Varelexikon Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold
Forfatter: , J. Hjorth
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 1022
UDK: 620.1(03) Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000101
indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.
Copal.
170
Corbendikt
Skorpe bedækkede Stykker, som renses ved
at vaskes, hvorefter den viser sig klar og
lysegul. — Copal fra Angola eller Donga i
Syd-Guinea danner Stykker, som ere be-
dækkede med' en tyk rød Skorpe ligesom
Zanzibar; men Kornene paa Harpixens Over-
flade ere større og sidde længere fra hver-
andre paa den førstnævnte, som efter at være
renset viser sig guldgul. — Foranstaaende
Sorter anses i Handelen som haard Copal.
Overgangen til de blødere vestafrikanske
Sorter danner Accra C., som ofte er mørk
og uklar og har en Lugt næsten som Co-
paivabalsam; en endnu ringere, brun og uklar
Sort kommer fra Benin. — Til de bløde Co-
paler henhører dernæst Kugle Copalen, som
ogsaa kaldes vestindisk C., men som mest
stammer fra Vestkysten af Afrika; den dan-
ner mere eller mindre kugleformede Stykker
af lys Farve eller som oftest klare og farve-
løse, stundom melkeagtige, og er temmelig
haard, men bliver dog ved at rives klæbrig.
— I de senere Aar kommer der store Qvan-
titeter Copal til Europa fra Australien, f. Ex.
Kauri- Cowdee- eller Cowri C. i store, ofte
indtil 100 Pd. tunge Stykker, der ere tem-
melig skjøre, sædvanlig klare; de blive let
bløde ved Gnidning og Opvarmning, besidde
en ejendommelig Lugt og indeholde ofte
Vand i Hulheder i Massen; den har for en
Del fortrængt Kuglecopalen. — En Sort, der
ligeledes gaar i Handelen, er Brasiliansk C.
eller saakaldet Jatobaharpix. Den har kun
ringe Værdi til Fernis og forekommer i me-
get store, uregelmæssig dannede Stykker, af
lysere og mørkere Farve, der udvendig ere
hvidligt tilstøvede og i det Indre vise mere
eller mindre uklare Partier paa Grund af
indesluttet Vand. — En anden australsk Sort
er Dammara australis Lamb, som egentlig
ikke er Copal; den er meget billig, altid
mørkt nuanceret, og bestaar af gulagtige eller
gulgrønne, uregelmæssige, udvendig matte
Stykker med et grovt musklet Brud og ofte
saa store som et Hoved. — Endnu maa næv-
nes Manilla C., som deles i haard og blød ;
den første ligner Cauri og kan benyttes til
mørke Lakfernisser; den bløde er meget
skjør, opløselig i Alkohol og anvendes kun
til let Lak, men begge disse Sorter ere kun
af ringere Qvalitct. — Copal er kun' lidet
opløseligt i Alkohol, den kan blødgjøros i
Æther til en geléeagtig Masse, der ved Til-
sætning af varm og stærk Vinaand kan
bringes til at opløses i denne; ved Smelt-
ning overgaar Copalen imidlertid i en Til-
stand, hvorved den let optages af Linolie og
ætheriske Olier, og det er derfor næsten al-
tid paa denne Maade, at man bringer Copalen
i opløst Form; den bløde Copal smelter
allerede ved 180° C. — Copal anvendes hoved-
sagelig til Forfærdigelse af Lak og Fernis,
hvortil den egner sig bedst, naar den bestaar
af haarde og klare- Stykker. Den forfalskes
undertiden med Animegummi (s. d.), ligesom
ogsaa med Gum. arab. og Senegalgummi,
hvilket let kan opdages ved at de sidste ere
let opløselige i Vand. Den saakaldte fede
Copallak indeholder som Opløsningsmiddel
foruden Terpentinolie ogsaa Linolie. —
Hovedmarkedet i Europa for Copal er London ;
dernæst Hamborg, Bordeaux, Marseille, Am-
sterdam etc.
Copalchibark (Cortex Cop. eller
amarus, Quinci bianca) stammer fra et i
Mexico voxende Træ, Croton Pseudo-China,
og har Lighed med graa Chinabark, hvor-
med den tidligere stundom forvexledes; den
har en bitteragtig, krydret Smag og en Lugt
som Anis.
Copatanza s. Canél, uægte.
Copees, Copis eller Coupis ere nogle
ostindiske Bomuldstøier til Brug for den
afrikanske Handel; de tilvirkes nu ogsaa i
Bonen.
Copon er Navnet paa et musselinagtigt
Stof, som forfærdiges i China af Trævlerne
af en Plante, som kaldes Cos. Ved at ud-
bløde denne Plantes Stængler i Vand og med
Fingrene findele den indre Bast af samme
tilveiebringe Chineserne fine Traade, som
skullo være anvendelige til at væves uden
først at spindes. Dette Stof kommer kun
sjelden til Europa, men bruges meget i China
paa Grund af dets Lethed og Luftighed.
Cops eller Pincops s. Bomuldsgarn.
Coquempin er en god, mørk Kødvin
fra Omegnen af Martigny i Schweizercantonet
Wallis.
Coqiiilhos er den spanske Benævnelse
paa Arekanødder (s. d.).
Coqnillaiiodder s. Cocosnødder.
Coqulse s. Agave.
Corahs kaldes de raa Silke-Lommetør-
klæder, som komine fra Ostindien og som
blive farvede og trykkede i England; de
komme i Pakker, hvoraf enhver indeholdor
syv Stykker.
Coraller s. Koraller.
Corallin eller Aurin er et rødt Farve-
stof, som fremkommer ved Ophedning' af en
Blanding al Carbolsyre, Oxalsyre og Svovl-
syre; det danner svagt glinsende, brune eller
gulgrønne Stykker med musklet Brud, som
ere let opløselige mod Alkalier i Vand, og
anvendes navnlig til at farve Uld skarlagen-
rødt eller brunt. Ved Indvirkning af Am-
moniak ved høi Temperatur dannes heraf en
stærkere rød Farve, Pæonin; begge disse
Farvestoffer formenes at være giftige.
Corame s. Læderlærred.
Corbendikt eller Cardobenedikt (Car-
duus eller Cnicus benedictus, Centaureo
benedicta), T. gesegnete Distel eller Born-
kraut, er en énaarig Plante Som findes vildt-
voxende i Orienten og det sydlige Europa,
navnlig i Spanien og paa de græske Øer, og
som dyrkes flere andre Steder i Europa i
Haver. De fjerdeltø, temmelig brede, tornede
og haarede Blade have en ubehagelig, meget
bitter Smag og anvendes i Medicinen under
Navn af Folia Cardui benedict!; de benyttes
ogsaa til Fabrikation af bittre Essentscr. I
frisk Tilstand har Planten en ubehagelig
Lugt, tørret er den uden Lugt; den inde-
holder meget bittert Extractivstof, Gummi.
Kali og Kalk. Don samles gjerne indeu
Blomsterne have begyndt at springe ud, men