Varelexikon Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold
Forfatter: , J. Hjorth
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 1022
UDK: 620.1(03) Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000101
indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.
Colorine.
167
Conchinin.
svampet, intensivt bittersmagende Marv, som
i 6 Kum indeholde en Mængde brunlige eller
gulagtige Frøkorn uden Lugt og af en mild
olieagtig Smag. Gode O. bør være hvide,
saa store som muligt, være vel skrællede og
bestaa af saa meget Marv som muligt uden
for mange Frøkorn ; de bedste ere de levan-
tinske eller tyrkiske; de ægyptiske ere de
største, men stamme fra en anden Citrullus-
art; de sendes uskrællede til Grækenland og
komme derfra i Handelen efter at være be-
friede for den ydre haarde Skal, imedens de
cypriske sædvanlig ere mindre og billigere
og indeholde mange Frø. De spanske ere
ofte slet skrællede og ere meget frørige, og
de ostindiske eller Mogadoreoloquinter komme
i Handelen i uskrællet Tilstand. De anvendes
i Medicinen som Purgermiddel, til at blande
i Bogbinderklister for at beskytte Bøger
imod Papirorme, til Gummifernis paa Olie-
malerier etc. For at pulverisere dem maa
man blande dem med Traganthslim eller
Gummislim og derefter tørre dem. De inde-
holde som virksomt Stof Colocynthin, Harpix,
Bassorin og et bittert Extractivstof.
Colorine s. Krap.
Colubrintrse eller Slangetræ (Lig-
num coluhrinum) er det lyse, meget tætte,
faste og tunge Ved af det paa Molukkerne
voxende Træ, Strycbnos colubrina, som an-
vendes af Indianerne mod Slangebid og som
ogsaa tidligere benyttedes i Medicinen i Eu-
ropa. Det er uden Lugt og har en meget
bitter Smag; i frisk Tilstand ere Uddunst-
ningerne deraf skadelige. Det anvendes nu
kun til Dreierarbeider, Knivskafter og deslige.
Den ægte Sort er gulgrønlig og uden Bark;
den indeholder Strychnin. — Vedet af flere
andre Træsorter benævnes ligeledes Slange-
træ (s. d.).
Columborod (Radix Columbo), T.
Ruhrwurzel, er Roden af tvende Slyngplanter,
hvoraf den ene, Jateorrhiza Columba, voxer
paa Østkysten af Afrika og dyrkes i nogle
Egne af Ostindien; den anden, Jatcorrbiza
palmata, hører hjemme i Kystlandene nord
for Mosambique samt paa Madagascar og
Mauritius. De i frisk Tilstand barnearmtykke
og indtil en Fod lange Rødder, der udgaa
fra en fælles Rodstok, ere udvendig brun-
lige og indvendig mørkegule; de fore-
komme i Handelen skaarne i Skiver af 3—6
Ctm. Diameter og 1—3 Ctm. Tykkelse. Den
mørkebrune Bark er rynket og ved en mør-
kere Kredslinie skilt fra den indre gule træ-
agtige Del, som er gjenn'emdragen af Marv-
straaler. Barken har en endnu mere bitter
°g slimet Smag end den indvendige Del.
Rer forekommer ogsaa en falsk eller uægte
Columborod, som sædvanlig er valseformet
°g delt efter Længden; den er. indvendig
langt mere lysegul, udvendig graa, meget
mindre bitter, og noget sødlig. Ogsaa Roden
af Bryonia alba forekommer undertiden under
Ravn af Colombo, men har et ganske andet
Udseende ; disse tvende kunne dog let skjel-
nes fra den ægte Rod ved at de mangle den
karakteristiske mørkegaa Grænselinie mellem
Bark og Ved. I Colomboroden indeholdes
Berberin og som den virksomste Bestanddel
Columbin eller Columbobitter, som krystal-
liserer i smukke, farveløse, gjennemsigtige
Naale; den er uden Lugt, men har en bitter
Smag. Mindre bitter er Columbosyren, et
straagult Pulver, som er let opløseligt i Vin-
aand, men kun lidt i Vand og Æther. Co-
lumboroden anvendes i Medicinen ved Syg-
domme i Fordøielsesorganerne. Den kommer
i Handelen over Frankrig og England.
Colutea arborescent s. Blærebusk.
Comb er et engelsk Rummaal = 32
Gallons = 150 V2 d. Potter.
Comb our gs kaldes i Frankrig nogle
stærke Hampelærreder, som især væves i
Omegnen af Byen af samme Navn i Dep.
Côte du Nord og udføres over St. Maio.
Comeaux er en god Øvreburgunder-
vin af tredie Klasse fra Omegnen af Nuits.
Corøersten, T. Topfstein, Lavetzstein
eller Giltstein, er en talkagtig, blød Sten af
graagrøn, undertiden sortegrøn Farve, en svag
Perlemors- eller Fedtglans, en bladet, skjæl-
agtig Sammensætning, et splintret eller ujevnt
Brud; paa Kanterne er den svagt gjennem-
skinnende. Den forekommer i mægtige Lag
i det sydlige Schweiz, Tyrol, Norge, S ve rig,
Grønland, paa Corsica etc. Strax efter Bryd-
ningen lader den sig let skære og dreie, og
den forarbeides derfor i Tyrol, Steiermark,
Schweiz etc. til alle Slags Kjøkkenkar, Daaser,
Skrivetøicr, Kaminplader etc. Den modstaar
godt Ildens Paavirkning og bliver derved
haardere.
Cornetta, kaldes en fortrinlig Sort Ro-
siner fra Omegnen af Spoleto i Italien.
Commamlerivin eller Comthurivin
er Navnet paa den bedste Sort Cypernvin
(s. d.).
Commaudenrbalsam s. Saar-
balsam.
Commocallifjer erholdes af en i
Bengalen levende Vandfugl af en Maages
Størrelse; de benyttes navnlig i England til
Sammensætning af Pyntfjer, til Muffer, Hals-
kraver etc. Af de gamle Fugle ere de hvide,
af de unge graa, og de Fjer, som findes un-
der Vingerne, ere næsten ligesaa lette og
bløde som Edderdun.
Composition-metal kaldes en ho-
vedsagelig af Tin bestaaende Metallegering,
der omtrent er sammensat som Britannia-
metal (s. d.).
Compositionsstene s. Glasflusser.
Comtatske Vino s. Contatske Vine.
Comtlmrivine s. Commanderivine.
Coucentreret Alun s. Alun.
Concili er en Sort Canél, som navnlig
er en vigtig Handelsartikel i Cairo, hvorfra
den mest forsendes til Indien.
Conchinin, ogsaa kaldet B. Chinin, findes
i Chinabark (især i den fra Ostindien og Java)
i Forbindelse med Chinin etc. ; det er isomeri
med dette og krystalliserer meget let af Al-
kohol i glinsende Prismer, som dog i Luften
snart blive hvide og uigjennemsigtige, idet de
tabe Krystal vand. Dets Virkning ligner meget
Chininets og i Handelen forekommer det næ-
sten udelukkende som svovlsurt Salt.