Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Ciotat. 159 Citroner. — Det bedste C. er det chinesiske Vermillon, som har et blaaligt eller carmoisinrødt Skjær, imedens det europæiskeC. stedse har et gulagtigt Skjær. Det førstnævnte kommer fra China i Kapsler af Glanspapir, der paa Ydersiden er sort og paa Indersiden hvidt; af disse ere altid 10 Stykker, som hver indeholde ca. 40 Grm., sammenpakkede. Det fremstilles paa tør Vej ved Sublimation, men Fremgangs- maaden derved holdes hemmelig og Produc- tet overgaar saa betydeligt det i Europa fremstillede i Farve og Skjønlied, at det ofte bliver betalt med 5—6 Gange saa høi Pris som dette. I Europa gaves der tidligere kun Cinnoberfabriker i Amsterdam, og det hol- landske Fabrikat anses endnu stedse som en af de fortrinligste Sorter; men C. erholdes nu ogsaa fra flere Steder i Tyskland, hvor der for Øjeblikket aarlig bliver produceret over 3000 Centner, og i Østerrig, navnlig fra Idria i Krain, hvor der aarlig fabrikeres over 1200 Centner. Det forsendes herfra enten i hel eller malet Tilstand i 2 Numere, HK (lyserød) eller DK (mørkerød) i Læder- punge, som veie 14 Kilogr. og hvoraf stedse to ere indpakkede sammen i en lille Fou- stage; undertiden erholdes det ogsaa i smaa Kasser ligesom det chinesiske. — Malet Cinnober danner et overordentlig fint, tungt Pulver uden Lugt eller Smag og af en ild- fuld rød Farve; i et Glasrør kan det fuld- stændig sublimeres ved høi Varmegrad, an- gribes hverken af Vand, svage Syrer, Svovl- Saltpeter- Saltsyre eller Opløsninger af kau- stiske Alkalier, hvorimod det lader sig op- løse af Kongevand, rygende Salpetersyre og tildels af Svovlalkalier. — C. anvendes hoved- sagelig som Malerfarve, og modstaar baade som Oliefarve, Vand- og Kalkfarve temmelig godt ydre Indflydelse, men Anstrøgene blive dog stedse lidt efter lidt mørkere og blive ofte til Slutning ganske sorte. Fremdeles benyttes det til Fabrikation af rødt Lak og røde Trykfarver (hvortil det paa vaad Vei til- beredte særlig egner sig); ogsaa i Medicinen benyttes det undertiden som Lægemiddel. Til Fremstilling af en lyserød Malerfarve blander man Cinnober med Svovl eller Per- manenthvidt; naar den blandes med Blyhvidt, bliver den let sort. — Pulveriseret C. fore- kommer undertiden blandet med andre røde Farvestoffer, saasom Mønnie, Teglmel, Polér- rødt, Drageblod etc., hvilke Forfalskninger imidlertid let kunne opdages. Ved at gløde rent Cinnober i en Platinskaal vil det ganske fordampe; bliver der derimod et Kesiduum tilbage, er det iblandet andre Stoffer. Der- som dette Kesiduum med Soda og Cyanka- lium smelter paa Kul for Blæserøret til et gult Blykorn, er Forfalskningen sket med Mønnie; smelter dot ikke, bestaar Iblandingen af Colcothar (Jernilte) eller Teglmel; udbre- der det en Lugt af Harpix,*er det blandet med Drageblod, hvilken sidste Forfalskning ogsaa kan opdages ved Behandling med Vinaand, som isaafald vil antage en rød Farve. — Anti- moncinnober s. A. — Chromcinnober s. Chromrødt. Ciotat, en fin, velsmagende Muskateller- vin, som dyrkes ved Byen af samme Navn i Nærheden af Marseille. Cipolin© s. Marmor. Cira kaldes den ordinaireste Sort mace- donisk Bomuld. Circassia eller Circassienne er et kipret Stof, som benyttes til Sommerdragter og sædvanlig bestaar af Uld, undertiden blan- det med Linned eller Bomuld; det forekommer baade ensfarvet, meleret og mønstret, og til- virkes baade i England, Frankrig og Tysk- land. Circassia-OIie kaldes en i England opfunden Haarolie, som kun erholdes ægte fra London, men som eftergjøres af flere ty- ske Parfumefabriker. C irsakas s. Sirsakas. Citras chinicus se under Chinin. Citrin s. Krystal. Citrintræ s. Sandeltræ. Citronat kaldes de i Stykker skaarne og i Sukker eller Sirup nedlagte tykke, kjød- agtige Skaller af en Afart af Citroner, Citrus medica, de saakaldte Citronater eller Ce- drater, som ogsaa undertiden benævnes Adamsæbler eller Paradisæbler. De udblødes først i Saltvand og derpaa i fersk Vand, hvori de da sættes over Ilden, indtil Vandet begynder at boble, hvorefter de overgydes enten med Sirup eller med smeltet Sukker. I første Tilfælde kaldes de Succade, i sidste canderet Citronat. De bedste erholdes fra Genua; men der forsendes ogsaa mange fra Messina og Malaga. C. anvendes mest som Kryderi i Kager etc.; Skallerne maa være bløde at skære igjennem og i Snittet have et ensartet klart og gjennemskinnende Ud- seende. Citroner (Fructus Citri) ere Frugterne af det fra Asien stammende og næsten i hele Sydeuropa dyrkede Citrontræ, Citrus Limo- num. De finde en udstrakt Anvendelse paa Grund af den behageligt syrlige og forfri- skende Saft, som de indeholde, samt den eiendommelige ætheriske Olie, der findes i deres Skaller; de forsendes i stor Mængde til det nordlige Europa fra Italien, Sydfrank- rig, Spanien, Portugal, det sydlige Tyrol etc.; navnlig udføres der store Qvantiteter fra Messina og Neapel over Triest og Ham- borg. Frugterne høstes til forskjellige Tider af Aaret og afplukkes førend de endnu ere ganske modne; den første Plukning finder Sted fra Juli til September, den anden fore- tages i November og det er navnlig disse Citroner, som forsendes til Norden i Kister paa 400 eller 800 Stkr. Den sidste Afpluk- ning sker fra Midten af Januar Maaned ind- til Slutningen af Februar; den første Ind- høstning giver de bedste og saftfuldeste Ci- troner, den sidste de ringeste. De mest tyndskallede anses som do bedste: men de holde sig ikke saa længe som de tykskallede. Man maa nøie paase, at de ere sunde, ikke trykkede eller brunplettede, og Opbevaringen bør ske i luftige, tørre, ikke varme Kjældere; efter Modtagelsen bør de sunde Citroner son- dres fra de mindre gode og om muligt ned- lægges i Salt, Aske, fin tør Sand eller i Papir,