Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Cornu Cervi. 172 Costusrod. egner sig godt til Fabrikation af musikalske Instrumenter. Af det unge Træ udvindes Yin, Eddike og en Slags Gummi, som har Lighed med Sago; Rødderne benyttes som Sassaparilla, Frugterne ere spiselige og Kjær- nerne ristes og benyttes som Kaffe. Af Stammen erholdes en Sort Mel, og af Blad- ribberne tilvirkes Straahatte, Kurve, Koste etc., hvoraf der udføres ikke ubetydelige Qvantiteter til England. Cornu Cervi s. Hjortetak. C ©roda s. Tobak. Coromandeltræ, Calembori- eller Calamandertræ er et chocoladebrunt, sort stribet og puncteret Yed, som erholdes af et paa Ceylon og Coromandelkysten i Forindien voxende Træ, Dioscurus li irsuta: dette Ved er meget fast og haardt og anvendes til finere Snedker- og Dreierarbeider. Coroot eller Corotte er Navnet paa en ordinair Sort Bomuldstøi, som især forsendes fra China til den afrikanske Kyst. Corosos s. Elfenbensnødder. Corsakskind erholdes af den paa de asiatiske Stepper levende Corsakræv eller Steppehund, Canis eller Vulpes Corsak, som er af gulgraa, om Vinteren ganske graa Farve og som har en lang, i Spidsen sort Hale; den er mindre end den almindelige Bæv. Disse Skind udgjøre en betydelig Handels- artikel iblandt Kirgiserne og paa de russiske Messer, men gaa mest til Tyrkiet og komme kun sjelden til Nordeuropa. Corsetter eller Bame-Snørliv er en i de senere Aar opstaaet ny Handelsvare, der har faaet saa stor Betydning, at den ei alene er bleven Gjenstand for specielle Forretninger, men tillige, endog i betydelig Udstrækning, tor selvstændige Industrier, der beskæftige mange Arbeidere og især Arbeidersker. I Paris og navnlig i Bryssel er Forfærdigelsen af Corsetter udviklet i overordentlig luxurious og kunstfærdig Retning, og man har Væve- stole, hvorpaa de kunne væves i alle Stør- relser. I Stuttgart og Gøttingen findes hole Fabriker med Vævestole, som drives med Damp, og som sende deres Production hele Verden over. Ogsaa her i Landet ere Virk- somheder i denne Retning og et Væveri for vævede Corsetter. Stoffet hvoraf disse Varer forfærdiges, er i Regelen hel eller halvlinnede Dreiler; men der anvendes ogsaa forskj ellige Bomulds samt hel eller halvuldne eller med Silke blandede Stoffer. Udstyringen er navnlig i de franske og belgiske ofte baade elegant og endogsaa overdaadig. Corsicavine ere søde hvide Vine af bleggul Farve og af forskiellig Godhed; de benyttes meget til Forskæring af lettere franske Vine, men ere ikke meget holdbare, hvorfor man som oftest indkoger Mosten og lader den gjære. Cortex er det latinske Navn for Bark og benyttes saavel om Barken af Træer og Rødder, som om de tørrede Skaller af for- skj eilige Frugter, saasom Citroner, Pome- rantseretc. —- Cortex adstringens Brasilien- sis s. Brasiliebark, sammensnærpende. — C. Alni s. Ellebark. — C. Angosturæ s. Ango- sturabark. — C. Canellæ albæ s. Canel, hvid. — C. Canellæ malabaricæ s. Canélcassia. — C. Can. magellanicæ s. Wintersbark. — C. caryophyllata s. Canel, sort. — C. Cas- carillæ s. Cascarillabark. — C. Chinæ s. Chinabark. — C. Cinnamoni s. Canél. — C. Frangulæ s. Vrietorn. — C. Fraxini s. Aske- træ. — C. Fructus Aurantil s. Pomerants- skaller. — C. Fr. Citri s. Citronskaller. — C. Juviæ s. Pichurinhark. — C. Lavola s. Anisbark. — C. Magellanicus s. Wintersbark. — C. Mezerei s. Kjælderhals. — C. Monesiæ s. Buranham. — C. Nucis juglandis s. Val- nøddeskaller. — C. Profluvii s. Conessibark. — C. Quercus s. Egebark. — C. Quinquinæ s. Chinabark. — C. Salicis albæ, fragilis og pentandræ s. Pilebark. — C. Suberis s. Kork. — C. Thymiamatis eller Thuris s. Virakbark. — C. Ulmi s. Almebark. — C. Winteranus s. Wintersbark. Cortou er en fin rød Burgundervin af første Klasse; den dyrkes i Omegnen af Beaume i Dep. Côte d’or, er stærkt farvet, kraftig og har lighed med Chambertin. Cortou s. Aloxe. Corund eller Corindon (Corundum) er Navnet paa fiere kostbare Mineralier, som forekomme i kornet Tilstand eller krystalli- serede i det hexagonale System og som be- staa af ren Lerjord og ere forskjelligt far- vede af Metalilter og andre Stoffer. Den krystalliserede, gjennemsigtige, saakaldte ædle Corund gives af Juvelererne forskjellige Navne efter dens Farve, hidrørende fra Jernilte, Titan- ilte, Chromsyre etc.; saaledes kaldes i Re- gelen den blaa C. Saphir, den røde Rubin, den violette orientalsk Amethyst, den gule orientalsk Topas, den blaalig eller grønlig røde Spinel, den farveløse hvid Saphir og den grønne Chrysoberyl, med Hensyn til hvilke Benævnelser vi henvise til de særlige Artikler om samme. Den uklare, tætte, uty- delig krystalliserede, ru og matte C. kaldes almindelig C. ellerDiamantspath; den erden haardeste Sten efter Diamanten, er af rød- brun eller graa, undertiden i Grønt og Blaat spillende Farve og benyttes ligesom Smergel til Slibning af Ædelstene og Glas, Polering af Staal etc. Den adskiller sig kun fra Saphiren ved sin Urenhed og Uigjennemsig- tighed, og forekommer især i Ostindien og China, samt i Øvreitaliens Alpebjerge, ofte ovortrukken af Feldspath, Jernids eller Kalk; fra Coromandelkysten erholdes en brun Art. som viser en krystallinsk Struetur i Broddet. — C. har i Regelen en Haardhed af 9 og en Vægtfylde af 3,9—4,0. Corydalin s. Hulrod. Cositi isk Pulver kaldes et af Ar- seniksyrling, Cinnober og Drageblod be- staaende, giftigt Ætsmiddel, som benyttes i Medicinen til udvortes Brug. Cospettoni eller Salachi kaldes i Italien og Triest røgede Sild. Cossas s. Cassias. Costa s. Silke. Costaricatræ s. Rødtræ. Costusrod (Radix Costi) er Roden af den arabiske Åucklandia lastes og anvendes