Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Brasen. Bourgognevin. 99 uldent Stof, som især væves i Abbeville i Frankrig. Bonrgognevin s. Burgunder. Bonrme kaldes den 4de, næsten ganske hvide Sort persisk Silke. Bourre de Magnesie, et hvidstri- bet, tætvævet Bomuldstøi, som tilvirkes i Le- vanten. — B. de Marseille er et moireret Silkestof, som forhen kom fra Levanten, men som nu ogsaa væves i Frankrig. — B. de Soie er den franske Benævnelse paa Floretsilke; nogle mønstrede Tøier og Tørklæder, som til- virkes af god Silke og Floretsilke. gives stun- dom samme Navn. Bonrriere s. Languenane. Bonrruvine ere nogle søde, hvide Vine, som i Frankrig sælges som Most før (tjæringen. Boursanltskind ere Grævlingeskind, som anvendes til Jagttasker etc. Boutanes, et tæt, kipret Bomuldsstof, som væves paa Cypern, Chios og andre græske Øer og navnlig forsendes til Frankrig. Boutargue s. Botarga. Bouteiller s. Flasker. Bouteillesten s. Obsidian. Bonzy vin, en meget god, baade rød og hvid Champagne vin fra Byen af samme Navn i Dep. Marne, henregnes i gode Drue- aar til første Klasses Vine. Bove eller Vanilla bove kaldes 2den Sort af den i det franske Guyana og Columbien forekommende saakaldte La Guayra-Vanille, der ogsaa forekommer ved Papantla i Mexico og paa de vestindiske Øer. Den har korte, tykke Bælge og en kraftig, men ikke saa ren Lugt som Vanille af 1ste Sort. Den benyttes mest til Parfumebrug. Bovelands-Boed kaldes i den hol- landske Handel Tobaksbladene fra Pfalz, Baiern, Hessen og andre tyske.Egne; de for- sendes over Amsterdam og Rotterdam. Bovist eller Støvbold (Lycoperdon), en paa sandede Enge, ogsaa i Danmark voxende, næsten kuglerund og sædvanlig stilkløs Svamp, som i Begyndelsen er hvid og indvendig kjødfuld, men i moden Tilstand brun og be- staaen.de af et læderagtigt Hylster, som er fyldt med et brunt Støv eller Pulver. Den almindelige B., Ulvefis (L. Bovista) er al- mindelig i Danmark, hvorimod den saakaldte Kæmpe B. (L. giganteum), hvis kuglerunde Sporehus er saa stort som et Barnehoved, forekommer sj ekln ere hos os; navnlig den sidste anvendes i tørret Tilstand i Chirurgien som et blodstillende Middel. Boy, Bai, Bayettes eller Baguettes, en Art grovt, løst vævet Flonel, som efter Væv- ningen opkradses, sædvanlig uden at valkes, hvorefter det presses varmt. Det tilvirkes i de fleste europæiske Klædefabriker af for- skjellig Finhed; de lettere Sorter farves sæd- vanlig blaa og anvendes til Uldskjorter for Matroser, de sværere ere som oftest livide og forekomme under Navn af Svanebai. Brabanter Alen er et Længdemaal, som endnu undertiden benyttes paa nogle Steder i Tyskland, oinendskjøndt den franske Meter nu ved Lov er indført i hele Nord- tyskland og alle ældre Maalebenæv'nelser for- budne. Den er imidlertid ikke alle Steder af samme Længde; 100 Br. A. ere i Brabant (Brüssel) = 110,7 d. Alen, i Hamborg = 110 d. A. og i Leipzig = 109 d. A. Bradantes kaldes i Spanien flere Sor-, ter hollandsk Lærred, som især tilvirkes i Omegnen af Gent, Brügge, Courtay etc. — B. erudos ere ublegede, fastvævede Lærreder af Hør og Blaar; B. Gantes, halvblegede, af Hør- og Hampegarn; B. rotondos, hvidble- gede, af Hør og Blaar; B. florettas, hvid- blegede, af Hør; Brabantiilas, raa og blegede, kun bestaaende af Hørblaar. Brabant i na kaldes i Italien en Slags hvidbleget, stærkt appreteret og stivet Lær- red, som paa hollandsk Maade er fladt sam- menlagt; det tilvirkes i Omegnen af Kempten, Memmingen etc. Braca er et Længemaal i Portugal = 7 d. Fod. ’ Braccio, den italienske Alen; 100 Br. = 93 d. Alen. Brache, et Længdemaal i Schweitz (100 B. = 953/4 d. Alen), som nu sjelden be- nyttes, efter at Meteren har faaet en saa al- mindelig Udbredelse. Bran, en Sort russisk Hampelærred, en- ten glat eller stribet ; det sidste kaldes ogsaa Kleanka. Brancos kaldes i Hamborg og flere nordtyske Søstæder det fra Lissabon kom- mende Raasukker, ligesom ogsaa en Slags hvidt brasiliansk Puddersukker gives dette Navn. Brandenburgervine kaldes de ved Oder i Omegnen af Frankfurt, G uben etc. av- lede Vine, som i gunstige Aar ere ret gode og hyppig benyttes af Vinhandlere til Blan- ding med bedre Sorter. Til disse høre ogsaa den saakaldte Grüneberger, som afgiver en Slags Champagne, der kommer • den ægte temmelig nær. Brandgods kaldes kasseret Tougværk. Man inddeler det sædvanlig i to Sorter: helt B., der endnu er brugeligt som Toug- værk, og slet B., der hugges i Stykker og kun anvendes i Papirfabrikerne. Brandbnl, en Slags ordinaire Kul, som efterlade stenagtige Slagger efter at være brændte. Brandolie, sveden eller branket Olie, empyreumatisk Olie, kaldes olieagtige Stoffer, som fremkomme ved at ophede organiske Stoffer uden Adgang af Luft; fra disse Stoffer hidrører al sveden Lugt. Brand saa I clic d er s. Læder. Brandsild s. Sild. Brandsolv kaldes det næsten aldeles rene Sølv af Gehalt 9843/s Tusindedele. Be- nævnelsen bruges ogsaa om gamle Sølv- tresser, der skulle udbrændes. Brandy er det engelske Navn paa ' ak Slags Brændevin; mon hyppigst forstaar man i Handelen dermed kun Cognac, Brasen (Abramis Brama) er en til Karpeslægten henhørende og i Danmarks Ind- søer hyppig forekommende Fisk, der kan naa en Længde af 1 à 2 Fod og er et godt 7*