Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Chinagræs. 149 Chine. ved Rhonemundingerne, uden at det dog endnu har ført til noget større Resultat, uagtet Dyrkningen af samme synes at kunne give et større Udbytte, end andre Textil- planter i Regelen give; ifølge anstillede Un- dersøgelser har man saaledes høstet c. 11 Centn, raa Bøhmeriataver paa 1 Td. Land, og da man har kunnet høste flere af Sorterne 8 Gange i et Aar, har dette altsaa udgjort c. 38 Ctr. aarlig af 1 Td. Land. I England har man saavidt vides ikke forsøgt at dyrke Planten, sandsynligvis fordi den trives godt i de engesk-ostindiske Besiddelser, hvorimod man har gjort store Anstrængelser for at komme til en fabrikmæssig Behandling af dens udmærkede Trævlestof, uden at dette endnu er lykkedes tilfredsstillende, hvortil Grunden fornemmelig maa søges dels i Van- skeligheden ved at tilveiebringe Stoffet i til- strækkelig Mængde til at forsyne større Fa- briker, og dels i de enkelte Plantefibres over- ordentlige Længde, som i Gjenneinsnit kan anslaas til 4 à 5 Tom., imedens Hør- og Hampefibre neppe ere 1 Tom. lange. I Eng- land, navnlig i Leeds, ligesom ogsaa enkelte Steder i Frankrig og Tyskland (Chemnitz) tilvirkes der dog af Chinagræs smukke, bast- lignende Stoffer, især Lommetørklæder, som i England ere yderst billige, da Raastoflet ingenlunde staar i høi Pris; det anvendes ligeledes oftere til blandede Tøier med Uld eller Bomuld, som derved faa et smukkere Udseende. — Men selv om Dyrkningen i Europa af denne Plante ganske maatte op- gives, og man maatte lade sig nøie med at forskrive den fra de varmere Lande ligesom Bomulden, vil man dog utvivlsomt i en ikke fjern Fremtid komme saa vidt med Hensyn til dens Forarbeidning, at den engang vil vinde udstrakt Anvendelse, saavel hvor man vil have Brug for dens overordentlige Styrke, som hvor man vil sætte Pris paa dens Blød- hed, Glans, Skjønlied og Gjennemsigtighed. Hvad imidlertid den sidstnævnte Egenskab angaar, vil det neppe nogensinde lykkes i Europa fabrikmæssig at frembringe de vid- underlig smukke Tøier, som komme hertil fra China, idet Chineserne nemlig tilvirke disse Stoffer uden at sno eller spinde Ta- verne. Med deres bekj endte Taalmodighed og Eingernemlied dele de først Barken med Fingrene i 3 Lag, hvis forskj ellige Fibre de sortere efter deres eventuelle Bestemmelse. Fibrene af det midterste Lag kløves da i nøiagtige, lige brede Strimler, som derpaa linies sammen i Spidserne, saa at de komme til at danne meget lange Traade; Sammen- sætningen af denne Lim er imidlertid en af Europæerne endnu ikke opdagen Hemmelig- fled. Af disse usnoede Taver væves de fine glasagtige Stoffer, som af Chineserne kaldes a-pu og af Englænderne grass cloth, og som saaledes blive halvt gjennemsigtige, hvilket ikke vil kunne opnaas ved Tøier, der ere vævede af snoet Garn. — Ifølge en af den ostindiske Regering i Slutningen af Aaret 1877 udstedt Indbydelse til almindelig Con- currence udloves der en Belønning af ca. 84,000 Kroner til Opfinderen af den bedste Maskine eller Fremgangsmaade, hvorved Bar- ken og Fibrene af Bølimeria nivea kunne skilles fra Stænglerne, og Fibrene atter fra Barken; Prøverne i den Anledning ville blive holdte i August og September 1879 i Saha- ranpur i den nordvestlige Del af Ostindien. Chiiialiiiiiip s. Jute. Chinarotl (Rhizoma eller Radix Chince) T. China-Pocken- Schweiss- eller Grindwurzel, erholdes af en i China og det østlige Ben- galen (Silhet) voxende klattrende Halvbusk, Smilax glabra Roxb. Den samles især om- kring Kanton og er tung, knoldet og næsten saa stor som en knyttet Haand; den er be- friet fra Rodtrævlerne og er udvendig be- dækket af en tynd, mørkere eller lysere rød- brun Bark og indvendig haard, rødlighvid og i Midten mørkebrun; den er uden Lugt og har en flau, sødlig, senere noget skarp og bitter Smag. Den kaldes tung Chinarod (R. Ch. ponderosa) i Modsætning til en anden Sort, som bevævnes uægte Chinarod {Rad. Pseudochina), og som stammer fra Mexico og Sydamerika. Den asiatiske Rod er bedre end den amerikanske, som er mat og mere svampet; begge Sorterne, navnlig den sidste, forekomme dog nu kun sj elden i Handelen. Indeholder Smilacin, Garvesyre osv. i'h ina rodt findes færdigdannet i China- barken og er rimeligvis opstaaet ved Iltning af Chinagarvesyren. l'Ili il a sy re forekommer i alle ægte Chinabarksorter, bunden til Kalk, Chinin og Cinchonin etc. C’iaiiisisolv kaldes alle Slags galvanisk forsølvede Gjenstande af Nysølv; de forfær- diges navnlig i Birmingham, Sheffield, Wien, Berlin, Kjøbenhavn-etc. og benævnes ogsaa elektropletterede Yarer. Cliinatrae er Vedet af de forskjellige Arter af det i Sydamerika voxende Træ Cin- chona, hvoraf den ægte Chinabark erholdes. Det er rødbrunt, aaret, plettet og meget haardt, benyttes til Snedker- og Dreierar- beide, men kommer kun sjelden til Europa. Chinchilla kaldes de som Pelsværk til- beredte Skind af en i Chili og Peru levende Gnaver, Eriomys Chinchilla eller Callomys laniger. Man skjelner imellem to Arter, nemlig: a) Den lille eller Guldchinchillaen, {Eriomys minor eller Callomys aureus), som Halen fraregnet har en Længde af 27 Cm. (ca. 10 Tom); den har sorte Haar, som paa Ryggen af Dyret har lange, hvidgule Spidser, imedens Halshaarene sædvanlig ere rustbrune, b) Den store Chinchilla er uden Halen hen- imod 40 Cm. (c. 15 Tom.) lang, Haarene paa Ryggen ere glinsende og af en dyb, blaagraa Farve med mørkere Schatteringer hist og her, Bugen og den indvendige Side af Benene ere ganske hvide. — Skindene af begge disse Alder ere overordentlig fine og bløde og staa i høi Pris, saameget mere som de blive mere og mere vanskelige at erholde. De komme til Europa fra Valparaiso og Bu- enos Ayres. Chiné eller chineretTøi kaldes saadanne Stoffer, som ere tilvirkede af saakaldet afbun- det Garn, der er farvet med to eller flere