Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Cochenille. 163 Cocosnødder. og sort C. (Gr. negrilla, Zaccadilla); denne Adskillelse er imidlertid uden væsentlig Be- tydning. Da den sølvgraa tidligere ansaas for at være den bedste, gaves baade de sorte og de brune Sorter som ovennævnt ofte et lignende Udseende ved malet Kridt etc.; for Tiden staar den sorte Honduras i høiest Pris, derefter følger den mexicanske Zaccadilla, imedens den sølvgraa Honduras og den graa mexicanske høre til de billigere Sorter. Den bedste Honduras eller Mestic Cochenille skal indeholde omtrent 20 pCt. Farvestof; omtrent af samme Qvalitet er Guatimala C., imedens Domingo C., som bestaar af smaa, askegraa og med Urenligheder blandede Korn, kun skal indeholde c. 8 pCt. — Cochenille fore- kommer forfalsket paa forskjellige Maader; ved at have henstaaet i fugtige Kjældere kan saaledes dens Vægt være forøget med 10 à 12 pCt., og man maa derfor ved Indkjøbet nøie paase, at Yaren er aldeles tør. Oftere findes den ogsaa blandet med Korn af farvet Lerjord, hvilket kan opdages ved, at disse med Lethed lade sig trykke itu imellem Fingrene, hvilket ikke lader sig gjøre med den ægte. God C. bør være fri for Støv, uden Lugt, have en ren, klar Farve og be- staa af mellemstore, tunge og aldeles tørre Korn, som indvendig ere purpurrøde og have en lidt bitterSmag; ved at opbevares paa et aldeles tørt Sted.vil den da kunne.holde sig i en langAarrække uden at tabe i Værdi. — C. indeholder Carminsyre, som ved at pul- veriseres viser sig skinnende purpurrød og som lader sig opløse i Vand og fortyndede Syrer med smuk rød Farve, vanskeligere i Alkohol, men ikke i Æther og fede Olier. Af Alkalier farves den carmoisinrød til violet, og den fældes af Saltene af Jordarterne og Metaller med smuk rød Farve, hvorved der kan fremstilles mange overordentlig smukke Lakfarver. Den benyttes i Farverierne til at farve Skarlagen, Purpurrødt, Carmoisin, Violet eller Brunt, endvidere til Fabrikation af rød Carmin, der faas ved Fælding af et vandigt Afkog *af Cochenille nled Alun eller Tinsalt, Carminlak og flere andre Malerfarver, til Fremstilling af rødt Blæk, til Farvning af Conditorivarer og Likører, samt i den nyere Tid ogsaa i Medicinen, især imod Vattersot. — Værdien af C. beror paa dens større eller mindre Indhold af Carminsyre. For at ud- finde dette kan man benytte den af Pedroin opfundne Carminmaaler, som bestaar af et med Grader forsynet Glasrør og to Prøve- vædsker, nemlig en vandig Opløsning af Alun med Ammoniak og en lignende Opløsning af Soda, som er mættet med Chlorluft. Ved Hjælp af disse Vædsker affarves en bestemt Mængde i Vand udtrukket Cochenille, og den Grad, ved hvilken denne Affarvning forogaar, vil da nøiagtigt angive Procentindholdet af Carminsyren i Cochenillen. — Indførselen af Cochenille til Danmark udgjorde i 1876 c. 17,000 Pd. og i 1877 c. 18,000 Pd., hvoraf omtrent Halvdelen kom fra England ; til Sverig indførtes i 1876 henved 50,000 Pd. Cochenille, tysk, polsk eller uægte (Coccuspolonicus), ogsaa kaldet lohannesblod, er de tørrede Hunner af en Skjoldlus, som findes i det sydlige Rusland, Polen, Galizien, Pommern etc. paa Rødderne af forskjellige Planter, navnlig Scleranthus perni ni s: den anvendtes tidligere ligeledes til Farvning, men da den indeholder langt mindre Farve- stof end den ægte Cochenille, og Indsamlin- gen af Insekterne er forbunden med mange Vanskeligheder, benyttes den næsten ikke mere, eller ialfald kun til Husbrug, navnlig i det sydlige Rusland. Benævnelsen uægte Cochenille anvendes undertiden ogsaa paa Kermes (s. d.). Cochleare, T. Löffelkraut, Fr. Cranson, E. Scurvy grass, ere Bladene, Stænglerne, og Blomsterne af en i det nordlige Europa ved Strandkanterne vildtvoxende Plante, Cochlearia officinalis. Hele Planten er meget saftig, har en saltagtig, bitter Smag og en skarp Lugt. Bladene benyttes dog kun friske, da de tabe Kraften, naar de blive tørre, og benyttes paa flere Maader. saasom til Kryderi paa Brændevin og 01, som Salat og i Medicinen som Middel imod Skjørbug og mod opsvulmet Tandkjød etc. Cocons kaldes de Hinder eller Hylstere, hvori Silkeormene indspinde sig og forvandle sig til Pupper ; de anvendes til Floretsilke, til Vat og til Fabrikation af kunstige Blom- ster (se forøvrigt under Silke). C o c o sned <1 el* ere de 18—28 Centm. lange og 12—24 Ctm. tykke, rundagtig tre- kantede, foroven lidt tilspidsede Frugter af den i de tropiske Lande voxende Cocospafme (s. d.), som i sit Hjem anvendes paa mang- foldige Maader og næsten forsyner Beboerne med alle Livsfornødenheder. Enhver Nød er omgiven af et 6—9 Ctm, tykt, udvendig glat og indvendig trævlet, brunt Hylster; under dette findes døn 8—4 Linier tykke, sfenhaarde, træagtige Skal, som ved Grunden har 3 smaa Fordybninger eller Huller og som omslutter den ovale, mandelagtige, spiselige Kjærne. Hos de halvmodne Nødder bestaar denne kun af en syrligsød, velsmagende Melkesaft, der efterhaanden størkner til en næsten horn- agtig Masse, i hvis Midte der dog næsten altid vedbliver at være et lille hult, med Saft fyldt Rum. Denne Saft, som kaldes Cocos- melk, nydes i Træets Hjem som en meget behagelig og styrkende Drik, imedens den faste Kjærne spises' enten raa eller tilberedt paa forskiellig Maade. Ved at rive den og blande den i Vand erholder man ligeledes en Art velsmagende Melk, som kaldes Saatar. Ved Udkognihg og Udpresning af Kjærnerne vinder man Cocosnødolie (s. d.), imedens den tilbageblivende Masse anvendes til Kreatur- foder. De tørre, til Oliepresning bestemte Kjærner, kaldes i Handelen Copperah. Nød- dens ydre, brune, trævlede Skal er spiselig, førend Frugten endnu er moden, og ligner i Smag Artiskokker. Ogsaa Frøgjemmets trævlede Mellemlag| har i den nyere Tid faaet en meget udbredt Anvendelse til For- færdigede af Tougværk, der i Lethed, Ela- sticitet, Styrke og Varighed langt skal over- gaa Tougværk af Hamp. Ved Paavirkning af Saltvand skulle saadanne Touge næsten 11*