Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Chinabark. 147 Chinabark, liggende Dale østlig for Søen Titicaca i Bo- livia og i den tilgrænsende peruvianske Pro- vins Carabaya, og forekommer i flere Varie- teter, dels som tykstammet Træ og dels som Busk. Denne Bark er en af do chininrigeste Sorter og er den mest ansete ; den kommer i Handelen dels som bedækket Kongechina i Bør af */2—1% Tom. Gjennemsnit med en tynd, melkehvidlig Yderbark (hvor denne mangler or den mørk kastaniebrun), dels som ubedækket eller flad Kongechina, den første af de tyndere Grene, den anden af Stammen og de tykkeste Grene; af disse tvende er den sidstnævnte, navnlig den boli- vianske Monopolbark, officinel. Den udføres navnlig fra Havnestaden Arica til Europa, og bestaar af flade, fra 3 Linier til 11/2 Tom. tykke Stykker af en ren, canelbrun Parve, som kun sj elden og delvis ere bedækkede med en mørk rødbrun, 2 Lin. tyk Bark; Tværbruddet viser sig kort og fintsplintret med talrige synaalefine Spidser. Den anses for at være den bedste Chinabark og benyt- tes derfor særlig af Chininfabrikanterne til Fremstilling af Chinin, hvoraf den indeholder fra VI2 til 4, sædvanlig dog ikke over 3 Procent. Den indeholder desuden noget Cinchonin, hvoraf der dog stundom Intet findes deri, samt Chinidin og en mindre Mængde Cliinagarvesyre. — Alle andre China- barksorter, som kunne forvexles med Konge- china, ere fattigere paa Chinin eller inde- holde dette Alkaloid i meget voxlende Mængder. Til disse sidste hører Pitayo- barken fra den mellemste Del af Ny Gra- nada, navnlig fra Pitayo og Buonavontura; den bestaar af tyndere og tykkere, noget rendeformede, snoede eller bøiede Stykker og Spaaner af Stamme- og Kodbark, og er sæd- vanlig bedækket med en mere eller mindre tyk Ydrebark. Den er af gul eller lysbrun Farve, som oftest ganske lys; paa Ydersiden er den hyppig okkergul mod gulhvide Pletter eller graabrun, og paa Indersiden lys canel- brun. Ofte indeholder den kun 1 pCt. Chi- nin, mon undertiden ogsaa indtil 5 à 8 pCt., altsaa mere end Kongechinaen, og den er derfor ligeledes meget søgt af Chininfabri- kanterne. — Til de gule Sorter hører frem- deles den trævlede eller Cathagenachina (Ch. Cathagena eller flava fibrosa) af C. lancifolia og Tucnjensis i Ny Granada, samt under Navn af China flava dura Barken af C. cordifolia; den første er meget sprød og forekommer i tykke Stykker, imedens den sidstnævnte forekommer i tyndere flade Styk- ker og er meget haard; begge ere af en lys okkergul Farve og liave et grovtsplintret Brud, men indeholde kun sjelden 1 pCt. Chi- nin. — Den rustfarvede Chinabark (Ch. t’ubiginosa) fra Provinsen Loxa i Equador erholdes af C. riibiginosa og lucuiiiæfolia, og kommer i Handelen i flade eller rendeformede Stykker med en rustfarvet Yderside og ca- nelbrun eller okkerfarvet Inderside; den or skjør i Bruddet og fattig paa Chinin, men indeholder ofte endel Cinchonin. — Under Navn af Ch. Huanuco plana forekommer der forskjelligo med Yderbark bedækkede Sorter (saasom af C. scrobiculata i Peru og C. mi- crantha), som kun indeholde lidet Chinin. — b) Brun eller graa Chinabark (Cortex Ch. fusens eller grisous) er Barken af de yngre Træer eller af de tynde Grene af forskj ellige Cinchonaarter, hvis Stammebark i en ældre Alder afgiver Kongechina, gul eller rød China; de forekomme i Bør fra en Penne- poses til en Fingers Tykkelse, og indeholde kun lidet Chinin, men derimod mere Cincho- nin og megen Cliinagarvesyre. Den bedste Sort er Lima China (Ch. Huanuco eller Yua- noco), som især faas af C. micrantha, der voxer paa skyggefulde Steder i Peru og Bo- livia, men ogsaa af C. macrocalyx, C. offici- nalis, C. umbellulifera, C. Peruviana og C. nitida. Den kommer i Handelen over Lima og bestaar af ulige lange, fra en eller fra begge Sider indrullede, fingertykke Bør af V2—2 Liner tyk Grenbark; Yderbarken er melkehvid-blygraa, ofte noget blegbrun, ime- dens den indvendige Side er canelbrun. Den indeholder sjelden mere end 0,40 pCt. Chi- nin, men derimod over 2 pCt. Cinchonin, — Med Lima China forvexles ofte China Huamalis af C. purpurea og flere Arter; den forekommer dog i noget større Bør, er ud- vendig gulbrun eller rustbrun og er hyppig besat med smaa korkagtige Vorter, men inde- holder neppe halvt saamange virksomme Be- standdele som Lima China. — Loxa China (Ch. Loxa) er Barken af de yngre Grene af C. officinalis, hvoraf der findes flere Varie- teter. Den voxer i Provinsen Loxa i det sydlige Equador og i det nordlige Peru og udføres især fra Guayaquil; den bestaar af lignende, men ikke saa tykke Bør som Hua- nuco Ch., og Ydersiden er tæt besat med Lavarter. Baade Huanuco- og Loxa China ere officinelle i de scandinaviske Pharmaco- poeer. — Mørk Jaen eller Ten China (Ch. Pse,udoloxa eller Jaen nigricans) af C. scro- biculata, som er rustbrun eller sortagtig, og Bieg Jaen eller Ten China (Ch. Jaen pallida) af C. ovata, der forekommer i tynde Bør med askegraa eller bleggul Yderside, inde- holde kun meget faa Alkaloider. — c) Rod China (Cortex Chinæ ruber) er Barken af Stammen og de tykkere Grene og er i Be- gelen rødbrun. Den kommer fortrinsvis i Handelen over Guayaquil som China ruber dura og Ch. r. suberosa, af hvilke den første, som ogsaa kaldes Spansk China, og som danner tykke Bør eller rendeformede, haarde Stykker af brunrød Farve, erholdes af C. succirubra. Ch. r. suberosa, hvis Herkomst ikke med Sikkerhed kjendes, udmærker sig ved sin mørkerøde, temmelig tynde Bast og _ langtraadede Structur, samt ved sit tykke, svampede, korkagtige Barklag. Disse Sorter indeholde ca. 0,9 pCt. Chinin og IV2 pCt. Cinchonin. Istedetfor dem kommer ofte i Handelen China de Rio Janeiro i rendefor- mede Stykker med mørkviolet Yderside; denne Sort indeholder imidlertid ikke Chi- nin, men et andet dermed beslægtet Stof Aricin (s. d.). — Foruden de ovenfor be- skrevne ægte Sorter Chinabark findes der endnu forskjellige uægte Sorter, som vel have 10*