Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Forfatter: , J. Hjorth

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 1022

UDK: 620.1(03) Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000101

indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1036 Forrige Næste
Conchæ. 168 Copaivabalsam. Conchæ s. Østersskaller. Conchylier s. Muslinger. Condaniineharpix er en grøn, gjennemsigtig Harpix uden Lugt; den er- holdes af Condannila utilis i Ny Granada, af hvis Bladknopper den udsveder, og benyttes navnlig til vandtætte Fernisser. Condeaux er en Sort tæt, varigt, halv- bleget Hørlærred fra Omegnen af Bennes i Frankrig. C ond o ri s. Koraltræ. Condorotræ er en Art rødt, mørkt- stribet Ved med grove Porer, som kommer fra Brasilien i c. 8 Fod lange og 30 Ctm. (11 à 12") tykke Stykker med 4 Ctm. Splint. En ringere Sort fra Bahia er mørkere. Condrieux, en god, holdbar, hvid Vin fra Omegnen af Lyon. Condnris s. Abrusbønner. C o il essili ark (Cortex Conessi eller Profluvii) erholdes af den ostindiske, blod- gangstillende Oleander, Nerium antidysenteri- cuiu, og forekommer i flade, sammenrullede Stykker, som ere bedækkede med graat Mos; den har en bitter, sammensnærpende Smag og har været anvendt i Medicinen. Conge, Carge, Kortsch eller Goden kal- des i Ostindien et Antal af 20 Stkr., navnlig af Manufacturvarer og deslige ; paa Sumatra og i Singapore bruges denne Benævnelse om 40 Kurve Tobak. Congee er en Sort ostindisk Stivelse, som undertiden kommer til England. Conger s. Aal. C on lin er et flygtigt Alkaloid, som findes i den plettede Skarntyde, Coniuiu maculatimi, af hvis friske Blade' og Frøkorn det udvindes ved Destillation med Kalilud. I ren Til- stand og ved sædvanlig Temperatur er det en farveløs, olieagtig, iltfri Vædske, som i Luften let bliver gulagtig og som har en gjennemtrængende, modbydelig Lugt af Skarn- tyde; det opløser sig kun vanskeligt i Vand, men let i Vinaand og Æther, er meget gif- tigt og har en Vægtfylde af 0,89. Det an- vendes i Medicinen ligesom Skarntyde. En anden Plantebase, som optræder i Skarntyde sammen med Coniin, er Methylconiin, lige- som ogsaa Conydrin; disse ere dog ikke saa giftige og krystallisere i smaa, farveløse Blade (s. iøvrigt Skarntyde). Coninni macnlatnni s. Skarntyde. Conserver kaldes forskjellige friske Plantedele, saasom Kosenblade, Hyldeblomster etc., som ved at blandes med Sukker eller Sirup ere gjorte holdbare og som anvendes i Medicinen; ligeledes benævnes saaledes for- skjellige i Bum, Cognac eller Sukker ned- lagte Frugter eller Dele deraf, som benyttes i Conditorierne og til Husholdningsbrug, samt de i hermetisk lukkede Blikdaaser hen- kogte Spisevarerv Consommé s. Geleé. Constantiavin s. Capsvin. Con stan zerlærr e (1 kaldes nogle fine, tætte Lærreder, som væves i Breisgau og paa Schwarzwald og sædvanlig bleges og appreteres i Constanz og St. Gallen. De forsendes enten sammenlagte i Bogform i hel Bredde, eller pressede i smaa runde Baller i halv Bredde. C on tailles benævnes i Frankrig den simpleste Sort Floretsilke. Contaria kaldes i Italien de venetianske Glasperler og Flusser; man skjelner imellem C. di peso, som sælges efter Vægt, og C. di conti, som sælges efter Antallet af Snorene. Contatske Vine dyrkes i Omegnen af Avignon og Carpentras i forskjellige (kva- liteter. Til de bedste Sorter, som ere fine, røde Vine af første Klasse, henhøre Chateau- neuf du Pape, Clos de la Nerthe, Clos de St. Patrice, Saint-Sauveur, Coteau brulé de Sorgues etc. Til anden Klasse henregnes de øvrige Sorter Sorgues og Chateauneuf de Gadagne, og til tredie Klasse Vinene fra Avignon og Morières. Fra Beaume komme meget behagelige Muskatvine, og fra Mazan en kogt, sød Vin, som kaldes Grenache. Content kaldes et nærende Fødemiddel, som bestaar af Bismel blandet medKryderier og kogt med Melk ligesom Chocolade. Conteperdrix er en behagelig, ogsaa i Udlandet yndet Vin fra Provence. Conterie kaldes i Frankrig og navnlig i Marseille Perler og Nipssager af Glas, som mest forsendes til Afrika. ContinentalkafFe, ogsaa kaldet Chocoladekaffe eller tysk Kaffe, er en Sort Cichorie, som tilberedes paa flere Steder i Tyskland og forsendes i smaa Karduser paa \ eli01’ \ Pund ; den adskiller sig sædvanlig kun fra almindelig Cichorie ved at være bedre renset og smukkere indpakket, hvorfor den ogsaa staar i høiere Pris. Contra jervaro«!, Bezoarrod eller peruviansk Giftrod er Boden af en i Syd- amerika vildtvoxende Plante, Dorstenia Bra- siliensis. Den er */2 à 1 Tom. tyk, knortet, besat med mange Trævler, indvendig hvidgul og udvendig rødbrun, har en eiendommelig aromatisk Lugt og en bitter og skarp Smag. Den benyttedes forhen som Modgift, især imod Slangebid, og' anvendes endnu under- tiden i Medicinen som et sveddrivende Mid- del i Nervefebre etc. Boden af Dorstenia Contrajerva og Houstoni i Peru og Mexico komme neppe mere i Handelen, Contrebordé s. Blackpoints. CoiBtrepointes s. Sengetæpper. Convallaria majalis s. Liliekonval Cosi veliaria poly^onatiim s. Sa- lomons Segls Rod. Convolvoli« s. Jalappe. Conzenttøi kaldtes en Sort or din airt, lærredsagtigt Uldtøi med snoet Kjede og enkelt Islæt, som tidligere var meget i Brug og forfærdigedes i Frankrig, England og Tyskland. Det glatte, ensfarvede forekom ogsaa under Navn af Polamit, og det smalle, stribede eller trykkede, som ofte var blandet med Gedehaar, kaldtes Quinette. Det er imidlertid nu næsten ganske fortrængt af andre Stoffer. Copaivabalsam, Copahu- eller Ca- pivibalsam (Balsamus Copaivæ) er den ved dybe Indsnit i Stammen af flere til Plante- arten Copaifera henhørende Træer udvundne