Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Forfatter: , J. Hjorth

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 1022

UDK: 620.1(03) Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000101

indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1036 Forrige Næste
Chocoladekaffe. 154 Chromerts. Tilsætning af Cacaopulver tilligemed Sukker og lidt Canel. Naar Cacaoen hverken er til- sat Sukker eller Kryderier, men er formet i Kager ligesom Chocolade, kaldes den Cacao- masse. Chocolade forfalskes ofte med for- skjellige Sorter Mel (af Hvede, Sago, Mais etc.), hvilket kan erfares ved at koge den i Yand og filtrere den varm; den maa da efter Afkøling ikke antage nogen blaa Farve med Jodtinetur, da den ellers indeholder Mel. Istedetfor det af Bønnerne uddragne Cacao- smør tilsættes ofte andre Fedtstoffer, Talg etc., hvilket let kan opdages, dels ved Lug- ten og dels ved de store Fedtblærer, som isaafald fremkomme paa Overfladen af den kogte Chocolade. Al billig Ch. maa anses for at være forfalsket, hvilket ogsaa fremgaar af den Omstændighed, at mange af disse Sorter sælges til en meget ringere Pris end hvad der i Eegelen betales for indførte Ca- caobønner. En meget fin Sort Ch. fahrikeres af 3VS Pd. Caraccas-Cacaomasse, 3 Pd. fin Melis, 1I<j Lod fineste Vanille og ubetydeligt graa Ambra. Chocoladekatte kaldes et af Cichorie- fabrikerne tilberedt Kaffesurrogat, som tid- ligere for største Delen bestod af ristede og pulveriserede Cacaoskaller og brændt Byg, Cichorie eller Runkelroer, men som nu sæd- vanlig kun er en Sort Cichoriekaffe, der er noget bedre end den almindelige, fra hvilken den ofte kun adskiller sig ved en forskiellig Etiquette og en høiere Pris. Choeoladerod s. Jordnød. Chondrin er en Art Brusklim, der danner en gullig, halvgjennemsigtig, sprød og elastisk Masse, og som adskiller sig fra al- mindelig Benlim ved at den bundfældes af Alun, fortyndede Syrer, forskjellige Salte etc. Chouettes s. Koraller. Christtorn, almindelig {llex Aquifo- lium), en i det vestlige Europa (i Danmark især paa Jyllands Østkyst) vildtvoxende Busk, som ogsaa ofte dyrkes i Haver. Den har glinsende, mørkegrønne, tornede Blade af en bitter Smag, som ere bievne anvendte i Me- dicinen, ligesom ogsaa de røde Frugter. Ve- det er hvidt og anvendes til fint Snedker- og Dreierarbeide. I Sydamerika dyrkes en Art Christtorn, II Paraguayers, hvis Blade benyttes til den saakaldte Paraguaythe eller Maté, der af Indvaanerne nydes som chine- sisk The. Christushænder s. Salep. Christnsrod s. Nyserod, grøn. Christustaaeer s. Hjobstaarer og Lacrymæ Christi. Chrom {Chromium), et i Aaret 1797 af den franske Chemiker Vauquelin i de siberiske røde Blyertser opdaget staalgraat, haardt og næsten usmclteligt Metal, findes i Naturen kun metallisk i Platinerts, men som Ilte i Chromerts ern e, navnlig i Chromj ernsten, brun og grøn Blyerts, grøn Serpentinsten, i flere grønne Talkstene og i Meteorstene; det har en Vægtfylde af 6. Man erholder dette Metal ved Ophedning af Chromchlorid med Natrum som krystallinsk Pulver; det har imidlertid endnu ikke fundet technisk Anvendelse, hvorimod Chromerts (s. d.) og især Chromjernsten nu benyttes i Mængde til Fabrikation af fortræffelige Mineralfarver, saasom Chromgult, Chromgrønt, Chrom- orange og Chromrødt, som ville blive om- talte i særlige Artikler. Chromforbindelserne benyttes baade som Smeltefarver i Porcellain- og Glasfabrikationen, og som Oliefarver, lige- som ogsaa hyppig i Farverierne; paa Grund af deres Skjønhed, Varighed og udmærkede Dækkekraft have de næsten ganske fortrængt de Mineralfarvcr, som man tidligere anvendte. En vigtig Anvendelse af Chrom er endvidere til Fabrikation af chromsur Kali (s. d.), der bruges i Farverierne og Trykkerierne, ligesom ogsaa til Tilvirkning af Chromgult, Chrom- grønt, Chromsyre o. s. v. Med Ilt forbinder Chrom sig til Chromsyre, der i Forbindelse med Kali danner det for Farverierne saa vigtige chromsure Kali, samt chromsurt Bly eller Chromgult, Chromrødt (s. disse). Frem- deles forbinder Chromet sig med Ilt til Chromilte af smaragdgrøn Farve, som dog ogsaa krystalliserer i sorte, haarde Krystaller, af hvilke der danner sig et grønt Pulver. Det kulsure Chromilte er brunt, det phos- phorsure, svovlsure, salpetersure og saltsure grønt. Ogsaa med Chlor, Svovl, Fluor etc. indgaar Chrom flere Forbindelser, som have chemisk Interesse; med svovlsur Kali danner det Chromalun (s. d.). Fint pulveriseret Chromilte anbefales som et af de bedste Midler til at polere Metaller, navnlig Staal, og skal i denne Henseende være at foretrække for den fineste Smergel. Chromalith kaldes en Slags farvet Stentøi, som fabrikeres i Elgersburg ved Gotha: det er blaat, grønt, gult, brunt eller marmoreret, har en glinsende, metalfri Glasur og kan forgvldes og males meget smukt. Chromalim, et af svovlsurt Chromilte og svovlsur Kali bestaaende Dobbelsalt, dan- nes ved Indvirkning af reducerende Midler paa en Blanding af chromsur Kali og Svovl- syre og fremkommer f. Ex. som Biproduct ved Tilberedning af Anilinviolet eller Anilin- grønt af Anilin, Alizarin af Anthracen eller Aldehyd af Alkohol, chromsur Kali og Svovl- syre. Det danner mørkviolette, næsten sorte,_ sædvanlig fuldstændig uddannede oc- taëdriske Krystaller, som lade sig opløse med violet Farve i 7 Dele koldt Vand; ved at opvarmes bliver Opløsningen grøn og decom- poneres let. Det anvendes navnlig i Farve- rierne til Fremstilling af Chromsort med Blaatræ, til at gjøre Lim og Gummi uopløse- ligt, ligesom ogsaa til Fabrikation af chrom- sur Kali. Chromas kallens s. Kali, chrom- surt. Chromas plambicus s. Chromgult. Chromerts or foruden Rødblyerts eller naturligt chromsurt Bly (der kun forekommer i Sibérien i ringe Mængde) hovedsagelig Chromjernsten, en Forbindelse af Chromilte og Jernforilte tilligemed lidt Lerjord og Mag- nesia. Den er jern- eller begsort af Farve, har et ujevnt og kornet Brud, en ufuldkom- men, ofte fedtagtig Metalglans og giver en -4