Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Zink. 1001 Zink. Del Svovl; desuden vinder man undertiden Zink som Biproduct ved Udsmeltningen af andre zinkholdige Malme (s. Ovnbrud), lige- som det ogsaa kan forekomme i Forbindelse med Lerjord, Omendskjøndt man allerede i Oldtiden be- nyttede Galmei til Fremstilling af gule Me- tallegeringer, og skjøndt Zink meget tidlig var godt kjendt i China og Ostindien, saa har man dog først i Midten af det 18de Aar- hundrede begyndt at indvinde det bjergværks- mæssigt i Europa, og navnlig først i Eng- land. Malmbrydningen i Zinkgruberne sker som oftest ved Boring og Sprængning, men ved de løsere Galmeimalme benyttes ogsaa Hakke og Kile. Galmeiens foreløbige Be- handling bestaar sædvanlig i, at man lader den henligge nogen Tid i fri Luft for at den kan forvittre, hvorved den senere Adskillelse af Malmen og Gangarten lettes. Galmeien er ofte forurenset af Jernilte, der meddeler Mineralet en gulbrun eller grønlig Farve, og jo mere Jern der indeholdes i Malmen, desto vanskeligere er det at bearbeide denne, idet de Lerkar, som benyttes til Destillationen, let angribes af Jernet. Galmeien forberedes til Reductionen ved en Calcinering eller Glød- i ning, som uddriver Vandet og Kulsyren sam- tidig med at Massen derved skjørnes, ime- dens derimod Zinkblenden fordrer en temme- lig langvarig Røstning for at Svovlet kan brænde bort og Zinken iltes til Zinkilte. Malmen blandes derpaa med det fornødne Tilslag og Brændsel (en Blanding af Stenkul og Cinders), og det Hele opvarmes næsten til Hvidglødhede. I Begyndelsen er det den af Stenkullene udviklede Gas, som i Forening med fast Kulstof har en afiltende Virkning; men den Kulsyre, som dannes herved, afiltes atter af Brændselet til Kulilte, som da be- virker Afiltningen af Zinkiltet. Dettes For- vandling til Metal sker saaledes ved Kullets reducerende Indvirkning ; det reducerede Zink kan dog ikke directe nedsmeltes, men antager Luftform, saa at det først ved Afkøling kan fortætte sig til smeltet Metal. Denne Be- handling foretages i lukkede Beholdere af ildfast Ler, som opvarmes udvendigfra; man benytter dertil enten Rør eller Muffer, hvilke sidste ligne Gasværkernes Retorter, men ere meget smallere, for at Varmen bedre kan trænge ind til Midten; sædvanlig ere de kun 6 Tommer brede, hvilket ogsaa er Tvær- maalet for Rørene. I Begyndelsen af De- stillationen dannes der noget Zinkilte: dette indeholder næsten al Cadmiumilten; det af- sætter sig som en brunlig Skorpe, den saa- kaldte Zinkrøg, i Fortætningsrummet og bliver anvendt til Fremstilling af Cadmium. Eortætningsrummet er i Begyndelsen endnu for koldt til at fortætte Zinkdampene til flydende Metal, hvorfor disse først afsætte sig som fast, fint fordelt Metal, det saakaldte Zinkstøv. Senere dannes Zinkdraaber (Draa- bezink), der forenes ved Smeltning ; det smel- tede Metal støbes i Form af Plader og er da det i Handelen forekommende Værkzink. Ved en Omrectification heraf faar man det raffinerede Zink. — Den af Svovl og Zink bestaaende Zinkblende anvendtes tidligere ikke i nogen stor Udstrækning til Indvinding af Metallet, hovedsagelig paa Grund af Van- skeligheden ved at skille de to Stoffer fra hinanden og de omstændelige Røstninger, som udfordres dertil; men efterat man hertil senere har construeret særegne Ovne, i hvilke Svovlet næsten ganske kan uddrives, er An- vendelsen af Blenden bleven mere almindelig, især da den forekommer langt hyppigere i Naturen end Galmeien, og der findes derfor nu i England, Belgien og Tyskland Zink- hytter paa mange Steder, hvor man tidligere ikke tænkte paa at indvinde Zink; sædvanlig staar dog det af Blenden tilberedte Zink noget tilbage i Renhed for det, som indvin- des af Galmeien. Imedens Zink som forannævnt indtil Be- gyndelsen af dette Aarhundrede kun havde en meget begrænset Anvendelse, har det, siden man lærte dets Egenskaber nøiere at kjende, vundet en saadan Betydning, at det nu kan anses som et af de vigtigste Metaller. Paa Grund af dets electropositive Egenskaber er det saaledes blevet uundværligt til Con- struering af galvaniske Batterier, og desuden benyttes det i Techniken paa mange Maader, saasom til Fremstilling af Messing og flere andre Metalcompositioner og Legeringer, som Blik til Bedækning af Tage og Terrasser, til Forhudning af Skibe og til Bygning af hele Skibsbaade, til Vandbeholdere, Badekar, Vand- spande og andre Husholdningsgjenstande, til Rør og Orgelpiber, til Plader til Trykning af Noder, Landkort etc., til Dørplader, som Mellemlag imellem Valserne ved Glitning af Papir, til Forzinkning af Jern (det saakaldte galvaniserede Jern) og Kobber, til Fremstil- ling af Brint, af Zinkvitriol og Zinkhvidt eller Zinkilte (s. d.), til Galvanisering af Telegraphtraade, som Raamateriale til For- færdigelse af Støbegods, saasom Statuer, Lampefødder, architektoniske Forsiringer etc., til Fremstilling af de i de følgende Artikler omtalte pharmaceutiske og chemiske Præpa- rater etc. Ogsaa forfærdiger man Zinktraad, som kan trækkes saa tynd som fin Sytraad, og i pulveriseret Tilstand benyttes Zink og- saa i Farverierne istedetfor Jernvitriol til Fremstilling af Indigokype. Til Fabrikation af Opbevaringskar for Spise- og Drikkevarer maa Zink derimod aldrig benyttes, idet Me- tallet meget let ilter sig i Luften, især ved Tilstedeværelsen af Syrer om ogsaa kun i meget ringe Mængde, og det giver da gif- tige Salte, som baade ere skadelige for Sund- heden og meddele Fødevarerne en meget ubehagelig Smag. De af Zink støbte Gjen- stande giver man ofte et Overtræk af Bronce for at meddele dem et smukkere Udseende, ligesom de ogsaa undertiden males hvide for at bringes til at ligne Marmor; men da Olie ikke hefter godt ved Zink, revner Malingen let og falder af. De broncerede Zinkvarer, som til Adskillelse fra ægte Bronce kaldes Zinkbroncevarer, forfærdiges navnlig i Paris til en høi Grad af Fuldkommenhed. I den nyere Tid har man begyndt at overtrække finere Zinkgjenstande med Nikkel; man be-