Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Zink. 1002 Zinkcement. handler dem ogsaa undertiden med et af Na- tronvandglas og Stenzinkilte bestaaende Sili- kat, hvorved de faa Udseende af at være forfærdigede af Sandsten. — Støbningen af Zink sker i Sandforme og foregaar omtrent paa samme Maade som Støbning af Jern, men den er lettere at udføre, dels fordi Zink smelter ved en lavere Temperatur, og dels fordi dette Metal kan loddes, saa at man kan støbe en større Gj enstand i flere Dele og ! senere lodde dem sammen. En Forskjel j imellem Zink- og Jernstøbningon findes der dog deri, at man til Zink næsten aldrig an- vender den saakaldte Støbekjærne, da dette Metal under Afkølingen vilde trække sig saa stærkt sammen, at Støbegodset isaafald vilde springe itu. Undertiden benytter man dog en Sandkjærne, der er dannet omkring en Træstok, der efter Støbningen kan trækkes ud, saa at Kjærnen bliver hul og kan give efter for det omgivende Metal. Ofte anven- der man ogsaa ved Støbning af hule Zink- gjenstande den for Tinstøbere og Gipsformere eiendommelige Decanteringsmethode, som be- staar i at fylde Formen helt med det smel- tede Metal ; naar dette da er begyndt at størkne, vender man Formen om, saa at det i Midten værende flydende Metal løber ud, og den størknede Metalskorpe danner da en hul Afstøbning af Formen. — I Tyskland staar Zinkstøberiet navnlig høit i Berlin, hvorfra en stor Mængde støbte Zinkgjen- stande forsendes til alle Lande. Ogsaa i Danmark indtager denne Industrigren nu en høi Plads, efterat den for c. 85 Aar siden var paabegyndt i Kjøbenhavn af Hofguldsmed Dalhoff, hvis Forretning senere fortsattes med megen Dygtighed af den nuværende Støberi- eier Laurits Kasmussen, af hvem mange af de paa vore Slotte og offentlige Bygninger anbragte Zinkstatuer og Grupper ere leverede. Zink erholdes i størst Mængde fra Øvre- Schlesien, hvorfra Metallet mest gaar til Hamborg, som paa Continentet er den største Stapelstad for denne Artikel; dog forsendes der ogsaa meget over Stettin til England og Frankrig. Desuden produceres der ogsaa meget Zink i Belgien i Nærheden af Lüttich, i Preussen i Omegnen af Aachen og Iserlohn, endvidere ved Harzen, i Tyrol, Øvrebaiern, Polen, i Galizien ved Krakow, i Cornwallis og paa Øen Man i England etc. Det schle- siske Zink kommer i Handelen dels som Blik og dels i Plader af 25 Ctm. Længde, 15—18 Ctm. Bredde og c. 2 Ctm. Tykkelse. — I China er Zinkproductionen betydelig, navn- lig i Provinsen Yunan, og før Aaret 1820 udførtes det i stor Mængde derfra især til Indien ; men omtrent paa den Tid begyndte man at forsende europæisk, især tysk Zink til Ostindien, og om ogsaa dette er mindre rent end det chinesiske, saa er det dog meget billigere, saa at det i den nyere Tid ganske har fortrængt det sidste fra Markedet i Cal- cutta. Alene fra England udførtes der i 1867 over 5,000 Tons Zink til Ostindien. Den aarlige Zinkproduction i Europa har i de senere Aar omtrent været følgende: Schlesien 980.000 Centner. De rhinske Selskaber. .. 260.000 — Selskabet Vieille Mon- tagne i Omegnen af Lüttich 990,000 — De øvrige belgiske Sei- skaber 370,000 — England 350,000 — Frankrig 230,000 — Spanien 50.000 — Polen 30,000 — Østerrig 25,000 — hvorefter den aarlige Production af Zink i Europa for Tiden vil udgjøre c. 3,285,000 Centner. Danmark indføste i Aaret 1881 af Zink i Plader og Blik 1,927,302 Pd., hvoraf c. 926 tusinde Pd. fra Tyskland, 593 fra Holland, 365 fra Belgien og 41 tusinde Pd. fra Eng- land. — Udførselen af samme Yare udgjorde i 1881 c. 150,000 Pd., hvoraf c. 94 tusinde Pd. gik til Sverig, 41 til Hertugdømmerne, 9 til Holland, 3 til Belgien etc. Norge indførte i 1881 af raat Zink 32,760 Pd. til en Værdi af 5,900 Kr., og af Zink i Plader, Bolte og Stænger 1,199,140 Pd. v. 239,800 Kr., af hvilket sidste Parti der ifølge den officielle norske Statistik indkom 477,100 Pd. fra Danmark (imedens der efter den danske Statistik Intet udførtes herfra til Norge af denne Vare i det nævnte Aar); dernæst kom 483,440 Pd. fra Holland, c. 90 tusinde Pd. fra England, 109 fra Tyskland, 34 fra Belgien etc. — Udførselen af Zink fra Norge udgjorde i 1881 af Landets Pro- duction 5,660 Pd. og af fremmed Zink i Pla- der 6,386 Pd. Sverig indførte i 1880 af Zink, uforarbeidet og i Plader, 2,819,800 Pd. til en Værdi af 563,960 Kr., og af Zink i Arbeide c. 150,000 Pd. v. 134,687 Kr. — Der udførtes i samme Aar fra Sverig c. 57,000 Pd. Zink, næsten Alt i Plader. England indførte i 1876 af Zinkmalme 11,663 Tons til en Værdi af 56,621 £., mest fra Italien og Spanien; af raa Zink i Plader 29,327 Tons v. 662,190 £., hvoraf c. 12 tu- sinde Tons fra Tyskland, 8 fra Holland og 8 fra Belgien, samt af forarbeidet Zink 294,218 Cwts., v. 41.1,325 £., mest fra Holland og Belgien. — Udførselen fra Landet udgjorde i samme Aar af Zinkmalme 2,841 Tons v. 1U502 £., af Zink i Plader 86,869 Cwts. v. 88,338 ,£., og af Zink i Arbeide 26,605 Cwts. v. 42,187 £., Alt af Landets egen Production, samt desuden af fremmed Zink 911 Tons i Plader og 28,481 Cwts. i Arbeide. Zinkblende s. Zink. Zink bl onister s. Zinkilte. Zinkbromid, Bromzink (Brometuin zincicum, Zincum bromatum) erholdes ved at opløse Zink i Brombrintesyre og inddampe Opløsningen; det danner da farveløse Naale, som henflyde i Luften og ere let opløselige i Vand. Det anvendes i Medicinen og i Photographien. Zinkcement s. Zinkilte, saltsurt.