Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Citronsyre. 161 Cocablade. Vand o vor frisko Citronskaller, som oftest med ^Tilsætning af noget Citronolie. Citronsyre (Acidum citricum) er den udskilte, krystalliserede Syre af Citronsaften, ligesom den ogsaa, dog i langt ringere Mængde, findes i flere andre syrlige Frugter, saasom Jordbær, Ribs, Stikkelsbær etc. Den danner store, farveløse, gjennemsigtige eller noget matte, rhombiske Prismer af en Vægt- fylde af 1,617 og af en stærk, men behagelig sur Smag. I mild Varme forvittre de og lade sig med Lethed opløse fuldstændig i Vand og Alkohol; men denne Opløsning er meget udsat forat fordærves. Den tilberedes i de chemiske Fabriker og benyttes i Farve- rierne, ved Støbning af Talglys, i Medicinen, til Limonade etc. Med Baser danner den en Mængde citronsure Salte, som anvendes meget i Medicinen, og navnlig i Chemien. Ved Decomponering gaar Citronsyre over i andre Syrer; med Svovl- og Salpetersyre indgaar den parrede Forbindelser. En uren, brun Sort C., som kaldes blond, benyttes meget i Kattuntrykkerierne. Ved tør Destillation er- holder man Brandcitronsyren, Acidum pyro- citricum; en chemisk ren Sort benyttes i Photographien. Paa Grund af den hyppigere Anvendelse i den nyere Tid af Citronsyre forfalskes den ofte med Vinstensyre ; dette kan opdages dels ved den forskjellige Lugt ved Forbrænding, og dels ved at en Opløs- ning deraf med eddikesurt Kali giver et Bundfald, naar Vinsyre er tilstede, medens dette ikke finder Sted, naar Citronsyren er ren. Citrontræ kaldes en Sort Ved, som ikke erholdes af selve Citrontræet, men af et i Vestindien voxende Træ, firythalis ruticosa. Det er citrongult, undertiden med smukke brune Aarer, er fast, tungt og fuldt af Har- pix og har en citronagtig Lugt. Dot kommer til Europa i store, indtil 1000 Pd. tunge Stammer, kan modtage en smuk Politur og anvendes derfor til alle Slags fine Snedker- arbeider. Det gule Atlastræ (s. d.) benævnes ogsaa stundom Citrontræ. — Vedet af det egentlige Citrontræ, Citrus medica, er fast, tæt og af hvidgul Farve; det har en stærk Citronlugt, men kommer sjelden eller aldrig i Handelen, da det i Regelen forarbeides paa de Steder, hvor det voxer. Claires eller Clarines kaldes en Sort løst vævet, fint Lærred eller Batist, som især tilvirkes i Frankrig i Valenciennes, Cambray, St. Quentin etc., men ogsaa af ringere Qvalitet i Schlesien og flere Steder i Tyskland. De tyske ere sædvanlig skaarne i Fjerdedels- stykker og ere bredere end de franske; de ere stærkt stivede, blaanede og sammenlagte i Firkant. I Hamborg kalder man dem og- saa klare Estopillas. Clairet benævnes forskjellige franske Vine, iblandt andre en Piccardanvin fra Burgund, en let Vin fra St. Jean Pied de Port i Nedre Navarra, en hvid fra Omegnen af Chåteau Renard i Dep. Rhonemundin- geme etc. -Clantecy er en ordinair Sort fransk Staal i firkantede Stænger af c. 12 Centim. J. Hjorth: Varelexikon. Tykkelse (4 à 5 Tom.), som fabrikeres i Byen af samme Navn i Dep. Nièvre. Claret kaldes almindelig i England og Amerika de røde Bordeauxvine. Clarines s. Claires. Classi de Seta eller Ventilizzi be- nævnes i Italien en- Sort let, glat Silketøi, som navnlig anvendes til Underfoer. Clavus secalinns s. Meldrøie. Clematis Flammula, T. brennende Waldrebe, er on i det sydlige Europa, Østerrig og Schweiz paa Bjerge og Høie voxende Slyngplante med hvide vellugtende Blomster og ægformede, paa den øvre Side mørke- grønne og underneden lysere Blade, som baade i frisk og tørret Tilstand have en brændende Smag og trække Blærer i Munden. Den anvendtes tidligere hyppig i Medicinen baade til indvortes og udvortes Brug under Navn af Herba eller Folia Flammulæ Jovis. Den dyrkes som Prydplante i det nordlige Europa, ligesom liere Arter Clematis, saasom C. Viticella og C. Vitalba; de anvendes ofte som Slyng-planter til Beklædning af Lysthuse i Haver, men Bladene indeholde sædvanlig giftige Stoffer. En anden Art, C. erecta, an- vendes endnu stundom i Medicinen. Clermont, en rød fransk Muskateller- vin fra Omegnen af Clermont-Ferrand i Dep. Puy de Dôme. Clinchamps er en Sort ordinairt, stærkt Hampelærred fra det franske Dep. Aube. Clinquant kaldes i Frankrig Lahn- eller Flitterguld. Clisson er en Sort hvidt Hørlærred, som væves i Byen af samme Navn i Dep. Nedre Loire. Clocliepied kaldes i Frankrig en Art Organsinsilke, som bestaar af 3 Traade, af hvilke de to først ere sammensnoede og der- paa omvundne med den tredie; den anvendes navnlig til Forarbeidning af Gaze. Clos de Vougeot er en fin rød Burgundervin af første Klasse, som voxer i liøitliggende Haver syd for Dijon i Dep. Côte d’Or. Clouties kaldes i England nogle smaa Lærreds Lommetørklæder, som især forsendes til Madagascar. Coaks s. Cokes. Coating er et langhaaret, kipret uldent Stof, som benyttes til Vinterfrakker; det er lettere og mindre langhaaret end Kalmuk, og benævnes undertiden Halvkalmuk. Det for- færdiges i de tyske og nederlandske Klæde- fabriker, men forekommer ofte under andre Navne. Cobaltruninitricnm 1 Cobaltnm »xydatnm / “ Kob°lt,l,e Coburgs s. Thibet. Cocablade ere Bladene af Erythro- xylum Coca, en i Bolivia og Peru vildtvoxende, men ogsaa i en stor Del af det mellemste Sydamerika paa Bjergskraaningerne i Mængde ligesom Vin dyrket Biisk, som naar en Høide af 6 à 8 Fod. Bladene ere langagtigt æg- runde, helrandede, have et eiendommeligt Aarenet, ere 3—10 Ctm. lange, 1—4 Ctm. brede og have en thelignende, svagt bitter 11