Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Côte à bras. 173 Courtaille. dels i Medicinen og dels som Kryderi paa Spisevarer; den forekommer i 2—4" lange, Va—1" tykke Stykker; den er udvendig ujævn, brun, indvendig lysere, med en stjerne- formet stærkt udviklet Marv og liar en skarp, krydret Smag. Man skjelner imellem 2 Sor- ter, den søde og den bittre; denne Forskjel skal imidlertid kun hidrøre fra dens Alder, idet den gamle Eod bliver bitter. I Han- delen forekomme stundom andre Bark- og Bodsorter under Navn af Costus, f. Ex. Thapsia fra Barkas Høiland i Nordafrika; den indeholder en ætherisk. Olie, skarp Har- pix, bittert Extractivstof etc. Cote » bras, en fin hvid Champagne- vin af 1ste Klasse, voxer i Omegnen af An- villiers ved Marne; den er mindre sød end Vinene fra Ay, men har mere Corpus, Fy- righed og Vellugt og en fortrinlig Smag. Coteaux er en fin fransk Vin fra Om- egnen af Saumur i I)ep. Maine og Loire. Côte blanche eller C. rouge kaldes i Frankrig Eidamer Sødmelkost mød resp. hvid eller rød Skorpe. Cote Chalonnaise, en rød eller hvid Burgundervin fra Omegnen af Chalons ved Saone, henregnes sædvanlig til 4de Klasse. Côte d’Auxerre er en mørkerød Burgundervin af Iste Klasse fra Omegnen af Auxerre. Côte de Beaune, en fin Burgunder- vin af 2den Klasse fra Dep. Côte d’or. Côte de Baimenioine er en meget fin, spirituøs, smuktfarvet rød Burgundervin fra Olivotes i Dep. Yonne; ligeledes benæv- nes saaledcs en sammesteds dyrket hvid Bur- gunder af Iste Klasse, der ogsaa forekommer mousserende af samme Qvalitet som god Champagne. Côte de Joué, en velsmagende, fyl- dig og spirituøs Bødvin fra Omegnen af Tours. Côte de Aery er en hvid Champagne- vin, som har stor Lighed med Côte à bras. Cote de Soie kalder man i Frankrig den Silke, som bedækker Coconerne under Vatsilken; den anvendes til Floretsilke. Côte de Vauvray, en velsmagende, meget stærk hvid Vin fra Omegnen af Tours paa den høire Bred af Loire. Côte rôtie er en fin, meget velsmagende, fyrig Bødvin af 1ste Klasse, som dyrkes i Omegnen af Lyon. For at den skal kunne udvikle sig fuldstændigt, maa den henligge 3 à 4 Aar paa Foustagerne; efter derpaa at være bouteilleret, vil den yderligere forbedres ved at henligge en Tid. Côte rouge s. Côte blanche. Côte Saint-André, en hvid, flygtig, brusende Dauphinévin, som dyrkes ved Flek- ken af samme Navn i Dep. Isère. Côte satiné kaldes i Frankrig en Sort svært, dobbeltvævet, atlasagtigt Silketøi, som dog er uden Glans. Côtes de Manoques kaldes i Frank- rig en Sort af Tobaksstilke tilvirket Snus- tobak. C otes vine benævnes i Bordeaux for- skjellige røde og hvide Vine, som dels dyrkes i Omegnen af Bordeaux paa den høire Bred af Garonne, og dels ved den høire Bred af Dordogne fra Bourg til Fronsac ; de hen- regnes sædvanlig til Vinene af 4de og Bte Klasse. De mørkerøde Vine lfa den nordlige Del af den førstnævnte Egn gaa sædvanlig under Navn af Bonnes Côtes til Holland og Østersøhavnene ; i den sydlige Del avles hvide, tørre Vine, som ligne Graves og sædvanlig forsendes under Navn af Petites Côtes. C ôte vine benævnes nogle hvide og røde Schweitzervine efter Districtet la Côte i Canton Waadt paa den vestlige Bred af Genfersøen. De bedste komme fra Omegnen af Bolle ; de hvide ere syrlige ligesom Bhinsk- vin, men ere spirituøse og fyldige og tiltage i Godhed ved at henligge. C ©tigna c er en Sort fransk Qvæde- marmelade, som forsendes fra Orleans. Cotillon vin er Navnet paa en fin, flygtig, hvid Languedocvin fra Omegnen af St. Jean i Dep. Ardèche; den dyrkes dog kun i ringe Qvantitet. Cotogne eller Cotognini kaldes italienske Qvædeæbler, som voxe paa Grænsen af Tyrol og komme i Handelen fra Trient og Boveredo. Cotoni» kaldes nogle brogede ostindiske Tøier med Kjede af Silke og Islæt af fin Bomuld, samme Benævnelse bruges ogsaa om en Sort brogede ostindiske Sengetæpper. Cotonlferred s. Cotons. C o tonnées ere nogle ordinaire Bom- uldstøier, som forfærdiges i Holland og mest forsendes til den afrikanske Kyst. Colonnine» eller Frisettes ere nogle tætte, stærke Tøier af Bomuld, blandet med Hør eller Hamp; de væves i Frankrig og Belgien og benyttes saavel til Husbrug som til Seildug. Coton», Cotennates, Cottonias eller Kattunlærred kaldes en Sort lærredsagtig vævede, broget stribede eller tærnede Tøier, som enten bestaa helt af Bomuld eller af Bomuld og Hør, stundom ogsaa med iblandet Silke. De væves navnlig i Frankrig, men ogsaa i England og Tyskland, ofte dog under andre Navne. Benævnelsen Cottons bruges ogsaa i de engelske statistiske og Told- Beretninger som Fællesbenævnelse for alle af Bomuld fabrikerede Varer. Cotton Breil er et tæt, kipret Tøi, som mest bestaar af Bomuld, undertiden blandet med Linned; det er enten hvidt eller forsynet med smalle farvede Striber eller smaa Qvadrater paa hvid Grund ; det væves i England og Tyskland. Couche» er en rød Burgundervin af 4de og 5te Klasse, som dyrkes ved Byen af samme Navn i Dep. Saone & Loire. Coudolet, en rød Languedocvin af 2den Klasse. Couleur kaldes en Sort Smalte (s. d.), ligeledes opløst Caramel (s. d.) til Farvning af Bom, Cognac, Likører etc. Counterpanes s. Sengetæpper. Courbarilharpix s. Animegummi. Courtaille er en Sort fransk grovt Hampelærred.