Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Bordeauxvine. 97 Borjokes. udgjør omtrent en Tolvtedel af hele Frank- rigs Vinproduetion. Yel staa enkelte andre franske Vine, saasom Burgunder, over de fleste Bordeauxvine; men de bedre Sorter af disse maa dog henregnes til Landets for- trinligste Vine. De have navnlig det Fortrin fremfor mange andre Sorter, at de godt kunne taale at forsendes langt, saa at Transporten over Søen endog forbedrer dem, og de for- sendes derfor undertiden ene af denne Grund med Skibe, som passere Linien, og som atter bringe dem tilbage. De ere i Regelen meget holdbare, fordi den deri indeholdte Alkohol er meget nøie forbunden med Vinens øvrige Bestanddele og derfor ikke forfiygtiger saa let, som Tilfældet er med mange andre Vin- sorter. De sædvanlige røde Vine have vel som oftest en eiendommelig bitter Smag (man kalder dem da tørre Vine, Vins secs), som sandsynligvis hidrører fra Vinens langvarige Gjæring med Skallerne og det i disse inde- holdte Garvestof; men denne Smag taber sig betydeligt efterhaanden som Vinen bliver ældre. Ved Tilberedningen af denne gaar man frem med den største Omhu og anven- der de anerkjendt bedste og tildels ganske eiendommelige Behandlingsmaader. Navnlig for de finere Sorters Vedkommende indsamles Druerne efterhaanden og først naar de ere overmodne og ikke langtfra at blive for- dærvede. Ingen Bordeauxvin kan bruges, førend den har henligget 1 */2 Aar; flere Sor- ter udkræve 5 à 6 Aar for at naa den rette Qvalitet, og sædvanlig aftappes de røde ikke paa Flasker førend i det 4de eller 5te Aar, 1 hvilket Tidsrum de tabe omtrent 10 pCt. ved Svind. En Bordeauxvin af første Qvali- tet maa have en smuk Farve, en violagtig Duft, en behagelig, kraftig og sødlig Smag; den maa dertil være mavestyrkende uden at stige til Hovedet og ikke bevirke nogen ilde- lugtende Aande. — I Bordeaux inddeler man disse Vine efter deres Godhed i 5 Klasser. Til Iste Klasse henregnes iblandt andre føl- gende mest bekjendte Sorter : Château Lafitte, Chat. Mouton, Chat. Margaux, Chat. Latour, Haut-Brion, Chât.-Yqvem (hvid), Pomerol, Canon, Fronsac (ogsaa kaldet Girondeburgun- der) etc. Størstedelen af disse Sorter for- sendes til England. Chat. Latour er allerede brugelig, naar den er henved 2 Aar gammel; de andre Sorter først efter 5 à fi Aars Forløb. — Til 2den Klasse henføres Cantenac, Branne Mouton, St. Estephe (Cos Destournel, Mont- rose), St. Laurent, Macau, Arsac, Labarde, Pichon Longueville, Chat. Rauzan, Chat. Dur- fort, Chat. Léoville, Larose, Dueru, La Mission, Pape Clément, Degorse, Lascorabe, Barsac (hvid), Preignac (hvid) etc. — I 3die Klasse indordnes: Kirvan, Lagrange, Issan, Giscours, Caton Ségur, Malescot, Palmer, Becher, Pou- gets, Terriéres, Bergeron og nogle Sorter Margaux og Cantenac. 4de Klasse falder i 2 Afdelinger; til den første hører St. Julien, Bèchevelle, St. Pierre, Chat. Carnot og nogle Sorter Margaux og Cantenac; til den anden Milon-Pouillac, Rochet og nogle Sorter St. Estephe og Margaux etc. 5te Klasse inde- holder endnu mange gode Vine, saasom Pontet J. Hjorth: Varelexikon. Canet, Mojiton d’Armaillac, Cantemerle, Cos Labory, Sussans samt de ringere Sorter af Pouillac, St. Julien, Cantenac etc. — De Vine, som staa under de forannævnte Sorter, kaldes Vins ordinaires eller Vins de paysan. Efter de Egne, hvor de forskjellige Bordeaux- vine dyrkes, inddeler man de røde Vine i 1) Medoc, som avles paa den venstre Bred af Garonne paa en let, gruset Jordbund, og som forekommer i forskjellige Sorter, saavel fine som ordinaire. 2) Graves voxer i Omegnen af Bordeaux og er enten hvid eller rød; den bedste er fra Château Haut-Brion, derefter kommer Haut- og Bas-Brion, Pessac, Talence, Mérignac, Cardignan etc. — 3) Palus- og Côtesvine voxe i Mængde paa den høireBred af Garonne paa Strækningen fra Bordeaux til Blaye; de ere i Regelen ikke saa gode som Gravesvinene, men have en smukkere Farve. — 4) Terrefortes kalder man de Me- doevine, som voxe i en svær Jordbund, som er fri for Sten. — 5) Entre deux niers dyr- kes paa de imellem Garonne og Dordogne be- liggende Bjerge. — Vins de cargaison kaldes de Vine, som egne sig til at forsendes langt og som derved forbedres; dette er navnlig Tilfældet med Palus og flere andre Sorter af 3die og 4de Klasse, som ofte ved en lang Søreise vinde saaledes i Qvalitet, at de der- efter kunne maale sig med 1ste eller 2den Klasses Vine. — Af de hvide Vine, som dyr- kes i langt ringere Qvantitet end de røde, komme de bedste fra Communerne Villeneuve, d’Ornon, Blanquefort, Léognan og Martillac; de ere alle temmelig lette og have en nellike- agtig Lugt. De Sorter, som dyrkes paa den høire Bred af Garonne fra Castres til Lagnon ere noget stærkere, men ikke saa hvide som de førstnævnte; de bedste have en meget fin og behagelig Smag og voxe i Communerne Sauterne, Barsac, Preignac og Bommes. Des- uden dyrkes der ogsaa paa den høire Bred af Garonne flere andre Sorter hvide Vine af ringere Qvalitet. — De mest ordinaire Vine anvendes i Regelen til Fabrikation af Cognac, Franskbrændevin eller Spiritus. De Vine, som forsendes, gives sædvanlig en Tilsætning af andre stærkere og mere fyldigere Sorter; til de finere benytter man Hermitage, Côte- rotio, Croze etc., til de mere ordinaire Cahors og Languedoc. Den Vin, som forsendes til England, tilsættes hyppig sød spansk Vin og ligeledes Spiritus, hvorved den imidlertid bliver mindre sund at nyde. — De billige Sorter blandes ofte af Vinhandlere med gjæ- ret Blaabærsaft, ligesom ogsaa med Hindbær, Krydernelliker, Violrod og lignende. — An- gaaende Dyrkningen, Behandlingen, Op- bevaringen af Vine i det Hele taget se Ar- tiklen Vin. B orderie vine ere gode hvide og røde Vine af behagelig Smag fra det franske Dep. Charente; der udføres mange af disse Vine over Rochefort og Larochelle. Bor dille s kaldes i Frankrig Jern-Stege- pander, som navnlig bruges ombord i Skibene. Bordillon s. Klapholt. Bor jokes ere Glaskoraller, som i det Indre af Afrika benyttes som Skillemynt. 7