Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Codeïn. 165 Cokes. i Ostindien kaldes Japery eller Jaggary, og som navnlig udføres fra Ceylon. Den unge, saftfulde Marv af Træets Top afgiver en vel- smagende og yndet Spise og kaldes Palme- hjerne eller Palmekaal. — Cocostræ eller Cocosnøddetræ kaldes ogsaa en Art Grenadil- træ (s. d.). Codeïn er en giftig Plantobase (Alka- loid), som forekommer i Opium, og som der- for ogsaa erholdes som JBiproduct ved Frem- stilling af Morphin. Det danner gjennem- sigtige, farveløse, bittert smagende dsidede Prismer og Pyramider, som ere meget let opløselige i Yinaand og Æther, men kun lidet i Vand. Det anvendes i Medicinen, enten i ren Tilstand eller som saltsurt eller svovlsurt Salt. Disse ere farveløse, i Vand og Yinaand opløselige, bittert smagende Krystaller. Codicillili ere en Slags line italienske Pølser, som navnlig tilberedes i Ferrara og undertiden forsendes til det nordlige Europa. Codo er et spansk Længdemaal = lx/3 d. Fod. Coeur fleuri kalder man i Frankrig en Sort fint bieget Drei! med smaa indvævede retvinklede Mønstre. Coffein eller CafFeïn er et eiendomme- ligt Stof, som findes i raa Kaffebønner (c. 0,6—1 pCt.), i Bladene af Kaffetræct (c. 0,2 pCt.), i Theblade (indtil 3 pCt.), i Paraguay- the (c. 2 pCt.) og i Guarana (c. 5 pCt.) (s. d.); det benævnes derfor ogsaa Thei'n eller Guara- nin. Det fremstilles i fine, farveløse, lange og bøielige, silkeglinsende Naale uden Lugt og af en ren, lidt bitter Smag; de ere kun vanskelig opløselige i Vand, men let i Vin- aand, Syrer og Alkalier, og fordampe fuld- stændig ved 185°. Coffein er en qvælstof- holdig Base, som i mindre Dosis virker op- livende paa Nervesystemet, i større Dosis kan det bevirke Forgiftningstilfælde. — Med Saltsyre og Svovlsyre danner det Salte, hvor- imod dette ikke er Tilfældet med svagere Syrer som Citronsyre, Vinsyre og Baldrian- syre. Cognac er den bedste Sort fransk Drue- brændevin og destilleres af hvide Vine og Bundfaldet fra Vingjæringen, navnlig i Om- egnen af Byen Cognac i Dep. Charente. Da de Druer, som give den ægte C. dens sær- egne £!mag, kun voxe i Senne Egn, og de derværende Producenter indbyrdes havde for- pligtet sig til at hævde dens Navn ved kun at forsende Varer af god Qvalitet, blev Føl- gen efterhaanden, at mange andre franske Producenter kaldte det af dem af Vin de- stillerede Brændevin Cognac, hvilket Navn imidlertid den største Del af den i Handelen forekommende Cognac bærer med Urette. I heldigste Tilfælde stammer den sædvanlig kun fra andre franske eller tyske Vindistricter, imedens den endnu oftere eftergjøres af for- tyndet, fuselfri Spiritus ved Tilsætning af Eddikeæther, lidt Ønanthæther, brændt Suk- ker og nogle Kryderier. Denne kunstige Cognac fabrikeres dog undertiden af en saa- dan Godhed, at den kun vanskelig kan skjel- mes fra den ægte. Denne har en eiendommelig krydret, lidt sammcnsnærpende Smag og en gul Farve, som den erholder af de Egefade, i hvilke den forsendes, imedens den be- hagelige Smag navnlig skyldes den Bouket, som danner sig ved Fabrikationen. — I Han- delen skjelner man imellem fire Sorter fransk Cognac, nemlig: 1) Grande Champagne (Ar- chiac), som er den fineste Sort og som ud- vindes ved Destillation af Bærmen og Bund- faldet af Champagnevinen, hvilket ligeledes er Tilfældet med den næste Sort; 2) Fine Champagne (Jonzac, Chateau neuf); 3) Fins Bois (Cognac, Jarnac, Baignes); 4) Bons Bois (St. Hilaire, Hiersac, Blanzac, Chalais, Cozes). Ringere Sorter ere Armagnac og Tenarèze fra Dep. Gers, der omfatter Størstedelen af det tidligere Landskab Armagnac. Coir s. Cocosnødder. Cok s. Toiolie. Cokes eller som man tidligere skrev: Coaks, samt Cinders forholde sig til Stenkul ganske paa samme Maade som Trækul for- holder sig til Træ og Tørvekul til Tørv. Ophedes Træ eller Tørv uden at Luften faar Adgang til samme, udvikles der heraf en be- tydelig Mængde Dampe, hvoraf ved Afkølin- gen en Del fortætter sig og bliver til Tjære og Vand; en anden Del forbliver ufortættet og er en brændbar Gas (væsentlig Kulbrinte- Brint og Kidilte, forurenet af andre ikke brændbare Luftarter, saasom Kulsyre, Qvæl- stof etc.), og tilbage bliver der da Trækul eller Tørvekul, som bestaar af rent Kulstof tilligemed alle Træets eller Tørvens Aske- bestanddole. Ganske paa samme Maade for- holder det sig med Stenkul, idet de ved Op- hedning uden Luftens Adgang afgive en Del flygtige Producter, nemlig Stenkulstjære, Vand og Gas, og efterlade næsten rent Kul- stof i Forbindelse med Stenkullenes Aske- bestanddele. Alle Stenkul give Cokes, men af høist forskiellig Beskaffenhed. Nogle Kul give en Slags Cokes, som kun ere at sammenligne i det Ydre med sort Grus, der brænder tungt og slet samt indeholder en betydelig Mængde Aske; andre — navnlig en stor Del af de saakaldte Cannelkul — give sorte, lette, næ- sten skiferagtige Cokes, der undertiden kunne indeholde 30 pCt. Aske, og atter andre bage under Ophedningen sammen i store Stykker, have et stænglet Brud, et graaligt, metal- glinsende Ydre og indeholde kun en ringe Mængde Aske (omtrent 5 pCt.). Imellem disse tre Hovedformer, som ere ganske for- skjellige indbyrdes og af hvilke den sidst- nævnte er den bedste, findes der en stor Alængde Cokes af de forskj ellige Slags Sten- kul, der i større eller mindre Grad nærme sig de tre nævnte Hovedformer. De Cokes, der indvindes som Biproduct i Gasværkerne, kalder man specielt Cokes, hvor- imod de, som brændes i særlig dertil ind- rettede Ovne, hvori de dampformede Producter forbrændes uden at faa anden Anvendelse, benævnes Cinders. De første indeholde lidt mere Aske end Cinders og ere mørkere ond disse, og da de ikke have været udsatte for saa stærk Varme, indeholde de lidt Svovl og