Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

156 Cichorie. mende Residuum; den fremstilles ogsaa ved Paavirkning af Salpetersyre paa Rosanilin. Chrysoberyl, Guldberyl, Cymophan, orientalsk Chry'solit eller Chrysopal, en meget haard, i liøi (frad gjennemsigtig Ædelsten med dobbelt Straalebrydning, som dels forekommer i rundagtige Korn og dels 1 ottesidede Prismer. Den har en Vægtfylde af 3,7—3,8, en Haardhed af 8,5 og modtager kun Ridser af Diamanten og Saphiren; den er sædvanlig aspargesgrøn eller olivengrøn, stundom med et gult, brunt eller graaligt Skjær, er som oftest ren og uden Taage- pletter, men har ikke stærk Ild eller Spil. Ofte har den et blaaligt Skjær, naar den holdes i en vis Retning, og kaldes da Cymo- phan. Den bestaar hovedsagelig af Kisel-, Ler- og Beryljord, som er farvet af Jernilte og Titan, og findes mest i Plodsandet i Bra- silien (især i Diamantdistricterne), paa Cey- lon, i Pegu, Birma, Borneo, Sibérien etc. De reneste og smukkeste mørkegrønne Chry- so beryller slibes ligesom Diamanter tilRing- og Naalestene; Cymophanen slibes sædvanlig æg- eller lindseformet og gives undertiden et Underlag af Guldfolie. Der forsøges ^tun- dom paa at sælge grønne Bjergkrystaller eller (flasflusser under Navn af Ch. ; men dette opdages let ved at undersøge Stenens Haard- hed. — En pragtfuld Afart af Chrysoberyl er Alexandrit, som forekommer ved Katha- rinenburg i Ural, og som ved refiecteret Lys viser sig smaragdgrøn og ved gjennemgaaende Lys hindbærrød. Chrysocol s. Borax. l'hrysochalk er en Metallegering, som sædvanlig enten bestaar af 95 Dele Kobber og 5 D. Tin, eller af 90 Kobber, 8 Zink og 2 Bly. Chrysoîliaplmn s. Diaphan. Chrysolith, ogsaa kaldet Olivin og Peridot, er et krystalliseret Mineral, som forekommer dels i Basalt, og i Lavaen af Vesuv, dels isoleret som rhombiske Pyramider og rectangulære Prismer eller kornede Masser i Flodsandet i Brasilien, Persien, Ægypten, Bagindien, paa Ceylon etc. Den har en glas- agtig Glans, er gjennemsigtig med dobbelt Straalebrydning, har en Vægtfylde af 3,3— 3,5 og en Haardhed af 6,5—7, saa at den kan ridses af Turmalin og Bjergkrystal; Far- ven er mørkere eller lysere oliven- eller gul- grøn, stundom med et brunligt Skjær ; under- tiden giver man den en lysere Farve ved en med Forsigtighed foretagen Udglødning. Den bestaar af Kiselsyre, Magnesia og Jernilte og er sædvanlig ren, ofte af betydelig Størrelse og anvendes som Smykkesten. I Tyskland findes der paa fiere Steder en Art Chrysolith, saasom i Bøhmen, Steiermark, ved Rhinen etc., men den er i Regelen ubrugelig og næ- sten værdiløs. — Orientalsk Chrysolith s. Chrysoberyl; ceylonsk C. s. Turmalin. Chcsopal s. Chrysoberyl. Chrysopras er en Art Chalcedon, som er farvet grøn ved Nikkelilte. Den er i Re- gelen æblegrøn, men spiller undertiden i det Græs- og Olivengrønne eller i Hvidliggrønt; ofte fremviser den ogsaa urene gule, røde Chrysoberyl. eller brune Steder. Sædvanlig er den kun gjennemskinnende, sjeldnere næsten halvt gjennemsigtig; den er omtrent saa haard som Chalcedon, maaske lidt blødere, og har en Vægtfylde af 2,58. Den findes iNcdreschle- sien ved Frankenstein, Grochau og Kosemiitz, slibes som Ring- og Naalesten med nogle Randfacetter og gives ved Indfatningen sæd- vanlig et Underlag af grøn Folie eller af Spanskgrønt og Mastix. Større Stykker an- vendes til Bordplader, Daaser, Signeter, Knapper til Stokke etc. Ved at blive fuld- stændig udtørret, bliver dens Farve blegere, og man bør derfor opbevare den i fugtig Bomuld eller i en Kjælder. Den staar ikke i høi Pris, da den ikke er sjelden. Chrysorin er en guldlignende Metal- legering, der bestaar af 100 Dele Kobber og 51 D. Zink. Chrøetsch kaldes i Rusland de af Hampe- blaar vævede ordinaire Paklærreder, som fore- komme i Stykker af 50 Arschins Længde og A. Bredde; den simpleste Sort benævnes Doringa. Chunam er on af Muslingeskaller brændt meget fin Kalk, som man i Ostindien bruger til at blande med Betelblade og Arekanødder ved Benyttelsen heraf som Skraatobak. Chnrrus er Navnet paa en af den in- diske Hamp udsvedende, harpixagtig Sub- stants, der i Ostindien anvendes som Berus- ningsmiddel og som Lægemiddel i flere Syg- domme. Cliylariose s. Sukker. CiccaMade af den i Ostindien voxende Cicca d i stich a, benyttedes tidligere som et sveddrivende Middel imod Hudsygdomme og som et Bademiddel imod Gigt; Barken og Roden af Planten, som ere fulde af skarpe Melkesafter, anvendtes som Purgermiddel. Cichorie er et Kaffesurrogat, som har vundet en overordentlig stor Udbredelse i alle Verdensdele; alene i Europa consumeres der aarlig ca. 400 Millioner Pund, hvoraf Danmark forbruger ca. 4 Mill., Sverig ca. 4 Mill, og Norge ca. 2 Mill. Pd. I ældre Ti- der tilberedtes Cichorie i Husholdningerne ved at brænde Cieliorierødder (s. d.) og der- efter male dem paa samme Maade som Kaffe; nu tilvirkes den i Regelen i store Fabriker, hvor Fremgangsmaaden omtrent er den samme, som tidligere benyttedes ved Hjemme- brænding, kun at nu hele Processen foregaar ved Hjælp af Maskiner. I Handelen fore- kommer der to Sorter Cichorie, nemlig tiamp- fugtet, der tilberedes ved at fylde de brændte og malede Rødder i Karduser og henlægge dem i et med Damp fyldt Locale, og maskin- p resset, der tilvirkes ved at blande døm med Vand i et passende Forhold og derefter give Cichorien dens Form paa en til dette Brug indrettet Maskine. — I Danmark lindes der for Tiden 11 Cichoriefabriker, som kunne producere mindst 16 Millioner Pund aarlig, altsaa 4 Gange saameget som der forbruges hor i Landet; men endel af disse Fabriker lienligge derfor ogsaa uden Beskæftigelse. — Saaledes som Cichorien bruges her i Landet, bør den danne en blød, sortebrun Masse, som