Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Zephyritis. 1000 Zink. blevet fortrængt af nyere og mere moderne Beklædningsstoffer. Zephyritis kaldes et fint, blødt, fransk Bobbinet, der er vævet i Kniplingsmønstre. Zerbase er Navnet paa en Sort persisk, med Guld og Sølv gjennemvirkct Tøi. Zibetti (Zibethum) er en eiendommelig fedtet, halvtflydende Masse, som findes i en med en Spalte forsynet, imellem den bageste Del og Kjønsdelene liggende Pung hos de til de maaragtige Bovdyr henhørende Zibeth- katte, af hvilke der gives to hinanden meget lignende Arter, nemlig Viverra Zibetha, som lever i Ostindien, og Viverra Civetta, som hører hjemme i det tropiske Afrika. I frisk Tilstand er den hvidlig, men senere bliver den gullig og tilsidst brunlig; den har en stærk, eiendommelig Lugt, som i Nærheden og af en større Mængde er ubehagelig am- moniakalsk, i længere Afstand moskusagtig og ved en stor Fortyndelse aromatisk og behagelig. I Dyrenes Hjemlande holder man dem fangne i Bure og udtager fra Tid til anden Zibethmassen med en Ske, paa hvilken Maade Dyret skal kuune give 10—15 Gram Zibeth om Ugen. Den er bedre af Hannen end af Hunnen, idet den af denne sidste er forurenset af Urin. I Europa var Zibeth tidligere en meget søgt Artikel og anvendtes i Medicinen ligesom Moskus; nu benyttes den kun undertiden hos os som Lokkemad for Maarer, Bæve, Eiskoddere etc. og i stærkt fortyndet Tilstand som Bestanddel af nogle Parfumerier, imedens den endnu stedse er en meget yndet Parfume i Orienten. Den forsendes i Blik- eller Tindaaser, den afri- kanske ogsaa i Bøffelhorn. Zimbis eller Zimbos ere nogle meget smaa Muslinger, som i Nedreguinea benyttes som Betalingsmiddel. Zimmer betegner i Skindhandelen et Antal af 40 Stykker. Zincum s. Zink. — 1. carbonicnm s. Zinkilte, kulsurt. — Z. chloratum, muriaticum s. Zinkilte, saltsurt. — Z. jodatum s. Jod- zink. — Z. lacticum s. Zinkilte, melkesurt. — Z. oxydatum s. Zinkilte. — Z. sulphuricum s. Vitriol. — Z. tannicum s. Zinkilte, garvesurt. Zink {Zincum), T. Zink, Fr. Zinc, Spéautre, E. Zinc, Spelter, er et blaalighvidt Metal, som ved Polering modtager en ud- mærket Glans, der dog taber sig i Luften, idet Metallet ilter sig paa Overfladen; det er meget tilbøieligt til at krystallisere, hvil- ket navnlig kan iagttages paa Overfladen af det størknede Zink og især paa en Brud- flade, som viser store, hverandre krydsende Krystalblade. Det har en Vægtfylde af 7,11- 7,21; det letteste er det støbte og hurtig afkølede. Det udvider sig stærkere end de andre Metaller; i fuldkommen ren Tilstand er det noget strækkeligt og kan udhamres til tyndt Blik uden at faa Bidser i Kanten; men Strækbarheden forsvinder allerede ved en ringe Forurensning med andre Metaller og det er da meget skjørt, saa at det ved sædvanlig Temperatur springer itu under Hammeren. Paa Grund af Zinkets Skjør- hed havde man længe ikke nogen stor Anvendelse derfor, og Forholdet forandrede sig først, efterat Englænderne Hobson og Sylvester i Aaret 1805 havde opdaget den mærkelige Egenskab ved Zink, at det imellem visse bestemte Temperaturer antager en høi Grad af Smidighed. Naar det saaledes hol- des opvarmet imellem 100 og 150° C. (bedst ved 120 °), mister Metallet ved en forsigtig Behandling under Hammeren sin bladet kry- stallinske Textur, og ikke alene det rene, men ogsaa det med andre Metaller foruren- sede Zink bliver da saa smidigt, at det kan valses, smedes og trækkes til Traad. Efter en saadan Behandling bibeholder det, selv efterat det er afkølet, sin Blødhed og Bøie- lighed; men ved atter at opvarmes til en endnu høiere Temperatur end forannævnt, bliver det igjen skjørt, saa at det ved 200° C. kan pulveriseres ligesom Metallerne Vis- muth og Antimon ved almindelig Varme- grad. Ved 412° C. smelter Zink (Handels- zinken dog først ved 440°) og krystalliserer ved langsom Afkøling i firsidede Søiler og Naale; ved svagere Hvidglødhede (1040° C.) fordamper det og kan destilleres, naar Luften er udelukket. Ved 500° C. antændes det i Luften og forbrænder med en grønlig hvid, klart lysende Flamme til det ikke flygtige Zinkilte (Zinkhvidt). Zink opløser sig i for- tyndet Svovlsyre og Saltsyre under Udvikling af Brint; dog opløser det rene Metal sig derved vanskeligere end det, som er foru- renset af andre Metaller; ogsaa i kogende Kali- eller Natronlud er Zink opløseligt. Det iltes af overhedede Vanddampe, og denne Egenskab benytter man derfor til at gjøre Bly zinkfrit. Det i Handelen forekommende Zink er aldrig ganske rent, men indeholder meget Jern og Bly og ofte meget ringe Mængder af Cadmium og Arsenik; det renses ved gjentagne Destillationer eller ogsaa ved en Behandling med Svovl, hvorved Iblandin- gerne forvandles til Svovlmetaller. Udsat for Luften eller Vandet overtrækkes Zink ved almindelig Temperatur med en graa Hinde, som imidlertid forhindrer den videregaaende Iltning af Metallet, hvilket Forhold gjør Zink særlig skikket til Tagrender og Tagdæknings- materiale; for at et Zinktag imidlertid skal vise sig holdbart i Længden, maa Pladerne anbringes saaledes paa deres Underlag, at de ved alle Temperaturforandringei frit og uhin- dret kunne udvide sig og trække sig sammen, og de maa derfor hverken loddes sammen eller fastslaas med Søm, men kun holdes fast ved Ombøininger paa selve Pladerne. Zink findes ikke i Naturen i gedigen Til- stand, men kun forertset med Svovl eller iltet; det vindes i Almindelighed ligesom Jern ved en Afiltning eller Beduction, men da det er flygtigt ved den Varmegrad, som Afiltningen kræver, maa der hertil benyttes særlige Apparater og Ovne. De vigtigste Zinkmalme ere det kulsure Zinkilte, som og- saa kaldes Zinkspath eller ædel Galmai (s. d.); det vandholdige kiselsure Zinkilte, ogsaa kal- det Kiselzinkerts, Kiselgalmei eller alminde- lig Galmei, og endelig Zinkblende, som er Svovlzink, sammensat af 2 Dele Zink og 1