Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Forfatter: , J. Hjorth

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 1022

UDK: 620.1(03) Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000101

indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1036 Forrige Næste
Colorine. 167 Conchinin. svampet, intensivt bittersmagende Marv, som i 6 Kum indeholde en Mængde brunlige eller gulagtige Frøkorn uden Lugt og af en mild olieagtig Smag. Gode O. bør være hvide, saa store som muligt, være vel skrællede og bestaa af saa meget Marv som muligt uden for mange Frøkorn ; de bedste ere de levan- tinske eller tyrkiske; de ægyptiske ere de største, men stamme fra en anden Citrullus- art; de sendes uskrællede til Grækenland og komme derfra i Handelen efter at være be- friede for den ydre haarde Skal, imedens de cypriske sædvanlig ere mindre og billigere og indeholde mange Frø. De spanske ere ofte slet skrællede og ere meget frørige, og de ostindiske eller Mogadoreoloquinter komme i Handelen i uskrællet Tilstand. De anvendes i Medicinen som Purgermiddel, til at blande i Bogbinderklister for at beskytte Bøger imod Papirorme, til Gummifernis paa Olie- malerier etc. For at pulverisere dem maa man blande dem med Traganthslim eller Gummislim og derefter tørre dem. De inde- holde som virksomt Stof Colocynthin, Harpix, Bassorin og et bittert Extractivstof. Colorine s. Krap. Colubrintrse eller Slangetræ (Lig- num coluhrinum) er det lyse, meget tætte, faste og tunge Ved af det paa Molukkerne voxende Træ, Strycbnos colubrina, som an- vendes af Indianerne mod Slangebid og som ogsaa tidligere benyttedes i Medicinen i Eu- ropa. Det er uden Lugt og har en meget bitter Smag; i frisk Tilstand ere Uddunst- ningerne deraf skadelige. Det anvendes nu kun til Dreierarbeider, Knivskafter og deslige. Den ægte Sort er gulgrønlig og uden Bark; den indeholder Strychnin. — Vedet af flere andre Træsorter benævnes ligeledes Slange- træ (s. d.). Columborod (Radix Columbo), T. Ruhrwurzel, er Roden af tvende Slyngplanter, hvoraf den ene, Jateorrhiza Columba, voxer paa Østkysten af Afrika og dyrkes i nogle Egne af Ostindien; den anden, Jatcorrbiza palmata, hører hjemme i Kystlandene nord for Mosambique samt paa Madagascar og Mauritius. De i frisk Tilstand barnearmtykke og indtil en Fod lange Rødder, der udgaa fra en fælles Rodstok, ere udvendig brun- lige og indvendig mørkegule; de fore- komme i Handelen skaarne i Skiver af 3—6 Ctm. Diameter og 1—3 Ctm. Tykkelse. Den mørkebrune Bark er rynket og ved en mør- kere Kredslinie skilt fra den indre gule træ- agtige Del, som er gjenn'emdragen af Marv- straaler. Barken har en endnu mere bitter °g slimet Smag end den indvendige Del. Rer forekommer ogsaa en falsk eller uægte Columborod, som sædvanlig er valseformet °g delt efter Længden; den er. indvendig langt mere lysegul, udvendig graa, meget mindre bitter, og noget sødlig. Ogsaa Roden af Bryonia alba forekommer undertiden under Ravn af Colombo, men har et ganske andet Udseende ; disse tvende kunne dog let skjel- nes fra den ægte Rod ved at de mangle den karakteristiske mørkegaa Grænselinie mellem Bark og Ved. I Colomboroden indeholdes Berberin og som den virksomste Bestanddel Columbin eller Columbobitter, som krystal- liserer i smukke, farveløse, gjennemsigtige Naale; den er uden Lugt, men har en bitter Smag. Mindre bitter er Columbosyren, et straagult Pulver, som er let opløseligt i Vin- aand, men kun lidt i Vand og Æther. Co- lumboroden anvendes i Medicinen ved Syg- domme i Fordøielsesorganerne. Den kommer i Handelen over Frankrig og England. Colutea arborescent s. Blærebusk. Comb er et engelsk Rummaal = 32 Gallons = 150 V2 d. Potter. Comb our gs kaldes i Frankrig nogle stærke Hampelærreder, som især væves i Omegnen af Byen af samme Navn i Dep. Côte du Nord og udføres over St. Maio. Comeaux er en god Øvreburgunder- vin af tredie Klasse fra Omegnen af Nuits. Corøersten, T. Topfstein, Lavetzstein eller Giltstein, er en talkagtig, blød Sten af graagrøn, undertiden sortegrøn Farve, en svag Perlemors- eller Fedtglans, en bladet, skjæl- agtig Sammensætning, et splintret eller ujevnt Brud; paa Kanterne er den svagt gjennem- skinnende. Den forekommer i mægtige Lag i det sydlige Schweiz, Tyrol, Norge, S ve rig, Grønland, paa Corsica etc. Strax efter Bryd- ningen lader den sig let skære og dreie, og den forarbeides derfor i Tyrol, Steiermark, Schweiz etc. til alle Slags Kjøkkenkar, Daaser, Skrivetøicr, Kaminplader etc. Den modstaar godt Ildens Paavirkning og bliver derved haardere. Cornetta, kaldes en fortrinlig Sort Ro- siner fra Omegnen af Spoleto i Italien. Commamlerivin eller Comthurivin er Navnet paa den bedste Sort Cypernvin (s. d.). Commaudenrbalsam s. Saar- balsam. Commocallifjer erholdes af en i Bengalen levende Vandfugl af en Maages Størrelse; de benyttes navnlig i England til Sammensætning af Pyntfjer, til Muffer, Hals- kraver etc. Af de gamle Fugle ere de hvide, af de unge graa, og de Fjer, som findes un- der Vingerne, ere næsten ligesaa lette og bløde som Edderdun. Composition-metal kaldes en ho- vedsagelig af Tin bestaaende Metallegering, der omtrent er sammensat som Britannia- metal (s. d.). Compositionsstene s. Glasflusser. Comtatske Vino s. Contatske Vine. Comtlmrivine s. Commanderivine. Coucentreret Alun s. Alun. Concili er en Sort Canél, som navnlig er en vigtig Handelsartikel i Cairo, hvorfra den mest forsendes til Indien. Conchinin, ogsaa kaldet B. Chinin, findes i Chinabark (især i den fra Ostindien og Java) i Forbindelse med Chinin etc. ; det er isomeri med dette og krystalliserer meget let af Al- kohol i glinsende Prismer, som dog i Luften snart blive hvide og uigjennemsigtige, idet de tabe Krystal vand. Dets Virkning ligner meget Chininets og i Handelen forekommer det næ- sten udelukkende som svovlsurt Salt.