Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

 Courtepointes s. Sengetæpper. C ourt on kaldes i Frankrig den korte, heglede Hamp af tredie Qvalitet. Coutances kaldes nogle grove, uinøn- strede Drei 1er, som væves i Byen af samme Navn i det franske Dep. Manche. 4 C OU teline er et ordinairt, stærkt, dreils- agtigt vævet Bomuldstøi, sædvanlig med hvide og Maa Striber, som tidligere kom fra Ost- indien, men nu ogsaa tilvirkes i Frankrig, England og Tyskland. * Den samme Be- nævnelse bruges ogsaa om nogle finere, stri- bede Lærredsdreiler, som benyttes til Ma- drasser. Coutils eller Coutis kaldes i Alminde- lighed i Frankrig nogle af Hamp, Hør, Bom- uld eller en Blanding af disse Stoffer for- færdigede Dreiler, vævede i Sildebensmøn- ster, som især frembringes i de nordlige Fabrikbyer. I Omegnen af Bonen væves enten af Hør eller af Hør og Bomuld nogle ensfarvede eller broget stribede C. som især gaa til Spanien; en anden Sort af Hamp, som mest bruges til Melsække, kaldes Treil- lies. De grove ublegede, som benyttes til indre Betræk paa Stole og Sophaer, benævnes Coutils de brin eller Grains grossiers. I Omegnen af Troyes forfærdiges nogle fine hvide C., som kaldes C. satinés, der ogsaa væves under samme Navn i Holland. I Lanca- shire væves disse Tøier saavel i liel Bomuld som islaaede med Linnedgarn, fornemlig an- vendes de til Corsettøier og Dynebetræk, og fremkomme saavel hvide som farvede. Co- burg er dog Hovedstedet for Tilvirkningen af de finere halvlinnede Sorter. Cowdee Harpfx s. Copal. Cowri Copal s. Copal og Dammar- harpix. Cowries s. Cauris. Coymères er en rød Yin fra Dep. Aveyron, henregnes sædvanlig til Burgunder- vinene. Crabières kaldes i Frankrig de største Østers. SK}*-*«*»• Crajuru s. Caracuru. Cramant er en fin, meget mild, dygtig og velsmagende Champagnevin af 2den Klasse fra Omegnen af Epernay. C rapali <1 alII e kaldes i Frankrig en Art meget løstvævet fint Silkeflor. Cran er en velsmagende og holdbar rød Provencevin af 3die Klasse fra Dep. Var. Cravant er en god, mørk, fyldig, rød Burgundervin fra Byen af samme Navn i Dep. Yonne. Créas, Cres eller Crues er en Slags tætvævet, varigt Lærred af Hørgarn, som er bleget før Vævningen; stundom bleges Lær- redet endnu engang efter at være vævet og kaldes da i de tyske Fabriker »geklärt«, i Modsætning til de som »ungeklärt« beteg- nede, der kun ere appreterede og manglede efter Vævningen, Det til Islætten benyttede Garn er sædvanlig finere end Kjedegarnet. Oprindelig stammer det fra Frankrig, men det erholdes nu mest fra tyske Fabriker, Crémants. navnlig fra Schlesien, Westphalen, Ober- lausitz, Hannover og Bøhmen, ligesom det ogsaa tilvirkes i England. Finheden og Pri- sen retter sig efter Antallet af de saakaldte Gange à 40 Kjedetraade, som indeholdes i Bredden; de ringeste Sorter bestaa sæd- vanlig af 28 Gange, hvorfra de bedre Numere stige opad med 2 for hvert indtil 50, stun- dom ogsaa indtil 60. Ved at tælle Kjede- traadene, som indeholdes i en Tomme af Bredden af et Stykke Creaslærred, og multi- plicere det udfundne Tal med Antallet af Tommerne i hele Bredden, og derefter di- videre Productet med 40, vil man kunne ud- finde Numeret paa et saadant Stykke Lærred. Sædvanlig ere Stykkerne rundt sammen- rullede efter hel Bredde med Fabrikstempel og Numer trykkede med Bødt paa et i den ene Ende af Bullen fremragende Hjørne af Tøiet; ved oversøiske Forsendelser kaldes denne Sort Dowlas. Det bedste Creaslærred forfærdiges i Frankrig, navnlig i Bretagne, hvorfra det forsendes over Brest, Morlaix, Landerneau, St. Malo etc., men ogsaa i Schlesien findes Fabriker, hvis Navne ere verdensberømte paa Grund af deres Fabri- katers Fortrinlighed. De saakaldte Créas à la Morlaix ere i Begelen fladt sammenlagte efter Tøiets hele Bredde og glittede paa Stykkernes Yderside; ellers have Creaslærre- derne ingen Appretur, men ere kun manglede og pressede. De benyttes mest til Senge- lagener, Linned og andet Husbrug, men fore- komme nu meget ofte blandede med Bomuld. Bestaar Kjeden eller Islætten belt af Bom- uld, vil dette i Begelen let kunne opdages ved at gnide Tøiet fast imellem Hænderne, hvorved Bomuldstrævlerne ville fremtræde krusede og give Tøiets Overflade et ru, ujevnt, Udseende, imedens Hør- eller Hampetrævierne ville vise sig korte og lige. En saadan.Blan- ding vil dog endnu bedre kunne paavises ved at udtrække enkelte Traade af Kjeden og Islætten og bedømme dem; forøvrigt lienvise vi med Hensyn til saadanne Blandinger til de under Artiklen Bomuldstøier Pag. 91 op- I givne Maader til at skjelnc imellem de for- skjelligø Stoffer, hvoraf Manufaoturvårer kunne bestaa. — De franske Creaslærreder ere om- trent V4 dyrere end de tyske og inddeles sædvanlig i 3 Sorter: a) C. larges (brede), af hvilke de fineste benævnes Extraits, de ' middelfine Fleurets og de ordinaireste Com- munes, b) C. entrelarges (middelbrede), hvoraf der gives 4 forskj ellige Qvaliteter, og c) C- étroites (smalle). De Schlesiske ere dog de mest bekj endte, og paa Grund af deres Pris- billighed og Varighed de mest søgte i Mar- kedet. Creali elas kaldes i Spanien nogle or- dinaire, halvtblegede Lærreder, som væves i Westphalen og Hannover under Navn af Middelkronelærred og forsendes i sammen- rullede Stykker. Crémaiits eller Demi mousseux kaldes 1 i Frankrig de kun svagt mousserende Cham- pagnevine, som sædvanlig ere af bedre Qva- litet og derfor ogsaa af Mange foretrækkes f°r de stærkt mousserende (s. Champagnevine).