Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Brasil. 100 Briançoner Kridt. Næringsmiddel. Havbrasen, som kan blive benved 3 Fod lang og veie 10 à 12 Pund, hører hjemme i Middelhavet og er kun en- kelte Gange forekommen ved de danske Kyster. Brasil s. Tobak. Brasilettræ s. Rødtræ. Brasilianske Nodder s. Pichurim- nødder. Brasiliansk Saphir og Smaragd s. Turmalin. Brasilietræ, gult og rødt, s. resp. Gul- og Rødtræ. Brasilin er det farvegivende Stof i alle Slags Rødtræ; det krystalliserer i røde eller gulrøde Naale, der ere opløselige i Yand, Spiritus og navnlig med Alkalier danne en smuk rosenrød Opløsning. Brawls eller Boraals, ostindiske blaa- og hvidstribede Bomuldstøier, som navnlig forsendes til de afrikanske Kyster. Bray, en Slags Skibstjære, som tilberedes i Frankrig af Colophonium og Fisketran, be- nyttes til Kalfatring af Skibe og forsendes i Mængde fra Bordeaux. Braxxa, en fortrinlig Rødvin fra Brazza, den største af de østerrigske Øer ved Dal- matiens Kyst; den forsendes mest til Italien. Breannes ere blegede, løst vævede Lærreder, som særlig tilvirkes i det franske Dep. Eure. Brebas, en Sort spanske Figen, som modnes tidlig og høstes to Gange hvert Aar. Brecciamarmor bestaar af skarp- kantede Brudstykker af forskjellige Marmor- sorter, som holdes sammen ved et kalkagtigt Bindemiddel; det forekommer navnlig i Spa- nien og i Pyrenæerne. Hertil hører det saa- kaldte Breccia pavonazza med hvid Grund og røde Fragmenter, samt Manno africano med sort Grund og graa, røde eller violette Pletter. Bregnerod (Radix Filicis maris), T. Farnkrautwurzel, Johanniswurzel, af den i tætte Skove paa skyggefulde, fugtige Steder hyppig voxende almindelige Bregne, Aspidinin Filix mas. Den Del af Planten, som anvendes i Medicinen, er ikke den egentlige Bod, men Rodstokken, som bærer talrige taglagte, op- adstigende Stængelrester af det bortdøde Løv og er bedækket med en brun læderagtig Bark. Tørret er den udvendig mørkebrun eller rød- ligbrun, indvendig mer eller mindre græs- grøn, ligesom i frisk Tilstand; naar den er ældre, bliver den gul- eller kanelbrun. Den har en ubehagelig sød og bagefter bitter Smag og en svag Lugt. Den forekommer dels med de ydre, mørkebrune Skjæl, og dels befriet fra disse og skrællet (mundatm), og er et af de fortrinligste Midler imod Bændel- orm og Spolorm. Den er indtil 12 Tom. lang og 3 à 4 Tom. tyk og indsamles bedst i Marts og September; men kun den friske, ikke over et Aar gamle Rod er brugelig, da den som ældre taber sin Virksomhed, ligesom den ogsaa maa opbevares i tæt lukkede Be- holdere. Ved Hjælp af Æther tilbereder man deraf et grønt, tykflydende Extract, Extractum eller Oleum Filicis æthereum, som har en bitter, fedtagtig, kradsende Smag og en ube- hagelig Lugt, og indeholder de virksomme Bestanddele af Roden. Roden indeholder fed Olie, ætherisk Olie, en balsamagtig Harpix, Filixsyre, Filixolin, Extractivstof, Stivelsemel etc. — Ofte anvender man og- saa Roden af Aspidiuin Filix foemina og en- kelte andre Filixarter, som dog ere mindre sikkert virkende. — Bregneplanter ere ud- bredte over hele Jorden, men fremtræde navnlig i Mængde i de tropiske Lande, hvor Bladene, Rodstokken og Marven ofte tjene som Fødemidler. BremerMaat eller Bremergrønt er en blaa, mer eller mindre i det Grønne spillende Kobberfarve, som først kun fabrikeredes i Bremen; den bestaar hovedsagelig af basisk kulsurt Kobberilte med større eller mindre Mængder kulsurt Kalk eller Magnesia. Den har en udmærket Dækkekraft og benyttes derfor liyppig som Anstrøgsfarve i Olie eller Limvand. Den erholdes ved at bundfælde en Opløsning af Kobbervitriol med kulsur Kali eller Potaske og en derpaa følgende Tilsæt- ning af Kridt; den anvendes til Maling af Værelser, Tapeter etc. Bremergarn kaldes westphalsk Lin- nedgarn, som forsendes fra Bremen, mest til Holland. Bremer Lærreder ere raa west- phalske Lærreder, som appreteres i Bremen og derfta forsendes videre under forskj ellige Benævnelser. Bremer Uld er en ordinair Sort Uld, som navnlig erholdes af de smaa Faar fra Limeborger Hede. Den forekommer enten hvid, graa eller sort; den sidste forsendes mest til Frankrig, hvor den benyttes til Klædelister. Bremont, en rød Champagnevin af 2den Klasse. Brenkas er en Slags fint ostindisk Tin, som særlig anvendes til Skarlagenfarveri og som Tinfolie. Brenta, et italiensk Vinmaal, som i Ve- rona er ligt 72 d. Potter, i Mailand 78 og i Piemont 51 d. Potter. Bresciastaal, det i Steiermark og Kärnthen forfærdigede bedste Smeltestaal, hører til de bedste Sorter. Breslauer Bedt s. Krap. Bretagner eller Britanniner kaldes nogle store Sten, imellem hvilke Messing fra Smeltediglerne støbes til Plader. De erhold- tes tidligere fra St. Maio i Bretagne; men nu har man paa flere Steder i Tyskland fun- det andre dertil egnede Stenarter. Bretagnes, en Slags blegede Lærreder, som tidligere tilvirkedes i Bretagne og mest forsendtes til Spanien og Amerika over Nan- tes, St. Maio etc. De forekom i 3 Bredder af forskjellig Finhed, vare firkantet sammen- lagte, stærkt pressede og glittede paa Yder- siden. De forfærdiges nu ogsaa i, Schlesien, Bøhmen og Lausitz; de fra sidstnævnte Sted ere de stærkeste og bedst vævede. Bretling s. Brisling. Brettaniotto kaldes i Italien smaa nedsaltede Torsk og Fabliau. Briançoner Kridt s. Fedtsten.