Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Cordelière. 171 Cornubatræet. ofte ere Bladene blandede med de kantede, laadne Stængler og de fine, gule, uldagtige Blomster, og de ere da billigere end de rene Blade. Corbendikt indeholder et eiendonnne- ligt, bittert Stof, Cnicin, som danner rene, hvide, silkeglinsende Prismer. Cordelière kalder man i Frankrig en Art kipret, stærkt presset Eask. Corder eller Cordeler ere en Sort smalle Borter eller flettede Baand, sædvanlig af Silke, men ogsaa af Uld- Bomulds- eller Linnedgarn; de benyttes til Besætning paa Dameklæder og tilvirkes navnlig af Posse- mentmagerne i de sachsiske Erzgebirge. Cordettes er en Sort fint hvidt Hampe- lærred, som især væves i det franske Dep. Puy de Dôme og anvendes til Damekapper. Cordierit, Dichroit, Jolith eller Peliom er en gjennemsigtig blaa Saphir, som findes aa Ceylon, i Brasilien, Spanien, Bayern, iberien, Grønland og ved Kragcrø i Norge. Den bestaar væsentlig af Lerjord, Magnesia og Kiselsyre, har en Haardhed af 7—7,5 og en Vægtfylde af 2,5—2,6; den forarbeides til Smykkestene. Den rene ceylonske C. af smuk blaa Farve kaldes særlig Vandsaphir, imedens den sorteblaa, som har et eiendommeligt Lys- skjær, benævnes Lossaphir eller Lossten. Cordonnets kaldes i Frankrig smalle Lidser eller Snore. Cordons kaldes de af Possementmagere forfærdigede * Guld- og Sølvsnore til Brug for Militaire. I Pelsvarehandelen forstaar man ved denne Benævnelse et Bundt af 12— 14 Stkr. Zobelhaler. Cords, et tykt, manchesteragtigt Stof af Uld eller Uld og Bomuld, benyttedes tid- ligere meget til Benklædetøi, men er for- trængt af andre Stoffer; det fabrikeres i England og Tyskland og bruges nu mest til Skomagerarbeide. C ord nan or en Sort fintnarvet, farvet og meget bøieligt Læder, som tilberedes af Gede- eller Bukkeskind med Sumak, Galæbler og Tran; det farves sædvanlig rødt, blaat eller gult paa Haarsiden, men forekommer ogsaa hvidt, ligesom der ogsaa gives en ru Sort, som er farvet sort paa Kjødsiden og hvidt paa Haarsiden. Det har sit Navn af Byen Cordova i Spanien, hvor det først til- beredtes af Maurerne, og kaldes undertiden med det franske Navn Maroquin, der er en lignende Slags Skind, som tidligere indførtes fra Marocco, men nu tilberedes baade i Frankrig, England og Tyskland. Sædvanlig gjør man dog den Forskjel imellem Corduan og Maroquin, at det første beredes af noget sværere Skind, der beholde dores naturlige Narv, imedens Maroquin tilberedes af finere og tyndere Skind, som ved Valser bibringes en kunstig Narv. Muhamedanerne tilvirke endnu stedse selv deres Forbrug af farvet Læder, men overgaas af de europæiske Gar- vere i smuk Farvning. Det af Bukkeskind tilberedte C. er stærkere end det af Gede- skind og anvendes især til Skomagerbrug, imedens det sidste mest benyttes af Bog- bindere, Handskemagere, til Meubelbetræk, Galanteriarbeider etc. Man maa nøie paase, at C. har en ren Farve og ikke er plettet; det sorte bør have en dyb Farve uden graa- ligt Skjær og være at føle paa næsten som Fløiel. Det røde er enten farvet ægte med Cochenille, eller uægte med Rødtræ. C. sæl- ges efter Vægt og er sædvanlig saaledes sorteret i Handelen, at et Degger paa 10 Stkr. indeholder Skind af flere forskj eilige Qvalitetor. Coremlcr s. Korender. Corge s. Conge. Corgoloiil er en meget god Burgunder- vin fra Omegnen af Nuits. Coriander (Fructus eller Semen Co- riandri), T. Koriander eller Schwindelkörner, ere de tørrede Frøkorn af den i Orienten og det sydlige Europa hjemmehørende og i flere Egne af Europa, ogsaa i Danmark, paa Mar- ker og i Haver dyrkede, men ogsaa iblandt Kornet vildtvoxende Skjærmplante, Conun- drum sativum, som ligner Persille ; Blomsterne danne hvide eller rødlige Skjærme. Baade selve Planten og den friske, kuglerunde, stribede, gulbrune Frugt har en ubehagelig tægeagtig Lugt og virker bedøvende; det tørrede Frø har derimod en behagelig krydret Lugt og Smag og anvendes derfor som Kryderi til Bagværk, Stege og andre Spise- varer ligesom Kommen og Anis; i mange Egne benyttes det ogsaa som Tilsætning til Ost, Brød, Brændevin, Likører, 01 og under- tiden ogsaa i Medicinen som mavestyrkende og vinddrivende Middel. I Conditorierne sæl- ges Frøkornene oversukkrode og farvede, men ofte bestaar Sukkerlaget mest af Stivelsemel. Kornene ere gulbrune, rillede, meget lette og neppe saa store som Peberkorn. De maa lagres paa et meget tørt Sted og beskyttes imod Mus og Orme. De italienske og en- gelske anses som de bedste, dog erholdes der ogsaa gode Varer fra Thüringen og flere Steder i Tyskland. C. har en Vægtfylde af 0,86 og indeholder en bleggul, næsten farve- løs ætherisk Olie, som besidder Frøets Egen- skaber og anvendes i Medicinen, ligesom og- saa til Likører og Parfumerier. Coriander, sort s. Kommen, sort. Cornaline kaldes i Frankrig Carneol, ligesom ogsaa en Art runde, røde, gjennem- sigtige Glaskoraller, der mest forsendes til Afrika. C ornas or en meget god, mørkerød Languedocvin fra Omegnen af St. Peray i Dep. Ardèche; den vinder betydeligt ved at henligge i længere Tid og benyttes meget til Forskæring af andre lettere Vine, hvorfor den i Mængde forsendes til Bordeaux. Corn U*lions kalder man i Frankrig smaa, i Eddike nedlagte Agurker, ligesom ogsaa de paa samme Maade behandlede umodne Frugter af Kapersbusken, hvilke sidste dog ikke komme til Nordeuropa. Cornili s. Kornelkirsebærtræ. Cornisli IManionds ere nogle me- get klare og gjennemsigtige slebne Kiselsten fra Cornwallis. Cornubatræet er en i Brasilien ved Bahia og flere Steder vildtvoxende Palme med et fast og haardt Ved, som navnlig