Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Forfatter: , J. Hjorth

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 1022

UDK: 620.1(03) Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000101

indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1036 Forrige Næste
Copal. 170 Corbendikt Skorpe bedækkede Stykker, som renses ved at vaskes, hvorefter den viser sig klar og lysegul. — Copal fra Angola eller Donga i Syd-Guinea danner Stykker, som ere be- dækkede med' en tyk rød Skorpe ligesom Zanzibar; men Kornene paa Harpixens Over- flade ere større og sidde længere fra hver- andre paa den førstnævnte, som efter at være renset viser sig guldgul. — Foranstaaende Sorter anses i Handelen som haard Copal. Overgangen til de blødere vestafrikanske Sorter danner Accra C., som ofte er mørk og uklar og har en Lugt næsten som Co- paivabalsam; en endnu ringere, brun og uklar Sort kommer fra Benin. — Til de bløde Co- paler henhører dernæst Kugle Copalen, som ogsaa kaldes vestindisk C., men som mest stammer fra Vestkysten af Afrika; den dan- ner mere eller mindre kugleformede Stykker af lys Farve eller som oftest klare og farve- løse, stundom melkeagtige, og er temmelig haard, men bliver dog ved at rives klæbrig. — I de senere Aar kommer der store Qvan- titeter Copal til Europa fra Australien, f. Ex. Kauri- Cowdee- eller Cowri C. i store, ofte indtil 100 Pd. tunge Stykker, der ere tem- melig skjøre, sædvanlig klare; de blive let bløde ved Gnidning og Opvarmning, besidde en ejendommelig Lugt og indeholde ofte Vand i Hulheder i Massen; den har for en Del fortrængt Kuglecopalen. — En Sort, der ligeledes gaar i Handelen, er Brasiliansk C. eller saakaldet Jatobaharpix. Den har kun ringe Værdi til Fernis og forekommer i me- get store, uregelmæssig dannede Stykker, af lysere og mørkere Farve, der udvendig ere hvidligt tilstøvede og i det Indre vise mere eller mindre uklare Partier paa Grund af indesluttet Vand. — En anden australsk Sort er Dammara australis Lamb, som egentlig ikke er Copal; den er meget billig, altid mørkt nuanceret, og bestaar af gulagtige eller gulgrønne, uregelmæssige, udvendig matte Stykker med et grovt musklet Brud og ofte saa store som et Hoved. — Endnu maa næv- nes Manilla C., som deles i haard og blød ; den første ligner Cauri og kan benyttes til mørke Lakfernisser; den bløde er meget skjør, opløselig i Alkohol og anvendes kun til let Lak, men begge disse Sorter ere kun af ringere Qvalitct. — Copal er kun' lidet opløseligt i Alkohol, den kan blødgjøros i Æther til en geléeagtig Masse, der ved Til- sætning af varm og stærk Vinaand kan bringes til at opløses i denne; ved Smelt- ning overgaar Copalen imidlertid i en Til- stand, hvorved den let optages af Linolie og ætheriske Olier, og det er derfor næsten al- tid paa denne Maade, at man bringer Copalen i opløst Form; den bløde Copal smelter allerede ved 180° C. — Copal anvendes hoved- sagelig til Forfærdigelse af Lak og Fernis, hvortil den egner sig bedst, naar den bestaar af haarde og klare- Stykker. Den forfalskes undertiden med Animegummi (s. d.), ligesom ogsaa med Gum. arab. og Senegalgummi, hvilket let kan opdages ved at de sidste ere let opløselige i Vand. Den saakaldte fede Copallak indeholder som Opløsningsmiddel foruden Terpentinolie ogsaa Linolie. — Hovedmarkedet i Europa for Copal er London ; dernæst Hamborg, Bordeaux, Marseille, Am- sterdam etc. Copalchibark (Cortex Cop. eller amarus, Quinci bianca) stammer fra et i Mexico voxende Træ, Croton Pseudo-China, og har Lighed med graa Chinabark, hvor- med den tidligere stundom forvexledes; den har en bitteragtig, krydret Smag og en Lugt som Anis. Copatanza s. Canél, uægte. Copees, Copis eller Coupis ere nogle ostindiske Bomuldstøier til Brug for den afrikanske Handel; de tilvirkes nu ogsaa i Bonen. Copon er Navnet paa et musselinagtigt Stof, som forfærdiges i China af Trævlerne af en Plante, som kaldes Cos. Ved at ud- bløde denne Plantes Stængler i Vand og med Fingrene findele den indre Bast af samme tilveiebringe Chineserne fine Traade, som skullo være anvendelige til at væves uden først at spindes. Dette Stof kommer kun sjelden til Europa, men bruges meget i China paa Grund af dets Lethed og Luftighed. Cops eller Pincops s. Bomuldsgarn. Coquempin er en god, mørk Kødvin fra Omegnen af Martigny i Schweizercantonet Wallis. Coqiiilhos er den spanske Benævnelse paa Arekanødder (s. d.). Coqnillaiiodder s. Cocosnødder. Coqulse s. Agave. Corahs kaldes de raa Silke-Lommetør- klæder, som komine fra Ostindien og som blive farvede og trykkede i England; de komme i Pakker, hvoraf enhver indeholdor syv Stykker. Coraller s. Koraller. Corallin eller Aurin er et rødt Farve- stof, som fremkommer ved Ophedning' af en Blanding al Carbolsyre, Oxalsyre og Svovl- syre; det danner svagt glinsende, brune eller gulgrønne Stykker med musklet Brud, som ere let opløselige mod Alkalier i Vand, og anvendes navnlig til at farve Uld skarlagen- rødt eller brunt. Ved Indvirkning af Am- moniak ved høi Temperatur dannes heraf en stærkere rød Farve, Pæonin; begge disse Farvestoffer formenes at være giftige. Corame s. Læderlærred. Corbendikt eller Cardobenedikt (Car- duus eller Cnicus benedictus, Centaureo benedicta), T. gesegnete Distel eller Born- kraut, er en énaarig Plante Som findes vildt- voxende i Orienten og det sydlige Europa, navnlig i Spanien og paa de græske Øer, og som dyrkes flere andre Steder i Europa i Haver. De fjerdeltø, temmelig brede, tornede og haarede Blade have en ubehagelig, meget bitter Smag og anvendes i Medicinen under Navn af Folia Cardui benedict!; de benyttes ogsaa til Fabrikation af bittre Essentscr. I frisk Tilstand har Planten en ubehagelig Lugt, tørret er den uden Lugt; den inde- holder meget bittert Extractivstof, Gummi. Kali og Kalk. Don samles gjerne indeu Blomsterne have begyndt at springe ud, men