 Centigram à 10 Milligram. De eneste tilladelige Forkortelser for disse Vægtstørrelser paa Recepter ere: Kilogr., Hektogr., Dekagr., Gram, Decigr., Centigr. ogMilligr. — Som Probérvægt benyttes den kölnske Mark = 233,854,9 fr. Gram. Ved Guld deles den i 24 Karat à 12 Gren, og ved Sølv i 16 Lod à 18 Gren. Ved Møn- ter angives siden 1ste Januar 1875 Finheden af Legeringen efter Tusindedele eller hvor- mange Gram fint Metal der findes i 1 Kilo- gram Møntmetal. Kjøbenhavns Prøvesølv er af lovbestemt Finhed 13 J/3 lødigt = 8337s og stemples med 3 Taarne. — Som Mønt- vægt benyttes siden 1ste Januar 1875 lige- ledes den franske Gramvægt. Værk s. Tougværk. Værkbly kaldes en Legering af Bly med lidt Sølv, som findes i Blyglans og som samler sig i metallisk Tilstand i det udsmel- tede Bly (s. d.). Væselskiiul erholdes af den ide tem- pererede og kolde Egne af den gamle og nye Verden levende, til Maarfamilien henhørende almindelige Væsel (Mustela vulgaris). De ere paa Ryggen gullig eller rødligbrune og under Bugen hvide; de afgive kun et ordi- nairt Pelsværk og komme ikke ofte i Hande- len. Her i Norden skifte Væselerne tildels Farve om Vinteren og blive hvidlige istedet- for brune; de fredes gjerne af Landmændene paa Grund af den Nytte de gjøre ved at efterstræbe Mus og andre skadelige Smaadyr; men de dræbe ogsaa ofte Høns og Duer. Fra Nordamerika kommer der undertiden til England nogle sorte Væselskind, og fra Syd- amerika nogle plettede, som kaldes Pacati Skins. Hertil henhøre ogsaa Skindene af Snevæselen og af Hermelinvæselen eller Lækatten, som begge ville findes omtalte under Artiklen »Hermelinskind«. Vættelys s. Lossesten.