Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Forfatter: , J. Hjorth

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 1022

UDK: 620.1(03) Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000101

indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1036 Forrige Næste
Chlorophyl. 153 Chocoiade. nemlig den Graham-Otto’ske, som anses som den bedste. Den bestaar i, at man opløser 3,9 Gram ren Jernvitriol i 50 Gram destilleret Vand og gjør Opløsningen sur med Saltsyre. Derpaa river man 5 Gram af det Blegepulver, som man vil undersøge, omhyggelig med Vand i en Glas- eller Porcollainsmorter til en Deig, som man endnu fortynder med Vand, og hælder da den melkeagtige Vædske, idet Morteren aldeles udskylles, i Alkalimetret, en graderet Burette eller et Glasrør, som ved en indætset Scala er inddelt i 100 Grader og foroven begynder med 0 og forneden ender med 100; heri hælder man Opløsningen og fylder Apparatet med Vand indtil Nulpunktet og blander Vædsken godt ved Rystning. Af denne Chlorkalkopløsning hælder man da lidt efter lidt Noget i Vitriolopløsningen og vedbliver dermed, indtil Jernforiltet fuldstæn- dig er forvandlet til Jernilte, hvilket man opdager ved Hjælp af det røde Blodludsalt, thi dette farver Jernoxydulsalte berlinerblaa, men ikke Jerniltesalte. Man opløser nemlig lidt af dette Salt i Vand og bestænker en Porcellainstallerken dermed. Saa ofte man nu har hældt Noget af den opløste Chlor- kalk i Vitriolopløsningen og omrørt det med en Glasstang, bringer man den ved den sidstnævnte hængende Vædske sammen med en Draabe af Blodludsaltopløsningcn og ved- bliver dermed saalængc, indtil den i Begyn- delsen blaa Draabe paa Tallerkenen farves brungul. Jo mindre der nu er forbrugt af Chlorkalkopløsningen, hvilket kan ses paa Scalaen, desto mere Chlor og altsaa ogsaa desto større Blcgekraft indeholder den prø- vede Chlorkalk. For at betegne Indholdet i Procenter, behøver man kun at dividere Tal- let 1000 med Antallet af de forbrugte Gra- der. Er der f. Ex. forbrugt 36 Grader af Chlorkalkvædsken, saa har man Regnestykket 1000/36 27,77 eller 100 Dele Chlorkalk inde- holde 27,77 Procent virksomt Chlor. Chlorophyl s. Bladgrønt. Chlorruhiii s. Krap. Chlorspydglaiis s. Spydglanssmør. Chlorstrontinm s.Strontian, saltsur. Chlorsurt Baryt s. Tungspath. Chlorsurt Kali s. Kali. Cltlorsolv s. Solvchlorid. Chlortin s. Tinilte, saltsur. Chlorvand (Solutio Chlori, Aqua chlorata), en klar, gulgrønlig Vædske af stærk Chlorlugt og en chloragtig, ikke sur Smag, tilberedes ved at lede luftformig Chlor i koldt Vand. Den har en qvælende Lugt, en skarp, sammensnærpende Smag, og virker blegende paa alle Plantefarver; da den de- componeres af Lysets Paavirkning, maa den opbevares paa et mørkt Stod. Den anvendes i Medicinen saavel til indvortes som udvortes Brug, til Ble gning, til Borttagelse af Pletter, til Rygning ved smitsomme Sygdomme etc. Styrken prøves som ved Clilorometri er anført. Chlorxink s. Zinkilte, saltsur. Chloræther eller Saltæther (Æther chloratus spirituosus) er en klar, farveløs, flygtig Vædske af eiendommolig ætherisk Lugt; den tilberedes ved Destillation af stærk Spiritus, Saltsyre og Brunsten, og finder An- vendelse i Medicinen. Ligeledes er den med Held benyttet til at brænde i smaa Lamper for at forbedre Luften for Arbeiderne i un- derjordiske og undersøiske Tunneler, saasom Kloakledninger etc. — Med Navnet Chlor- æther betegner man ogsaa andre Destruc- tionsproducter af Vinaand og Æther ved Chlor, saasom Cloræther, Chlorætherin, Chloræthyl etc.; men disse have kun liden Interesse for det praktiske Liv. Chocoiade er som bekjendt en af Ca- cao, Sukker og Kryderier bestaaende Masse, hvoraf man ved Kogning med Melk eller Vand tillaver en nærende og velsmagende Drik, imedens den dog ogsaa nydes i fast Tilstand. Ved Tilberedningen blive Cacao- bønnerne ristede ligesom Kaffe, derpaa be- friede fra Skallerne, malede og tilsatte Sukker og Kryderier, livorpaa Deigen i endnu halv flydende Tilstand klappes i Blikforme, i hvilke den stivner ved Afkøling. Den i Tavler eller Kager formede Masse omsvøbes da enkeltvis med Papir og forsendes i Pakker paa hele eller halve Pund. Undertiden formes den ogsaa i Stænger eller i smaa Figurer af Mennesker, Dyr, Frugter etc. Ch. fabrikeres nu i særegne større Fabriker, hvor de en- kelte Operationer udføres ved Hjælp af Damp- maskiner, hvorfra Navnet Dampchocolade hidrører. Et af de Kryderier, som i Regelen benyttes til Fabrikationen, er Vanille; kun ved de mere billige Sorter erstattes denne med peruviansk Balsam. Den saakaldte Sund- hedschocolade indeholder slet ingen Kryde- rier, men bestaar kun af Cacao og Sukker. Den sædvanlig forekommende Sort er Kry- derchocolade, som i Forhold til Qvaliteten er iblandet forskjellige dyrere eller billigere Kryderistoffer. — Chocoladens Godhed beror hovedsagelig paa Qvaliteten af den dertil benyttede Cacao. Den bedste Caraecascacao giver derfor den fineste Chocoiade; dog til- sættes der sædvanlig til denne et Qvantum af en anden Sort for at gjøre den billigere. God Chocoiade maa ikke være for haard, og hverken smuldrende eller fedtet ; Bruddet maa være smukt brunt, tæt og meget finkornet med smaa hvide Punkter; den bør ganske smelte i Munden, ikke være altfor sød og ikke have nogen fremmed Bismag, ligesom den ene Sort Kryderi ikke maa kunne smages fremfor de andre. Foruden de omtalte, i Regelen til Fabrikation af Chocoiade hørende Ingredientser tilsættes der ofte forskjellige andre Stoffer, dels for at producere den bil- ligere og dels i diætetiske eller medicinske Øiemed. I førstnævnte Henseende blandes den stundom med Mel, Stivelse, Mandler, Salep etc. ; i sidstnævnte navnlig med islandsk Mos (Moschocolade), Kaffe, Jernilte, Carra- ghen, Salep, Santonin, Kjødextract etc. En meget ordinair Sort, som sædvanlig kun fore- kommer i Pulverform under Navn af Choco- ladepulver eller Suppechocolade, bestaar hovedsagelig af ristede og pulveriserede Ca- caoskaller, brændt Mel eller lignende billige Ingredientser samt en større eller mindre