Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Cichorierødder. 157 Cider. med Lethed opløses eller hensmuldrer i ko- gende Yand og som meddeler dette en stærk sortebrun Farve. I andre Lande stilles der andre Fordringer til god Cichorie ; i Amerika, Frankrig og Belgien forlanges der saaledes, at den skal danne et grovtkornet, lysebrunt Pulver, som i Frankrig kaldes Cichorée se- moule. C. forekommer undertiden forfalsket paa forskjellige Maader, saasom med Tørve- jord, andre jordagtige Substantser, Stenkuls- aske etc.; men disse Forfalskninger opdages lettelig ved at udrøre Cichorien i Yand, hvorved de tungere Substantser ville synke tilbunds. Cichorie bør opbevares paa et ikke altfor tørt, men køligt Sted. Cicltorierudder, T. Hindläuft eller Wegwart, E. Succory, ere en vigtig Handels- artikel, der erholdes af den dyrkede Yarietet af Planten Cbichorium Intybiis, der findes vildvoxende ved Yeigrøfter saavel her i Lan- det som næsten i hele Europa. Planten dyrkes paa Marken omtrent paa samme Maade som Roer. Det er kun Roden af de 1-aarige Planter, som kan anvendes, da den allerede i Plantens 2det Aar bliver træagtig; dette sker undertiden med enkelte Rødder allerede i det første Aar; men disse sondres da om- hyggeligt fra de andre før Høsten. En sær- egen Yarietet af Planten dyrkes, navnlig i Frankrig og paa enkelte Steder i Tyskland, for at anvende Bladene til Salat (saakaldet Forelle-Cichorie) ligesom Endivie (Cichorium Endivia). — Efterat Planten om Efteraaret er tagen op af Jorden, vaskes Roden og be- fris for alle Stængeldele, hvorpaa den skæres og tørres i dertil indrettede Ovne, som have stor Lighed med Maltkøller. Sædvanlig tør- rer man Rødderne, der indeholde ca. 75 pCt. Vand, over aaben Ild, og man kan derfor ofte senere spore, hvilken Slags Brændsel der er anvendt dertil. Hovedproductionslandene ere Holland, Belgien og Tyskland. I Hol- land dyrkes Planten paa lette Jorde, hvor den frembringer Rødder, der efter Tørringen sjelden ere tykkere end en Finger; til Tør- ringen benytter man her almindelige Tørv, hvorfor disse Rødder næsten altid lugte af Tørverøg. I Belgien dyrkes den i Regelen i fed Jord, hvorved der erholdes Rødder af betydelig Størrelse; den forekommer herfra i tærningeformede Stykker af en sjelden Hvidhed, idet man her fremfor noget andet Sted anvender en stærk Yask før Tørringen, som derhos sker ved Hjælp af Cokes eller varm Luft. I Tyskland produceres Rødder, der i Form ligne de belgiske, uden dog at være saa hvide; Tørringen sker her paa for- skjeljig Maade paa do forskjellige Steder. Ogsaa i Danmark har man forsøgt at produ- cere Cichorierødder, idet denne Industri er beskyttet af en temmelig høi Indførselstold (ca. 2 Øre pr. Pd.); men saa vidt vides ere disse Forsøg atter opgivne, uden dog at have givet et absolut mislykket Resultat. — Kjendetegnene paa en god Handelsvare af Cichorierødder er, at de bør være haardt tørrede, uden at der maa forekomme for- brændte Rødder iblandt dem, at de ikke ere blandede med Smuds og Affald fra Tørringen, at de have et smukt, hvidt Brud og at de helst ere af sidste Aars Avl. Ældre Rødder kunne sædvanlig let kjendes paa, at de ere ormstukne, hvilket de allerede blive i det andet Aar. Opbevaringen sker almindelig paa Magasinbygninger under samme Forhold som Kornvarer. Rødderne benyttes til Fa- brikation af Cichorie og andre Kaffesurroga- ter (s. Cichorie); undertiden anvendes de og- saa i Medicinen som et mildt afførende Mid- del, navnlig til Børn. — Af Cichorierødder indførtes til Danmark i Aaret 1876 over 3 Millioner Pund, hvoraf ca. 2/3 fra Holland og Belgien, Resten fra Tyskland; i det samme Aar produceredes her i Landet ca. 350,000 Pd. Til Sverig indførtes i 1876 ca. 900,000 Pd., hvilket ogsaa har været den sædvanlige aar- lige Indførsel til Norge i flere Aar. Ciciclia kaldes en Slags Tøier, som dels bestaa helt af Silke med ivævede Guld- eller Sølvblomster, dels af Silke og Bomuld med brogede Blomster. De forfærdiges i Sy- rien og forsendes mest til Tyrkiet og Græ- kenland. Cicuta, Cicutin s. Skarntyde. Cider, Most eller Frugtvin er en vin- agtig Drik, som tilberedes af Saften af Æb- ler og Pærer, især af de førstnævnte (Æble- vin) paa samme Maade som Druevin; Frug- terne knuses og presses, hvorefter man lader Saften gjæro paa Foustager. Undertiden til- sætter man under Presningen Blommer, Slaaon, Blaabær eller andre Bær, og senere for at mildne Syrligheden noget Kalk, Gips eller Aske, og for at gjøre Mosten stærkere noget Vin eller Franskbrændevin. Æblevi- nens Godhed er især afhængig af de dertil anvendte Æblesorter; den bedste erholdes af de Sorter, som modnes om Efteraaret og have en stærk og krydret Smag. Af de allerede udpressede Æbler tilbereder man endnu med Tilsætning af Yand en svag Drik, som man i Frankrig kalder petit Cidre. God og fuldkommen udgjæret og afiagret Æblevin, som har mistet sin første Sødhed og antaget en vinlignende Skarphed samt en ravgul Farve, kaldes Cidre paré; i Qvalitet kan den lignes med en middelgod Druevin; men den holder sig i Regelen ikke over tre Aar. I Frankrig, navnlig i Normandiet produceres der en stor Mængde Æblevin, ligesom ogsaa i Tyskland, Schweitz og England. Af de til Cider benyttede Æbler tilbereder man i De- vonshire i England en Drik, som kaldes Be- verage og som kan holde sig i flere Maane- der. De engelske og franske Skibe medtage hyppig Cider paa deres Reiser; den skal være meget sund for Skibsfolkene og navnlig beskytte imod Skjørbug. — Pærevin, Fr. Poire, tilboredes ligeledes meget i Norman- diet, ofte som en champagnelignende mous- serende Drik, hvilket ligeledes sker i nogle af Rhinegnene. — Af de efter Tilberedningen af Cider tilbageblevne Skaller etc. produceres Ciderbrændevin og Cidereddike, den sidst- nævnte ogsaa af de ordinaireste Cidersorter. Cidersirup er indkogt Æblemost, som man tilsætter Cideren under Gj æringen for at for-