Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Chinoidin. 151 Chlorkalium. i smaa Tasker, som ere meget smukt flettede af spaltet Spanskrør og som indeholde ca. 20 Stkr. af de smaa 8 Tom. lange og 1—3 Tom. tykke Rødder, der have en meget bitter Smag. Cliiiioidin kalder man en brun, harpix- agtig Masse, der udvindes somBiproduct ved Fremstilling af Chinin; i Kulden er den sprød, men bliver blød i Varme. Det er uden Lugt og af en meget bitter Smag, er let opløseligt i Alkohol, men kun lidet i Vand, og forekommer i brune Tavler eller Stænger. Det bestaar hovedsagelig af de amorphe Al- kaloider, som findes sammen med Chinin i Barken; desuden indeholder det ofte Decom- positionsprodncter af de krystalliserbare China- baser og endogsaa vexlende Qvantiteter af disse, især Cinchonin og Conchinin. Da det er betydelig billigere end Chinin, anven- des det ofte istedetfor dette i Fattigpraxis. Chinolinblaat s. Cyanin. Chino va syre eller Chinovabitter fin- des næsten i alle baade ægte og uægte Chinabarksorter, dog navnlig i de sidste. Den danner en farveløs, harpixagtig, amorph Masse uden Lugt og af en meget bitter Smag, er kun lidet opløselig i Vand, men meget let opløselig i stærk Spiritus, ligesom den og- saa lader sig opløse i Æther og baade i fede og ætheriske Olier. Den reagerer ikke sur paa Plantefarverne, men forbinder sig med Lethed med Alkalier. Chinquerito kaldes i Vestindien en Art ung, endnu ikke aflagret Rum eller Tafia.. C hints eller Chits kalder man i Eng- land en Sort fine, blomstrede Sirtser. De smukkeste med kreprød Grund benævnes Full-Chints, andre Sorter Half-Chints, og en Sort med Blomstermønstre, som anvendes til Klæder, Meubelbetræk, Gardiner etc. kaldes Millefleurs. Chiqites kaldes i det sydlige Frankrig en ordinair raa Silke af saadanne Cocons, hvori Ormen er dræbt ved Hede; den kan kun forarbeides til Sysilke. Chits s. Chints. Chlor (Chlorum) er et Grundstof, der ved sædvanlig Temperatur fremtræder som en gul, grønlig Luftart af en høist ubehage- lig, qvælende Lugt og en Vægtfylde af 2,45; under et Tryk af 5 Atmosphærer lader det sig omdanne til et meget flygtigt og bevæ- geligt Fluidum af gulgrøn Farve. Naar det ikke er meget fortyndet, virker det ved Ind- aanding høist skadeligt paa Lungerne og de- struerer overhovedet de fleste organiske Le- gemer, navnlig ogsaa Plantefarverne i fugtig Tilstand, hvorpaa dets Anvendelse til Bleg- ning og Farvning beror. Det ødelægger ligeledes dyriske Miasmer og ildelugtende Dunster, hvorfor det benyttes til Desinfice- ring af indesluttede Rum, evacuerede Hospi- taler, Ligstuer etc. Det findes aldrig frit i Naturen, men stedse bundet til Metaller, især til Natrium i Kogsalt, i store Stensalt- leier og i Havvandet. Det er ikke brænd- bart, det slukker brændende Kul, og Phos- phor, Svovl, Spydglans, Kobber og Kviksølv forbrænde livligt deri. Chlor indgaar For- bindelser saavel med disse, som med mange andre Legemer og er derfor blevet af største Vigtighed for Chemien. Det fremstilles ved Ophedning af en Blanding af Kogsalt, Brun- sten og Svovlsyre eller af Saltsyre og Brun- sten. Det anvendes hyppigst i Forbindelse med andre Legemer, navnlig Kalk (s. Chlor- kalk og de andre nedenstaaende Artikler). Chloral hydrat er et farveløst, kry- stallinsk Legeme, som er let opløseligt i Vand; det fremstilles ved Indvirkning af Chlor paa vandfri Vinaand og anvendes i de senere Aar som Sovemiddel og Anæstheticum. Chloi'atitmotiiiuij) s. Salmiak. Chiorbarissjn s. Tungspath. Chloras kalicas s. Kali. Chlorhly, Blychlorid {Cliloretum plum- bieum, Plumbum chloratum) forefindes i Na- turen som Hornbly, men fremstilles ogsaa kunstigt ved Fælding af Blysalte ved Hjælp af Saltsyre og danner da fine Naale, Blade eller et krystallisk, glinsende Pulver. Med Tilsætning af Mønnie og Salmiak tilbereder man Casseler-Gult deraf. Chlorhrintsyre s. Saltsyre. Chlorcalciïim s. Kalk saltsur. Cliloretum ammonicion s. Sal- miak. — Ch. argentieum s. Sølvchlorid. — C. aurico natrieum s. Chlorguldnatrium. — C. barieum s. Tungspath. — C. calcicum s. Kalk, saltsur. — C. chinicum s. Chinin. — C. cupricum s. Kobberchlorid. — C. ferrieum s. Jernchlorid. — C. ferresum s. Jernforehlor. — C. hydrargyrieum corrosivum s. Sublimat. — C. hydrargyrosum s. Calomel. — C. ka- licum s. Chlorkalium. — C. magnesieum s. Chlormagnium. — C. morphieum s. Morphin, saltsurt. — C. plumbieum s. Chlorbly. — C. stannieum s. Tinclilorid. — C. stannosum s. Tinsalt. — C. strontieum s. Strontian, salt- sur. — C. zincicum s. Zinkilte, saltsur. ChiorguMnatriiim Cliloretum au- rico-natricum, Aur o-ri atrium chloratum, Aurum chloratum natronatum) fremstilles ved Opløsning af Guld i Kongevand, Tilsæt- ning af Kogsalt og Afdampning i et Damp- bad af Blandingen, til Slutning over Svovl- syre, indtil Tørhed. Det er et pomerants- gult, i Vand fuldstændig opløseligt Pulver, som anvendes i Medicinen, Photographien, til Forgyldning af Staalvarer og til Haar- farve. Chlorit or et af Lerjord, Kiselsyre, Jernilte og Magnesia bestaaende grønt, glim- meragtigt Mineral af ringe Haardhed; det forekommer dels paa Malmgange i Sverig, Norge etc., men isærdeleshed som en sær- egen Bjergart, der kaldes Chloritskifer, i de tyrolske Alper og flere Bjerge. Chlorkalium, saitsur Kali eller Dige- stivsalt (Cliloretum kalieum, Kalium chlora- tum , Kali muriatieum, Sal diqestivum Sylvii) findes kun sparsomt i Naturen i Stensalt, i liere Saltsoler, i Havvandet, i vul- kansk Udkast, hyppigere i Asken af mange Planter, ligesom ogsaa i Dyreriget. Man er- holder det som Biproduct ved forskjellige technisk-chemiske Operationer, ved Saltkog-