Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Borneo-Campher. Bourgogne. Borneo-Canipher, der navnlig i Orienten bliver skattet meget høiere end det chinesiske Campber og der betales meget dyrt, kommer sjelden i den europæiske Han- del; det er forskjelligt fra almindeligt Cam- pher og forekommer i de hule Stammer af Dryobalanops Camphora; det bestaar af hvide, gjennemskinnende, skjøre Krystaller med stærk Campherlugt. Af det samme Træ udflyder ved Indsnit flydende Borneocampher eller Campher-Olie, der bliver opfanget i Bambus- rør eller Flasker; det er en gjennemsigtig, gulig eller brunlig Olie, der i Luften hurtigt omdannes til det faste Borneo-Camper. Bor- neo - Campherets Sammensætning er ikke ganske som aim. C.; men ved Behandling med Salpetersyre kan den sidstnævnte ud- vindes af Borneo-C. Boro vic/liii kaldes en særegen Sort Brændevin, som tilberedes i Ungarn af Ene- bær; den maa imidlertid ikke forvexles med den almindelige, kun med Enebær krydrede Genever. Bornnrt s. Corbendict. Borsyre s. Boraxsyre. Bortiller kaldes i de østersøiske Havne de til Skibsmaster bestemte Stammer, som kasseres paa Grund af utilstrækkelig Længde eller fordi de have andre Mangler. Bos er den hollandske Benævnelse paa et Bundt Tøndebaand, som indeholder 25 Stk. Bosa er en meget god, kraftig Malvasier- vin fra Øen Sardinien. Bosnisk Uld, en fin tyrkisk Uld fra Provinsen Bosnien, kan i Godhed maale sig med spansk Uld. Bota er et spansk Yinmaal, omtrent = 505 d. Potter. Botany baiharpix s. Acaroidharpix. Botanybaisukker er en Slags Man- nasukker, som udvindes af det i Ny Holland voxende Eucalyptus manifera; det er et hvidt, tørt Product, som opløser sig lettere i Al- kohol end Børsukker og igjen krystalliserer deraf. Botanybaitræ, Lookes, Paraporttræ, i England ogsaa kaldet Beefwood, fordi det ligner Oxekjød; er Yedet af det i Nvhoiland voxende Casnarina equisitifolia; det er meget haardt og har sædvanlig en rød, mahogni- agtig Grund med mørke Aftegninger og Pletter; man skjelner imidlertid imellem brunt, olivenfarvet, orangegult og kjødrødt. Det kommer over Hamborg og England i runde Stammer af 3—9 Fods Længde og 10 —15 Tom. Tykkelse og med en tyk ujevn Bark og en graa Splint. Det forsendes og- saa undertiden i Form af Bræder og anven- des til Snedkerarbeider. Botanybaitræ, sort s. Blackwood. Botarga eller Boutargue, en Art Caviar, tilberedes af Bognen af Thunfisken, Sand- arten og flere andre Havfisk, og er en meget yndet Spise i det sydlige Europa, Levanten og England. Efterat Bognen er behørig ren- set og indsaltet, presses den stærkt i 24 Ti- mer imellem Bræder, hvorefter den tørres i Solen og nedpakkes i Foustager eller fyldes i Tarme. Den franske fra Martigues i Dep. Bhonemundingerne og den levantiske fra Alexandria anses som de bedste Sorter; den tilberedes endvidere i Sardinien, Dalmatien og paa Sicilien. Man nyder den ligesom Caviar med Eddike og Olie eller med Ci- tronsaft. Botta er et italiensk Yinmaal. hvis Stør- relse varierer efter de forskjellige Stater; i Neapel er saaledes 1 B. = 540 d. Potter, i Bom c. 965, paa Sicilien 1156 og i Venedig 775 d. Potter. Bozza, et Yinmaal i Yenedig = 2,7 d. Potter. Boublins s. Bublins. Boucassin kaldes i Frankrig en Slags ordinairt Bomulds-Foerbarchent. Boucassine er en Sort farvet og stri- bet fransk Lærred, ligesom ogsaa et af Gede- haar vævet Uldstof benævnes saaledes. Le- vantisk B. kaldes en farvet Bomuldsvare, som kommer fra Smyrna. Boucauds er den franske Benævnelse paa store buede Foustager, som benyttes til Forsendelse af Slikker, Nelliker, Kaffe etc.; et saadant Fad indeholder t. Ex. c. 1200 Pd. Kaffe. Bouche, et fint, glat, ufarvet uldent Stof, som væves i det sydlige Frankrig og især forsendes til Spanien og Italien til Brug for Munke. ^ Bouclé kaldes i Frankrig uopskaaret Fløiel. Boudot, en Sort Burgundervin fra det franske Dept. Côte d’or, er først drikkelig, naar den har henligget 2 eller 3 Aar. Boudryvine ere røde og hvide Vine fra Omegnen af Boudry i Canton Neufchatel i Schweitz ; de røde fra Cortaillod og Faverge ere omtrent af samme Godhed som Øvre- Burgundervin, de hvide sættes ikke saa høit, men ere dog velsmagende. Bongrams eller Bougran, et grovt, stivt, løstvævet, med Gummi eller Lim over- draget Hampelærred, som oprindelig vævedes i Frankrig, men nu ogsaa tilvirkes i England og enkelte Steder i Tyskland. Bouille Plnteanx kaldes i Frankrig en Sort fin Sigtedug; ethvert til Forsendelse bestemt Stykke forsynes i Begelen med et Stempel. Bouillon s. Canti 11er. — B. kaldes og- saa i Frankrig en Slags ordinairt Sigtedug. Bouillonskager s. Gallert og Kjød- extract. Bouloires kaldes i Frankrig nogle raa Hør- eller Hampelærreder, som væves i Byen af samme Navn i Dep. Sarthe; de forsendes mest til Kolonierne over Angers og Nantes. Boulvardées, en Sort fransk halv- bleget Lærred. Bourdaine er den franske Benævnelse paa Yedet af Tørstetræet, Rhamnus frangula- Bour datone er en Slags fransk Dreil til Dækketøi etc. og tilvirkes navnlig i Dep- Calvados. Bonrgeoisviae kaldes i Frankrig de .ringere Yinsorter, som ikke udføres, men drikkes paa Productionsstederne. Bourgogne, et glat, berkanlignende