Varelexikon Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold
Forfatter: , J. Hjorth
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 1022
UDK: 620.1(03) Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000101
indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.
Chocoladekaffe.
154
Chromerts.
Tilsætning af Cacaopulver tilligemed Sukker
og lidt Canel. Naar Cacaoen hverken er til-
sat Sukker eller Kryderier, men er formet i
Kager ligesom Chocolade, kaldes den Cacao-
masse. Chocolade forfalskes ofte med for-
skjellige Sorter Mel (af Hvede, Sago, Mais
etc.), hvilket kan erfares ved at koge den
i Yand og filtrere den varm; den maa da efter
Afkøling ikke antage nogen blaa Farve med
Jodtinetur, da den ellers indeholder Mel.
Istedetfor det af Bønnerne uddragne Cacao-
smør tilsættes ofte andre Fedtstoffer, Talg
etc., hvilket let kan opdages, dels ved Lug-
ten og dels ved de store Fedtblærer, som
isaafald fremkomme paa Overfladen af den
kogte Chocolade. Al billig Ch. maa anses
for at være forfalsket, hvilket ogsaa fremgaar
af den Omstændighed, at mange af disse
Sorter sælges til en meget ringere Pris end
hvad der i Eegelen betales for indførte Ca-
caobønner. En meget fin Sort Ch. fahrikeres
af 3VS Pd. Caraccas-Cacaomasse, 3 Pd. fin
Melis, 1I<j Lod fineste Vanille og ubetydeligt
graa Ambra.
Chocoladekatte kaldes et af Cichorie-
fabrikerne tilberedt Kaffesurrogat, som tid-
ligere for største Delen bestod af ristede og
pulveriserede Cacaoskaller og brændt Byg,
Cichorie eller Runkelroer, men som nu sæd-
vanlig kun er en Sort Cichoriekaffe, der er
noget bedre end den almindelige, fra hvilken
den ofte kun adskiller sig ved en forskiellig
Etiquette og en høiere Pris.
Choeoladerod s. Jordnød.
Chondrin er en Art Brusklim, der
danner en gullig, halvgjennemsigtig, sprød og
elastisk Masse, og som adskiller sig fra al-
mindelig Benlim ved at den bundfældes af
Alun, fortyndede Syrer, forskjellige Salte etc.
Chouettes s. Koraller.
Christtorn, almindelig {llex Aquifo-
lium), en i det vestlige Europa (i Danmark
især paa Jyllands Østkyst) vildtvoxende Busk,
som ogsaa ofte dyrkes i Haver. Den har
glinsende, mørkegrønne, tornede Blade af en
bitter Smag, som ere bievne anvendte i Me-
dicinen, ligesom ogsaa de røde Frugter. Ve-
det er hvidt og anvendes til fint Snedker-
og Dreierarbeide. I Sydamerika dyrkes en
Art Christtorn, II Paraguayers, hvis Blade
benyttes til den saakaldte Paraguaythe eller
Maté, der af Indvaanerne nydes som chine-
sisk The.
Christushænder s. Salep.
Christnsrod s. Nyserod, grøn.
Christustaaeer s. Hjobstaarer og
Lacrymæ Christi.
Chrom {Chromium), et i Aaret 1797 af
den franske Chemiker Vauquelin i de siberiske
røde Blyertser opdaget staalgraat, haardt og
næsten usmclteligt Metal, findes i Naturen
kun metallisk i Platinerts, men som Ilte i
Chromerts ern e, navnlig i Chromj ernsten,
brun og grøn Blyerts, grøn Serpentinsten,
i flere grønne Talkstene og i Meteorstene;
det har en Vægtfylde af 6. Man erholder
dette Metal ved Ophedning af Chromchlorid
med Natrum som krystallinsk Pulver; det
har imidlertid endnu ikke fundet technisk
Anvendelse, hvorimod Chromerts (s. d.) og
især Chromjernsten nu benyttes i Mængde
til Fabrikation af fortræffelige Mineralfarver,
saasom Chromgult, Chromgrønt, Chrom-
orange og Chromrødt, som ville blive om-
talte i særlige Artikler. Chromforbindelserne
benyttes baade som Smeltefarver i Porcellain-
og Glasfabrikationen, og som Oliefarver, lige-
som ogsaa hyppig i Farverierne; paa Grund
af deres Skjønhed, Varighed og udmærkede
Dækkekraft have de næsten ganske fortrængt
de Mineralfarvcr, som man tidligere anvendte.
En vigtig Anvendelse af Chrom er endvidere til
Fabrikation af chromsur Kali (s. d.), der
bruges i Farverierne og Trykkerierne, ligesom
ogsaa til Tilvirkning af Chromgult, Chrom-
grønt, Chromsyre o. s. v. Med Ilt forbinder
Chrom sig til Chromsyre, der i Forbindelse
med Kali danner det for Farverierne saa
vigtige chromsure Kali, samt chromsurt Bly
eller Chromgult, Chromrødt (s. disse). Frem-
deles forbinder Chromet sig med Ilt til
Chromilte af smaragdgrøn Farve, som dog
ogsaa krystalliserer i sorte, haarde Krystaller,
af hvilke der danner sig et grønt Pulver.
Det kulsure Chromilte er brunt, det phos-
phorsure, svovlsure, salpetersure og saltsure
grønt. Ogsaa med Chlor, Svovl, Fluor etc.
indgaar Chrom flere Forbindelser, som have
chemisk Interesse; med svovlsur Kali danner
det Chromalun (s. d.). Fint pulveriseret
Chromilte anbefales som et af de bedste
Midler til at polere Metaller, navnlig Staal,
og skal i denne Henseende være at foretrække
for den fineste Smergel.
Chromalith kaldes en Slags farvet
Stentøi, som fabrikeres i Elgersburg ved
Gotha: det er blaat, grønt, gult, brunt eller
marmoreret, har en glinsende, metalfri Glasur
og kan forgvldes og males meget smukt.
Chromalim, et af svovlsurt Chromilte
og svovlsur Kali bestaaende Dobbelsalt, dan-
nes ved Indvirkning af reducerende Midler
paa en Blanding af chromsur Kali og Svovl-
syre og fremkommer f. Ex. som Biproduct
ved Tilberedning af Anilinviolet eller Anilin-
grønt af Anilin, Alizarin af Anthracen eller
Aldehyd af Alkohol, chromsur Kali og Svovl-
syre. Det danner mørkviolette, næsten
sorte,_ sædvanlig fuldstændig uddannede oc-
taëdriske Krystaller, som lade sig opløse med
violet Farve i 7 Dele koldt Vand; ved at
opvarmes bliver Opløsningen grøn og decom-
poneres let. Det anvendes navnlig i Farve-
rierne til Fremstilling af Chromsort med
Blaatræ, til at gjøre Lim og Gummi uopløse-
ligt, ligesom ogsaa til Fabrikation af chrom-
sur Kali.
Chromas kallens s. Kali, chrom-
surt.
Chromas plambicus s. Chromgult.
Chromerts or foruden Rødblyerts eller
naturligt chromsurt Bly (der kun forekommer
i Sibérien i ringe Mængde) hovedsagelig
Chromjernsten, en Forbindelse af Chromilte
og Jernforilte tilligemed lidt Lerjord og Mag-
nesia. Den er jern- eller begsort af Farve,
har et ujevnt og kornet Brud, en ufuldkom-
men, ofte fedtagtig Metalglans og giver en
-4