Varelexikon Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold
Forfatter: , J. Hjorth
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 1022
UDK: 620.1(03) Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000101
indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.
Vægtsystemet.
994
Vættelys.
eharakteristisk Kjendemærke for mange Stof-
fers Vedkommende og kan ofte tjene til at
erkjende en Vares Ægthed og sande Værdi.
I nedenstaaende Tabel findes Vægtfylden op-
given for forskjellige Legemer:
Kork......................... 0,24.
Poppeltræ.................... 0,38.
Lærketræ..................... 0,57.
Lindetræ..................... 0,60.
Nøddetræ..................... 0,66.
Æther........................ 0,71.
Vinaand...................... 0,79.
Aim. Egetræ.................. 0,79.
Bøg.......................... 0,85.
Asketræ...................... 0,85.
Terpentinolie................ 0,87.
Olivenolie................... 0,92.
Is........................... 0.98.
Fedt......................... 0^94.
Vand......................... 1,00.
Søvand....................... 1,03.
Melk......................... 1,08.
Egekjærnetræ................. 1,17.
Phosphor..................... 1,83.
Elfenben..................... 1,92.
Svovl........................ 2,07.
Sandsten..................... 2,50.
Mergel....................... 2,60.
Bouteilleglas................ 2,64.
Flint........................ 2,66.
Granit....................... 2,80.
Diamant...................... 3,52.
Tungspath.................... 4,58.
Chrom........................ 5,90.
Antimon...................... 6,70.
Zink......................... 7,21.
Støbejern.................... 7,25.
Smedejern.................... 7,76.
Messing...................... 7,61.
Staal........................ 7,82.
Kobber....................... 8,88.
Vismuth...................... 9,82.
Sølv....................... 10,47.
Bly......................... 11,40.
Kviksølv.................... 13,60.
Guld........................ 19,33.
Platina..................... 21,34.
Iridium..................... 23,50.
Vagtsystemet i Danmark er ved
kgl. Resolution af 20de August 1839 for
Handelsvægtens Vedkommende ordnet saa-
ledes, at Enheden for samme, Pundet, er
nøiagtig lig Vægten af 1/2 fr. Kilogram eller
500 fr. Gram. Ved Lov af 19de Februar
1861 deltes Pundet i 100 Kvint à 10 Ort, og
Orten igjen i Decimaler. 1 Centner er lig
100 Pund. — Som Guld- og Sølvvægt be-
nyttes ifølge Lov af 16de April 1878 den
franske Gramvægt til Veining af Juveler,
ægte Perler og ægte Metaller. — Som Medi-
cinalvægt benyttes ligeledes i Henhold til
Lov af 14de Februar 1868 den franske Gram-
vægt; 2 danske Pund er lig 1 Kilogram à
10 Hektogram à 10 Dekagram à 10 Gram à
10 Decigram à 10 Centigram à 10 Milligram.
De eneste tilladelige Forkortelser for disse
Vægtstørrelser paa Recepter ere: Kilogr.,
Hektogr., Dekagr., Gram, Decigr., Centigr.
ogMilligr. — Som Probérvægt benyttes den
kölnske Mark = 233,854,9 fr. Gram. Ved
Guld deles den i 24 Karat à 12 Gren, og
ved Sølv i 16 Lod à 18 Gren. Ved Møn-
ter angives siden 1ste Januar 1875 Finheden
af Legeringen efter Tusindedele eller hvor-
mange Gram fint Metal der findes i 1 Kilo-
gram Møntmetal. Kjøbenhavns Prøvesølv
er af lovbestemt Finhed 13 J/3 lødigt = 8337s
og stemples med 3 Taarne. — Som Mønt-
vægt benyttes siden 1ste Januar 1875 lige-
ledes den franske Gramvægt.
Værk s. Tougværk.
Værkbly kaldes en Legering af Bly
med lidt Sølv, som findes i Blyglans og som
samler sig i metallisk Tilstand i det udsmel-
tede Bly (s. d.).
Væselskiiul erholdes af den ide tem-
pererede og kolde Egne af den gamle og nye
Verden levende, til Maarfamilien henhørende
almindelige Væsel (Mustela vulgaris). De
ere paa Ryggen gullig eller rødligbrune og
under Bugen hvide; de afgive kun et ordi-
nairt Pelsværk og komme ikke ofte i Hande-
len. Her i Norden skifte Væselerne tildels
Farve om Vinteren og blive hvidlige istedet-
for brune; de fredes gjerne af Landmændene
paa Grund af den Nytte de gjøre ved at
efterstræbe Mus og andre skadelige Smaadyr;
men de dræbe ogsaa ofte Høns og Duer.
Fra Nordamerika kommer der undertiden til
England nogle sorte Væselskind, og fra Syd-
amerika nogle plettede, som kaldes Pacati
Skins. Hertil henhøre ogsaa Skindene af
Snevæselen og af Hermelinvæselen eller
Lækatten, som begge ville findes omtalte
under Artiklen »Hermelinskind«.
Vættelys s. Lossesten.