Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Cocculi orientales. Cochenille. og aromatisk Smag. I Sydamerika benyttes de tørrede Blade som Skraatobak af India- nerne, for hvem de næsten ere uundværlige paa Grund af deres oplivende og nerve- styrkende Egenskaber; en Indianer skal saa- ledes kunne arbeide strengt i flere Dage -uden anden Næring. Et Afkog af Bladene drikkes ligeledes hyppig af Kreolerne og de Indfødte i Syd- og Mellemamerika, og fra Bolivia og Peru udføres der betydelige Qvantiteter af Bladene, hvoraf det aarlige Forbrug i Syd- amerika beløber over 30 Mill. Pund. Bladene indeholde et flygtigt Alkaloid, Hygrin, og et ikke flygtigt, Cocain, hvilket sidste allerede er blevet en Handelsartikel, som benyttes i Medicinen; det danner smaa, farveløse, i Yand kun lidet opløselige Krystaller, har en bitter Smag og fremkalder Salivation og en bedøvende, men dog snart igjen forsvindende Fornemmelse paa Tungen. Cocculi orientales eller indici s. Kokkelskorn. Coccus Ilici* s. Kermes. Cochenille eller Coccionella er en tørret Skjoldlus, der anvendes som et vigtigt Farvemiddel til Frembringelse af en smuk rød Farve paa Silke, Uld og Bomuld. Dette Insect kaldes Nopal- eller Cochenilleskjold- lusen (Coccus Cacti) og lever paa flere Cac- tusarter. navnlig Opuntia coccinellifera, 0. Tuna, 0. decumana og flere,- og hører op- rindelig hjemme i Mexico, navnlig Yucatan, men findes ogsaa nu i Centralamerika, hvor- fra den er forplantet til Brasilien, Peru, nogle af de vestindiske Øer, Java, Algier etc. I Mexico dreves Cochcnilleavlen allerede i de ældste Tider og var dengang langt mere ud- bredt end i Nutiden, da den hovedsagelig er indskrænket til Provinsen Oaxaca, hvor den imidlertid- drives i stor Udstrækning. Den mexicanske Cochenille udføres over Vera Cruz; men den bedste C. kommer fra Pro- vinsen Honduras i Mellemamerika. Da Ind- samlingen af de vildtvoxende Cactusplanter vilde være for besværlig og dertil kun vilde give et usikkert Udbytte, dyrker man Plan- terne i egne Plantager, de saakaldte »No- palarier«, hvorved man ogsaa erholder et bedre Product. Man skjelner derfor imellem den vilde eller Markcochenillen og den kul- tiverede eller ægte; den førstnævnte dyrkes vel ogsaa ofte i særegne Plantager, men er mindre end den sidstnævnte og indeholder mindre Farvestof, ligesom den vilde ogsaa sædvanlig er bedækket af en hvid, dunagtig Substants, der hos den ægte kun viser sig som et fint Pulver. Den første Indsamling eller Høst finder Sted i September, efterat Hunnerne ere døde og Ungerne ere udkrøbne; disse Insecter ere sortagtige, indeholde kun lidet Farvestof og kaldes Grana de pastie, Negrilla eller Grana negra. Den anden Ind- samling, som er Hovedhøsten foregaar i Ja- nuar eller Februar, og omfatter de udvoxede unge Hunner, som dræbes, naar de have lagt Halvdelen af deres Æg og som afgive den saakaldte Zacatilla. Den følgende Generation indsamles i April eller Mai, førend Dyrene endnu have lagt Æg, og giver den bedste Høst, de saakaldte Grana eller Grana fina. Ved denne Leilighed indsamles Alt, baade store og smaa Dyr; de sidste sorteres fra og danne de saakaldte Granfila, som ere mindre værdifulde ; man lader imidlertid nogle af de bedst nærede Hunner sidde paa Bladene, for at de kunne formere sig til næste Høst. Disse bringes i Regntiden tilligemed de Blade, hvorpaa de sidde, ind i dertil ind- rettede Huse, hvor de opbevares i smaa Re- der, som ere fyldte med Plantetrævler af Tillandsia, indtil Regntiden er forbi, hvor- efter Rederne hænges ud paa Planterne, hvor Hunnerne da snart lægge en Mængde Æg eller maaske rettere føde en Mængde levende Unger, som i Løbet af 24 Timer ville løbe omkring og udbrede sig over hele Plantagen. Hunnerne ere mørkerøde, brede, næsten æg- runde, med fine Tværstriber, neppe en Linie lange og uden Vinger; efter Befrugtningen svulme de op, overdrages med et uldagtigt Lag og dø langsomt hen; efter nogle Dages Forløb krybe Larverne da frem af Hylsteret. Hannerne ere mindre og forsynede med to fine hvide Vinger; de forekomme i langt ringere Antal, dø strax efter Befrugtningen og medtages ikke ved Indsamlingen. Efter denne dræbes Insecterne enten ved Vand- dampe eller som oftest i ophedede Ovne, undertiden ogsaa ved at henlægge dem paa varme Jernplader; derpaa spredes de paa Maatter og tørres fuldstændig i Solen, hvor- ved de omtrent tabe 2/s i Vægt. — Foruden de ovenomtalte Sorter har man endnu Polvos de Grana, de frasigtede Brudstykker af Dyrene; baade disse og de ovenfor omtalte Granfila ere som oftest stærkt blandede med Resterne af de døde Hanner, som man ogsaa undertiden finder iblandt de øvrige Sorter. De sølvgraa, med fint Støv bedækkede In- secter anses af Mange som de bedste; men da de hyppig ere blandede med de mere ordi- naire vilde C., som have den samme Farve, staa de ofte i en ringere Pris end de sorte. De smaakornede ere sædvanlig vilde og kal- des Sylvester (Grana sylvestra); de ved Vanddampe dræbte Insecter blive rødbrune og benævnes Renegrida og paa Engelsk foxy. — Cochenillen kommer til Europa i Lærreds Sække, som ere yderligere emballerede i Maatter eller Dyrehuder. Af de mexicanske veier en saadan Seron c. 200 Pd., fra Hon- duras og Veracruz c. 150 Pd. og fra Tene- riffa 50 à 60 Pd. ; Javacochenillen forsendes sædvanlig i Blikdaaser paa 80 til 120 Pd. over Amsterdam og Rotterdam. I England ompakker man sædvanlig C., idet man tøm- mer Emballagerne, sigter Indholdet og ind- pakker det i nøiagtig tharerede Sække; det frasigtede Cochenillestøv, som dels bestaar af Brudstykker af Insecterne og dels ogsaa af Sand og Plantedele, kommer ligeledes i Handelen, men koster i Regelen kun J/3 hvad der betales for de hele Korn. — I Han- delen har man inddelt C. i følgende tre Sor- ter: sølvgraa C. (Grana jaspeada), blaagraa C., hvis Farve ofte egentlig er rødbrun, men giver et graaligt Skjær ved Hjælp af fint pulveriseret Kridt eller Talk {Gr. renegrida)