Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Chinaextract. 148 Chinagræs. Navn og endel ydre Egenskaber tilfælles med de førstnævnte, men som ikke indeholde Chinin. Iblandt disse maa navnlig mærkes: Brun Jaen China (Ch. Jaen fusca eller Ch. Para), der indeholder et eiendommeligt Al- kaloid, Paricin, og hvis Herkomst ikke er kjendt; Ny China (Ch. nova eller Surina- mensis) af Portlandia grandiflora; Tofarvet China (Ch. bicolorata, Tecamez, Atacamez), hvis Afstamning heller ikke kjendes, men som udføres fra Guayaquil; Lucia China (Ch. St. Lucia, Ch. Piton, montana, Martini- censis) af Exostemma floribunda, en Cincho- nacee, der voxer paa Antillerne og kommer i Handelen i flade, rendeformede Stykker; den skal indeholde et eiendommeligt Alkaloid, Montanin; endvidere Jamaica China (Ch. Caribæa eller Jamaicensis) af Exostemma Caribæum, en Cinchonacee, som voxer paa de caraibiske Øer; og sluttelig China Sene- gal, ogsaa kaldet Cail-Cedrabark af Swite- nia Senegalensis, et Træ, der voxer paa Gambias Kyster og indeholder et harpixagtigt Stof, Caii-Cedrin (s. d.). — Chinabarkens Kraft og virksomme Egenskaber tabe sig ikke meget med Tiden, naar man kun bevarer den for Paavirkning af Luft og Fugtighed. For nøiere at undersøge dens Bestanddele anvende Chininfabrikanterne forskjellige Me- thoder, af hvilke følgende anvendes hyp- pigt: 20 Gram pulveriseret Bark udtrækkes med kogende Yand, hvortil der er sat 1,5 Gram Saltsyre. Det affiltrerede Udtræk ind- dampes til Tørhed, det Tilbageblevne opløses igjen i Yand, hvorved det saakaldte China- rødt bliver tilbage; Yædsken tilsættes Am- moniak, hvorved Alkaloiderne bundfældes, som man derpaa affiltrerer og tørrer; den videre Undersøgelse sker derpaa ved Hjælp af Æther, hvori Chinin er opløseligt, men Cinchonin ikke. — Chinabarkens væsentligste Bestanddele, som anvendes i Medicinen under mange Former, ere de tidligere nævnte Al- kaloider Chinin, Cinchonin, Cinchonidin, Con- chinin og Chinoidin, med Hensyn til hvilke vi henvise til de særlige Artikler om samme, ligesom ogsaa Aricin, Chinon, Chinasyre, Chinarødt og Chinovasyre. Andre Bestand- dele af Barken ere Garvestof, Stivelse, Fedt, flygtig Olie, Gummi, Harpix og nogle Salte. Af de forskjellige Præparater, som udvindes af Chinabark eller tilberedes ved Tilsætning af samme, skulle vi anføre Chinaextract (s. d.) og Chinapomade, samt endvidere nogle Artikler, som ikke ere egentlige Handelsvarer og som vi derfor kun skulle anføre med deres Navne, saasom Chinadecoct, Chinavin, Chinatinctur, hvoraf man har baade enkelt og sammensat, hvilken sidste ogsaa kaldes Roboransdraaber (s. d.); endvidere China- sirup, etc. Chinaextract tilberedes af Apothe- kerne enten med Vand eller medVinaand og benævnes da respective enten aquosum eller spirituosum. Naar det blot er tilberedt ved eu længere Omrøren og Rysten af det tem- melig grove Pulver med koldt Yand og Afdamp- ning indtil Honnings Consistents, kaldes det Extractum Chinæ frigide paratimi. Der kom- mer ogsaa Chinaextract fra Sydamerika, som sandsynligvis der tilberedes af frisk Bark og som man navnlig sætter megen Pris paa i England. Chinagræs, E. Rhea, Ramie, China grass, kaldes Basten af flere til Nælde fami- lien henhørende, i de tropiske Lande voxende Buske, af hvilke navnlig Slægten fi øh meri a afgiver et Spindestof, der utvivlsomt baade i Styrke, Varighed og smukt Udseende maa sættes langt over det Materiale, som man hidtil har erholdt af alle andre bekjendte Textilplanter. Denne Planteslægt indbefatter over 40 forskjellige Arter, af hvilke de vig- tigste ere Bøhmeria (eller Urtica) nivea, B. utilis og B. tenacissima; om de 2de sidst- nævnte imidlertid kun ere Afarter af den førstnævnte, er et Spørgsmaal, som endnu henstaar uafgjort, og vi skulle derfor ind- skrænke os til hovedsagelig at omtale B. nivea (den snehvide) som den vigtigste. — Som bekjendt ere alle Nældeplanter rige paa Bast, og allerede for en Aarrække siden benyttede man flere Steder i Europa Bast- trævlerne af flere Nældearter, navnlig af Tve- bonælden (Urtica dioeca) til Fabrikation af Garn og Tøier; men denne Industri ophørte efterhaanden som Bomuldsindustrien udvik- lede sig til større og større Fuldkommenhed. Der kan imidlertid neppe være Tvivl om, at saavel Dyrkningen af Bøhmerianælden i de sydlige europæiske Lande, som Forarbeid- ningen af samme i hele Europa vil have en rig Fremtid for sig paa Grund af dens oven- nævnte Egenskaber. — B. nivea findes vildt- voxende navnlig i Kongeriget Assam, hvor den danner store, uigjennemtrængelige Krat- skove, de saakaldte Jungles, og den dyrkes med Omhu i China, Ostindien, Japan, Siam og paa de store Øer syd for Asien. De gro- vere Sorter anvendes til Tougværk, Fiske- garn etc., hvortil deres Trævlestof er særlig skikket, da det modstaar Yandets Indvirkning bedre end nogetsomhelst andet lignende Ma- teriale, imedens der af de finere Sorter væ- ves baade grovere og finere Tøier, af hvilke sidste der forekommer overordentlig fine, silkeglinsende, hvide og næsten gjennem sigtige Stoffer, som navnlig tilvirkes i China og Indien. Høsten sker 3 Gange om Aaret; den første Høst giver et mindre godt Product, den anden det mest anvende- lige, og den tredie det bedste og fineste. For at bestemme Styrken af dette vigtige Trævlestof har den engelske Regering ladet foretage forskjellige Prøver, ved hvilke det t. Ex. viste sig, at imedens et Bundt usnoede Taver af russisk Hamp brast ved en Yægt af 160 Pd., brast et med Hensyn til Længde og Yægt aldeles lignende Bundt af vildRhea fra Assam først ved en Belastning af 342 Pd., imedens den finere chinesiske dog kun udholdt en Vægt af 250 Pd. Et Toug af en Tykkelse af 12 Cm. (c. 4V2 Tom.) udholdt en Belastning af 20,000 Pd., imedens et lignende Toug af russisk Hamp brast ved en Belastning, der neppe var halv saa stor. I det sydlige Frankrig er der flere Gange gjort Forsøg paa at dyrke denne Plante, navnlig