Varelexikon Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold
Forfatter: , J. Hjorth
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 1022
UDK: 620.1(03) Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000101
indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.
Chlorkalk.
152
Chlorometri.
ning, ved Fabrikation af clilorsur Kali, af
Salpeter, af kulsurt Natron af Kogsalt og
Potaske, af Glas (i Glasgalle), af Sæbe (i
Sæbesyderflus) etc.; men navnlig vindes det
i stor Mængde i Saltleierne ved Stassfurth
og Leopoldshall, hvor det benyttes til Frem-
stilling af Potaske og Salpeter i større
Mængde, ligeledes som Gjødningsmiddel af-
sættes det fra disse Steder i betydelige
Masser. Det krystalliserer ligesom Kogsalt
i farveløse, tærningformede Krystaller, ved
forstyrret Krystallisation i smaaNaale, ligner
ogsaa i Smag Kogsalt, og er meget lettere
opløseligt i Vand end dette og fremkalder
ved at blandes dermed en høiere Kuldegrad.
Det modstaar godt Luftens Paavirkning og er
noget seigt imellem Tænderne. Man benytter
det undertiden i Conditorier til at frembringe
Kulde, i Alunfabrikationen, til Lysbilleder,
til Fremstilling af Potaske etc. Tidligere
anvendtes det ogsaa i Medicinen.
Chlorkalk, Blegekalk eller Blege-
pulver (Calx eller Calcaria chlorata eller
hypochlorosa) er en Blanding af chlorunder-
syrlet Kalk, Chlorcalcium og Kalkhydrat og
er det vigtigste Blegemiddel; det tilberedes
ved at lede luftformig Chlor ved en lav
Temperatur saa længe til Kalken, som den
absorberes deraf. Den fremstilles saavel i
mange chemiske Fabriker, som i særegne
Chlorkalkfabriker, og det er navnlig det ved
Glaubersaltfremstillingen i Sodafabrikerne
vundne Biprodukt, Saltsyre, som benyttes
hertil, idet denne ved at ledes over Brunsten
bliver berøvet sin Brint. Chlorkalk danner
et hvidt Pulver, har en chlorlignende, lidt
sødlig Lugt, en bitter, saltagtig Smag og
lader sig let opløse i Vand med et ubetyde-
ligt Besiduum af Kalk. Den i det Store
fremstillede Chlorkalk indeholder sædvanlig
ca. 80 pCt. blegende Chlor; dens Gehalt
prøver man ved Chlorometrien (s. d.). Den
anvendes paa mange Maader, navnlig til
Blegning af Lærreder, Bomuldsgarn, Papir-
masse etc. En anden vigtig Anvendelse af
Chlorkalk er til at tilintetgjøre skadelige
Luftarter og Smitstoffer, i hvilken Hensigt
man hensætter den i aabne Kar paa de paa-
gjældende Steder; endvidere benyttes den til
Musling af Brændevin, til at betage Vin-
fade muggen Lugt, til at fordrive Utøi, i
Photographien etc. En Opløsning i Vand
danner det saakaldte Chlorkalkvand eller
Blegevand. — Chlorkalk maa opbevares i
tæt lukkede Kar og ikke være udsat for Ly-
set; ved Paavirkning af den atmosphæriske
Luft tiltrækker den nemlig Kulsyre og af-
giver Chlor, hvorved den altsaa taber i Kraft.
Ciilorkviksolv s. Calomel og Su-
blimat.
Chlorlithiuiii s. Lithium.
Clilormagnimii > saltsur Magnesia
(Çhloretum magnesicuni) findes i Havvandet
og i forskj ellige Saltkilder. I vandfri Til-
stand danner det en hvid, krystallinsk, glim-
merlignende Masse, som hurtigt henflyder i
Luften. I Vand opløser det sig let under
Ophedning, ligeledes i Vinaand. Det vindes
nu i stor Mængde som Biproduct ved de
store Kalisaltleier i Stassfurt og Leopolds-
hall og har derfor omtrent kun den Værdi,
som Transportomkostningerne beløbe, hvorfor
man ogsaa har søgt at anvende det paa flere
Maader. Det er saaledes i opløst Tilstand
benyttet til Vanding af brolagte Steder for
at holde Vegetationen borte, samt til Frem-
stilling af alle Slags Magnesia-Præparater ;
fremdeles til Mørtel, idet det i Forening
med brændt Kalk og Magnesia, med eller
uden Ler, danner en Forbindelse, som hærdes
let og godt modstaar Fugtighed, hvorfor det
oftere i Tyskland er anvendt til forskjellige
Bygningsarbeider.
(Jliloi'iimngau, saltsurt Manganilte,
er en rosenrød, tør og tung krystallinsk
Masse, som er let opløselig i Vand og Vin-
aand. Den udvindes i betydelig Mængde som
et Biproduct ved Tilberedning af Chlor af
Brunsten og Saltsyre, og benyttes især i
Kattuntrykkerierne til Frembringelse af brune
Farver.
Clilornatrium s. Salt.
C'il i o ro foi'in (Chlor of ormium) er en
Vædske af eiendornmelig ætlierisk Lugt og sød-
lig, brændende Smag; den er uopløselig i
Vand, hvori den synker tilbunds, da den har
en Vægtfylde af 1,525, men er let opløselig
i Vinaand og Ætlier. Den koger ved 62° C.,
antændes vanskelig og brænder da med en
grøn, sodende Flamme. Den opløser Phos-
phor, Svovl, Fedtstoffer etc., og er navnlig
. et meget anvendt Opløsningsmiddel ved Frem-
stilling af Kautchuk- og Guttaperchafernisser.
Den tilberedes ved Destillation af Chlorkalk
med Vand og Vinaand, og benyttes navnlig
som Bedøvelsesmiddel ved smertelige chirur-
giske Operationer, hvortil den langt maa fore-
trækkes for den tidligere anvendte Svovl-
æther. Ved Benyttelsen af C. til Indaanding
maa der iagttages den største Forsigtighed,
da det virker giftigt, ja endogsaa dødeligt,
naar det indaandes i for stor Mængde eller
ikke er aldeles rent, hvorfor det stedse bør
prøves, førend det anvendes ; det maa saa-
ledes kunne rystes sammen med concentreret
Svovlsyre uden at farves, selv ikke efter 12
Timers Forløb. Det bruges ligeledes ud-
vortes til Indgnidning imod locale Smerter,
enten alene eller blandet med andre Midler.
C Iil o r« me t ri er den paa chemiske
Love grundede Methode, hvorved man med
et simpelt mechanisk Apparat kan paavise
Chlorindholdet og altsaa ogsaa Størrelsen af
den blegende Kraft i et Blegep ulver. Da
nemlig Chlorkalken og lignende til Blegning
anvendelige Producter uafbrudt, endogsaa i
tæt lukkede Kar, absorbere Kulsyre af Luf-
ten, hvorved den underclilorsyrledc Forbin-
delse adskilles og Chloret bliver frit, paa
hvilket Blegekraften beror, er det ikke til at
undres over, at‘ den i Handelen forekommende
Chlorkalk er af høist forskiellig Styrke, og
det er derfor af Vigtighed ved Brugen af
samme at kunne prøve og maale dens Chlor-
indhold. Hertil har man anvendt en Mængde
forskjellige Methoder, saaledes af Gay-Lussac,
Turner, Marozeau, Runge, Mohro. H. ; men vi
skulle her kun anføre den nu mest anvendte