Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Zobel. 1005 Zobel. lidt i det Blaalige. De smukkeste komme fra det østlige Sibérien og have et tæt, blødt og glinsende Haardække; længere Vest og Syd paa falder Farven mere lysebrun indtil gullig. Haarene ere meget lange og blive liggende til hvilken Side man end stryger dem. Zobelskindene blive meget om- hyggelig sorterede efter Haarenes Tæthed, Længde og Farve, saavel forneden som i Spidserne, samt efter Skindenes Tykkelse ; der udfordres hertil megen Øvelse og Er- faring. De ere et af den russiske Krones Monopoler, og de bedste og smukkeste ud- søges til Keiserfamiliens og Hoffets Brug, imedens de øvrige af Jægerne i Petersborg leverede Skind bortsælges ved Auction ; men der udsmugles dog ogsaa ended Skind, og sædvanlig just af de bedre Sorter. Mange af Sibériens halvvilde Stammer maa betale deres Tribut til Kegeringsmyndighederne i Zobelskind, og i nogle Egne maa ogsaa de dertil fra Rusland forviste Forbrydere aarlig fælde et bestemt Antal Zobeler og aflevere Skindene. De bedste Skind komme fra Ir- kutsk, Jakutsk, Nerts chink, Udinsk og fra Bjergstrækningerne mellem Floderne Amur og Lena, men navnlig fra OmegneP af Olek- minsk og Floden Olekma, hvilke sidste undertiden betales med indtil 500 Kroner Stykket. De fra Altaibjergene ere mindre og ikke saa glinsende; de ringeste ere de beresowske, tobolske, tomske og overhovedet de fra Egnene omkring Ob og Werchoturi. De hyppigst forekommende Skind ere de, som i Rusland kaldes Podosje og som have kortere Haar imellem de lange , hvorfor de ogsaa staa i lavere Pris. Sjeldne og kost- bare ere ogsaa de kastaniebrune Skind med Guldglans, de sorte med Sølvglans og især de hvide. Hannernes Skind ere større, mere tæthaarede og derfor ogsaa mere værdifulde end Hunnernes; de unge Dyr ere næsten hele Aaret igjennem meget mørktfarvede og faa kun i September og Begyndelsen af Oc- tober et rødligt Udseende. Dyrene fælde deres Haar om Foraaret, saa at de i Løbet af Sommeren ere temmelig korthaarede; først i October begynde Haarene atter at voxe ud, og i Løbet af November naa de deres fulde Længde. Jagten er derfor ogsaa kun lønnende om Vinteren, men den er da ogsaa meget anstrængende og farefuld paa Grund af Kulden og Sneen. Jægerne samle sig gjerne i Partier paa 30—40 Personer og føre Forraad med sig paa Slæder, der trækkes af Hunde, og de drage da fremad over de vidtstrakte Sne- og Ismarker, indtil de finde Spor af Dyrene. Disse ere meget sky og søge Tilflugt enten i Huller i Jorden, hvor- fra de drives ud af Hundene, eller oppe i Træer, som Jægerne da sædvanlig fælde for at faa fat i Dyrene. For ikke at beska- dige Skindene benytter man ikke Skyde- vaaben, hvorimod Dyrene enten fanges i Fælder, hvori de dræbes af en Faldbjelke, eller i Net, imedens de dog ogsaa undertiden fældes med stumpe Benpile. Jægerne for- blive paa Jagtterritoriet, indtil Floderne tø op og aabne Veien til Handelspladserne; imidlertid blive Skindene tørrede og ned- pakkede. Undertiden bringes de i Handelen hele, men hyppigere afskærer man Halerne, Bug- og Halsstykkerne samt Poterne og sammensyr disse Dele til Sække, som ofte kunne bestaa af flere tusinde smaa Stykker, der ere sammenføiede saa omhyggeligt og : behændigt, at de sé ud som et helt Skind. I De hele Skind sælges parvis efter Zimmer eller Bundter paa 20 Par, imedens Halerne ofte forhandles særskilt i Bundter paa 100 Stykker. Til Trods for de høie Priser, som der betales for Skindene, er Jagten dog kun lidet lønnende, fordi Zobelen stadig fore- kommer i ringere Antal. Da Russerne i Be- gyndelsen af dette Aarhundrede toge Kam- schatka i Besiddelse, fandtes der endnu en Mængde Zobler i de skovbevoxede Sump- strækninger, og dengang blev et godt Skind, som nu koster henved et Par hundrede Kroner, kun betalt med 3 à 4 Kroner..— De siberiske Zobelskind anvendes af de rige Russere og Chinesere som Pelsfoerværk eller til Huer og Kraver; i Newyork, Philadelphia og i Paris, Wien og andre af Europas Hoved- stæder benyttes de mest til Garniturer til Damepelse. Den russiske Keisers Foræringer bestaa ofte i Ærespelse af Zobel, og Kejse- rens Krone er en med Guld og Ædelstene rigt prydet Zobelhue. Den amerikanske Zobei (Mustela cana- densis), Fr. Martre de Canada, E. Marter, i Russ. Kidos, er af samme Størrelse som den I russiske og siberiske, men har grovere Haar j og er sædvanlig mere rødligbrun, men fore- I kommer dog ogsaa i alle Nuancer fra Gulligt til Mørkebrunt. De smukkeste amerikanske I Skind komme fra Kystlandene vod Hudsons- ! bugten, fra Wale River, East Maine og fra i Labradorkysten ; disse have ofte en Værdi I af 60—70 Kroner Stykket, imedens Zobel- I skind fra Egnene syd for St. Lorentsbugten sædvanlig kun koste 12—15 Kr. Fort York . er Handelspladsen for Zobelskindene fra de 1 nordligste Egne, hvor de have et grovere Haarlag, ligesom ogsaa endel Skind komme dertil fra Mackenzieriver og længere s_ydpaa fra Mooseriver: disse Skind betales med 15—40 Kr. pr. Stk. Af de amerikanske Zobelskind forbruger England alene Hoved- mængden, imedens endel dog ogsaa gaa til Rusland; i Almindelighed vurderes de mør- keste høicst. Ogsaa disse Dyrs Haler for- sendes særskilt og betales med 2—5 Kr. Stykket; de benyttes navnlig til Besætning paa Damepelse og de rige polske Jøder bruge dem ofte til Huer. I Europa er Frankrig det Land, som indfører den største Mængde Zobelskind, nemlig benved 50,000 Stk. om Aaret; men heraf bliver atter omtrent de fire Femtedele udførte, efter at være bearbeidede i Paris og Lyon. De franske Bundtmagere have en stor Færdighed i at farve de lysere Zobel- skind mørke, ligesom de ogsaa godt forstaa at farve Væselskind saaledes, at de faa megen Lighed med Zobelskind; Farven gnides paa med en Børste og i tør Tilstand. Væselens ! Skind er dog ikke saa ensartet tegnet som