Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

' u..,r, Cocosnødolie. 164 Cocospalmen. kunne blive uforgængelige ; man har saaledes fundet dem at være ligesaa gode som nye, efterat de havde henligget over 50 Aar paa Havets Bund. Det af Cocostrævlerne spundne Garn kaldes i Ostindien Coir og er der en betydelig Handelsartikel. Baade i England og Tyskland findes der nu flere Fabriker, som udelukkende beskæftige sig med at tilvirke mangfoldige Gjenstande af disse Trævler, som baade kunne erstatte Svinebørster og Krølhaar; foruden til Tougværk benyttes de saaledes til Eorfærdigelse af Pensler, Børster, Fodtæpper, Hatte, Drivremme etc. — Frug- tens inderste, haarde, lysebrune, gult mar- morerede Skal modtager en smuk Politur og anvendes til alle Slags Dreierarbeider, saa- som Drikkekar, Skeer, Daaser, Kopper, Stokke- knappe, Cigarrør, Schakspil, Rosenkranse etc. — Fra Ceylon udføres der en stor Mængde Cocosnødder; til Europa komme dog de fleste fra Vestindien, hvor Skibsførerne sæd- vanlig medtage dem for at udfylde de tomme Rum imellem Fragtgodset. — En Art smaa Cocosnødder af Størrelse som Hønseæg kaldes Coquillanødder og stamme fra en anden Art af Cocospalmen, Cocos lapidea. De kaldes ogsaa Cocosnødder fra Lissabon, fordi de især komme over denne By; de have en haard, glinsende Skal, ere sorte med brime Pletter, indeholde ingen Melk og anvendes ligesom de almindelige til alle Slags Dreier- arbeide. Cocosisoclolie, Cocosolie eller Cocos- smør (Oleum Cocois) erholdes af de modne Kjærner af Cocosnødder, idet man enten ud- koger dem med Vand, paa hvis Overflade Olien da afsætter sig, eller i den senere Tid ved kold eller varm Udpresning. Den kom- mer i stor Mængde til Europa fra Ostindien, især fra Malabar og Ceylon, fra Java, Vest- indien, Brasilien, Afrika etc. Ved Presning kan deraf vindes Stearin og Olein eller Elain ; af disse anvendes den første, som er fast, til Fabrikation af Lys, og den anden, som er flydende, som Lampeolie, Maskinsmørelse og til Fabrikation af Sæbe etc. Den i Handelen forekommende Cocosolie er hvid, og naar den er koldt udpresset grønlig hvid ; ved sædvanlig Temperatur er den af Consistents som Svinefedt, men noget krystallinsk; den begynder at smelte ved 210 C. og bliver ved c. 30° fuldkommen flydende; den besidder en eiendommelig Lugt, og bliver meget let harsk. — Hovedanvendelsen for Cocosolien er til Fabrikation af Sæbe og Lys. Som Materiale til Sæbefabrikation har den mange fortrinlige Egenskaber, da den deraf tilbcredte Sæbe er blændende hvid, let, haard og skummer stærkt og er lettere opløselig i Saltvand end andre Sæber, hvorfor den godt egner sig til Vask- ning med haardt Vand eller Søvand. Man har forsøgt at anvende Cocosolien i Medicinen som Erstatningsmiddel for Olivenolien, men er atter ophørt dermed, fordi Olien alt for let bliver harsk og fordi man ikke kan fjerne dens ejendommelige Lugt. Forbruget af Cocosolie er i de senere Aar tiltaget be- tydeligt ; alene til England indføres der aarlig c. 9000 Tons, der kunne anslaas til en Værdi af henved 2 Mill. Kroner. Cocospalmen eller Cocostræet (Cocos nucifera) hører til den imellem Vendekred- sene, navnlig i Ostindien og paa Øerne syd for Asien hjemmehørende Palmeslægt, som derfra dels ved Forplantning og dels ved Havets Opskylling af Frugterne paa Kysterne er bleven udbredt over hele den tropiske Zone, hvor den forekommer i Mængde baade som vildtvoxende og som dyrket. Den har en slank, stundom noget høiet Stamme, der kan blive 60—80 Fod høi, og paa hvilken Kronen dannes af de 12—15 Fod lange, grønne, finnede Blade med en Mængde smalle, lancet- formede, 3—5 Fod lange, sidestillede Smaa- hlade. Den nederste Del af Stammen bestaar af et meget haardt og fast Ved, hvorimod den øvre Del er mere bøielig og trævlet; den egner sig derfor ikke godt til egentligt Byg- ningstømmer, men anvendes mest til Kanoer, Lægter, Bræder, Døre, Hylder, Stole etc., samt til Brændselsmateriale; af Asken ud- trækkes Alkali, og Saften af Blomsterne og et Afkog af Boden anvendes af de Indfødte som Lægemiddel. De tørrede Blade blive meget faste og haarde og benyttes paa mange Maader, navnlig til Tagtækning, ligesom man ogsaa deraf forfærdiger Maatter, Kurve, Hatte. Huer, Sko og mange andre Gjenstande. I Ceylon anvender man de unge gjennemskin- nende Blade til Laterner og som Papir, og saalænge de endnu ere ganske unge og fine, spises de som Salat; af deres netformede Aarer forfærdiger man Snore til Vugger. Hængemaatter etc. — Cocospalmen blomstrer og sætter Frugt i sit 12te eller 15de Aar. er derpaa i fuld Kraft i 40 Aar, og lever endnu i 30 à 40 Aar, men bestandig aftagende i Frugtbarhed. Naar den har begyndt at blomstre, gjøres der Indsnit i Hylsteret, der omgiver Blomsterne, for at undersøge, om Træet er skikket til at give den saakaldte Toddy eller Palmevin, som ogsaa benævnes Callu, og som i frisk Tilstand er en behage- lig, kølende Drik. Dette er kun Tilfældet, naar denne Saft ved Indsnittet flyder ud, og saadanne Træer ere da af langt større Værdi end de, som kun frembringe Frugter. I god Jordbund og især i fugtigt Veir blomstrer Træet hver 4de eller 5te Uge, saa at man næsten til enhver Tid finder Blomster og Frugter derpaa. Førend Blomsterne udvikle sig, danne de en af et fælles, tilsidst træ- agtigt Hylster omgiven, grenet Kolbe; ved at afskære Toppen af denne, ombinde den med unge Cocosblade og hver Morgen og Aften forny Saaret udflyder den ovennævnte Toddy, som opsamles i smaa Krukker, og som ved at lienstaa i 4å5 Timer kommer i Gjæ- ring og danner en af de Indfødte meget yndet, sødlig, berusende Drik, der kaldes Suri eller Syra. Af denne destillerer man igjen en Sort Arak, der skal være ligesaa god som den af Ris tilberedte, og ve4 fortsat Gjæring af samme tilvirker man Eddike. Ved at indkoge Toddyen, førend den gaar i Gjæring, erholder man en Slags Sukker, som