Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Cigarer. 158 Cinnober. bedre den. Cider bliver meget anvendt til Fabrikation af kunstige Vine. Cigarer og Cigaretter s. Tobak. Cimolith er en blød, mat, ved Læberne klæbende og Olie indsugende Lerart, som især findes paa den lille græske 0 Cimolis eller Argentiera, hvor det benyttes som Sæbe til Yaskning af Tøi og til Borttagelse af Fedtpletter. Cinchona s. Chinatræ. Cinclionidin er et i Smaablado og Prismer krystalliserende Alkaloid af China- barken og virker paa lignende Maade som Chinin, hvormed det synes i høi Grad at ville komme til at concurrere, idet Cinchonin- plantagerne i Britisk-Indien, paa Ceylon, Java etc. i de senere Aar producere dette Alkaloid i stor Mængde. Det svovlsure Salt Sulphas cinchonidinicus eller Cinckonidinuni sulphuricuiu, som ogsaa ofto benævnes Sul- has chinidinicus eller Chinidin sulphuricuiu, rystalliserer i hvide, glinsende Naale, som forvittre i tør Luft. Omendskjøndt det rene Salt i sin Opløsning med Chlor og Ammo- niak ikke giver nogen grøn Farve, er dette dog sædvanlig Tilfældet med det i Handelen forekommende Salt paa Grund af dets næsten uundgaaelige Indhold af Chinin. Alkaloidet selv er langt vanskeligere opløseligt i Æther end Chinin og krystalliserer let. Cinclionin er et Alkaloid, som findes i alle ægte Chinasorter, men navnlig i de brune. Det danner i ren Tilstand farveløse skjævrhombiske Prismer og Naale. Det sma- ger vedholdende bittert, smelter ved 1650 og forflygtiger herved tildels uforandret; ved stærkere Ophedning forbrænder det uden at efterlade Best. Det er meget tungt opløse- ligt i Yand (i 2500 Dele varmt Vand), er opløseligt i stærk Yinaand, ikke i Æther, hvorved det adskiller sig fra Chinin, og det giver ikke, som dette, med Ammoniak og Chlorvand nogen grøn Farve. Det bliver anvendt ligesom Chinin i Medicinen, men er ikke saa virksomt som dette. De Forbindel- ser deraf , som mest anvendes, ere det svovl- sure C., Sniphas cinchonicus, eller C. sul- phuricum, og det saltsure C., Chloretum cin- chonicum eller C. muriatlcuni. Begge Salte ere meget let opløselige i Yand og Vinaand, men neppe i Ælther. Cinders s. Cokes. Cineris clavellati s. Potaske. Cinis Flambi eller Saturni s. Bly- aske. — C. Stanni eller Jovis s. Tinaske. Cinnabaris s. Cinnober. Cinnainoinum s. Canel. Cinnober, grønt, som ogsaa benævnes Oliegrønt, Bronce- Casseler- Løv- Mai- Pa- tent- Reseda- Myrthe- eller Dækgront, kal- des flere af en nøiagtig Blanding af Chrom- gult og Berlinerblaat i forskjellige Forhold og derfor ogsaa i flere Nuancer fremstillede giftige Farver, af hvilke de finere Sorter an- vendes til Lakering og til Fabrikation af grønt Lak, de billigere derimod som Olie- farve til Maling af Værelser etc. Jo mere ordinair Qvaliteten er, desto mere falder Farven i det Graagrønne og desto tungere er den; naar der males med den paa Kalk- vægge, bliver Farven gul. Benævnelsen grøn Cinnober bruges ogsaa i Handelen om Chromgrønt (s. d.) og om det saakaldte Kin- mans Grønt (s. Koboltgrønt). Cinnober, rødt (Sulphidum hydraryy- rieum, Cinnabaris, Hydrargyrum sulphu- ratum rubrum) ogsaa kaldet rødt Svovl - kviksølv og Vermillon, Fr. Cinabre, E. Cin- nabar, er en af Svovl og Kviksølv bestaaende Forbindelse, som dels findes i Naturen og dels tilberedes ved Kunst. Det naturlige, som ogsaa kaldes gediegen eller Bjergcinno- ber, er den hyppigst forekommende Kvik- sølverts, som ogsaa mest benyttes til Ud- vinding af Kviksølv, medens det kun er det bedste og reneste Bjergcinnober som kommer i Handelen som Cinnober. Det findes i alle Kviksølvbjergværker og undertiden ogsaa i mindre Mængde paa andre Steder; navnlig forekommer det saaledes i Spanien (Almaden), Krain (Idria), Huancavelica i Peru, Califor- nien, China og Japan, enten tæt eller i kry- stallinske Masser, stundom ogsaa trævlet eller bladet, og af en skarlagenrød Farve i for- skjellige Nuancer indtil mørk Cochenillerødt og Blygraat. Det kommer i Handelen dels i hele Stykker eller Korn og dels pulverise- ret, hvorefter der skjeines imellem forskjel- lige Sorter. Det naturlige rene Cinnober har en Vægtfylde = 8 og en Haardhed af 2— 2,5, medens kunstigt fremstillet i det høieste besidder en Vægtfylde af 7,5. Den meste Cinnober tilberedes imidlertid kunstigt, hvilket kan ske paa to Maader, nemlig paa tør Yei (fransk) eller paa vaad Yei (hollandsk). Yed den førstnævnte Fremgangsmaade, som an- vendes i Idria og flere Steder i Østerrig ligesom ogsaa i Holland, Frankrig, Eng- land o. s. v., blandes sædvanlig 21 Dele Kvik- sølv og 4 Dele Svovl nøiagtigt sammen og smeltes, hvorved man erholder sort Svovl- kviksølv eller Mineralmoor (Æthiops mine- ralis); ved Sublimation heraf fremkommer raa eller Stykcinnober, Cinnabaris cruda, en tæt, straalet, skjør, tung Masse med et glin- sende Brud og af en graablaa Farve, som ved Pulverisering bliver rød, hvorefter det raffineres, det vil sige, det befris for over- flødigt Svovl ved Kogning med Potaskelud. Jo finere det pulveriseres, desto stærkere bliver den røde Farve, og det forekommer derfor pulveriseret 1, 2, 3 eller 4 Gange og i lysere og mørkere Nuancer. Yed Tilbere- delsen paa vaad Yei anvendes forskjellige Methoder, saaledes opløser man 38 Dele Svovl i kogende Ætskalilud indtil det er mættet dermed, tilsætter da 100 Dele Kviksølv og ryster Blandingen stærkt og vedholdende i ca. 8 Timer, idet man sørger for at Tempe- raturen aldrig overstiger 45 °. Den røde Farve begynder nu at vise sig, hvorpaa man tilsætter Kalilud og digererer hermed under jevnlig Omrøring i 1—2 Dage og lader Blan- dingens Varmegrad samtidig synke til 33 0 ; naar Cinnoberet da har antaget en smuk rød Farve, renses det ved Udvaskning med koldt Yand og Slemning samt tørres; dette Pro- duct kaldes Vermillon- eller Patentcinnober.