Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Crèmes. 175 Cully. Crèmes kaldes navnlig i Frankrig for- skj ellige fine Likører, som ere tilsatte meget Sukker og som derved ere bievne temmelig tyktflydende. De benævnes sædvanlig efter de Plantesafter eller Kryderier, som give dem deres særegne Smag, saasom Creme de Rose, C. de fleur d’Orange, C. de café, de Canelle etc. Undertiden gives de ogsaa al- deles vilkaarlige Navne, som Cr. de De- moiselles med Muskatroser og Orangeblom- ster, Cr. de Barbados med Pomerantser Citronskaller og Muskatblomster, og flere lignende. Cremili tzer hvidt s. Biyhvidt. Cremor Tartari s. Vinsten. Cremar Tartari solubili* s. Bor- axvinsten. Crepe eller Crépon s. Krep. Crêpe de laine kaldes i Frankrig et fint, tyndt, glat, taftagtig vævet Uldtøi, som forfærdiges i Omegnen af Bagnéres og mest forsendes til Spanien og Sydamerika. Crepiué er et meget smaat mønstret eller prikket Silkestof, dels med sort og dels med farvet Grund. Crepiner ere en Slags Guld- eller Sølvtraads Cantiller i Forbindelse med lange, tykke, kaalormlignende Silkefryndser. Crepon s. Krep. Cres s- Créas. Crescentiiijsarii s. Silke. Créseau s. Carisol. Creta s. Kridt. Cretonne er en Sort lividbleget, tæt, fransk Lærred med Kjede af Hørgarn og Islæt af Hampegarn; det væves navnlig i Omegnen af Lisieux i Dep. Calvados. Be- nævnelsen bruges ogsaa nu for flere svære og grovtraadede Bomuldsstoffer, der af fransk og engelsk Fabrikat fremkomme i Handelen trykkede, som Gardin- og Meubel-Stoffer og undertiden ogsaa som Kjolestoffer. Crevellis s. Elefanttænder. Cre»lærrecl s. Butzellærred. Crin végétal s. Caragate. Crocin i Crocetin > s. Safran. Crocus I Crocus eller Crocus metallorum s. Jern- ilte. Crocus kalder man i Nordamerika det europæiske ordinaire Paklærred. Croisés kaldes i Frankrig kiprede Stof- fer af Silke, Uld eller Bomuld, fortrinsvis dog de førstnævnte, som derhos gives for- skjellige Binavne, saasom Croisé simple, Cr. lizeré etc. Crops kaldes de store Fade, som i Nord- amerika benyttes til Indpakning af Tobaks- blade; fyldte skulle de veie c. 1250 Pd., og Vægten constateres i Regelen af autoriserede Veiere, som udstede Beviser derfor. Crore eller Curon kaldes i Ostindien en Sum af 100 Lak eller 10 Millioner Rupier (henved 17 Mül. Kr.). . - Crotonolie s. Granatini. Crystalla Tartari s. Vinsten. Csutorer eller Csutorack kaldes i Siebenbürgen nogle store, indtil 15 Potter holdende Træflasker, som undertiden ere over- dragne med Svineskind. Cubaextract s. Gultræextract. Cnbancagryn kaldes russiske Hvede- gryn. Cubeber (Fructus Cubebæ, Piper cau- datum), T. Schwindelkörner eller Schwanz- pfeffer, ere de tørrede, næsten modne Smaa- frugter af den til Peberbuskene henhørende Cubeha officinalis, som navnlig voxer paa Java, hvor der aarlig produceres mere end 150,000 Pd. De ere runde og af et Peber- korns Størrelse, have en Stilk eller forlænget Frugtbund, som er ligesaa lang som Bærrene selv, og en rynket, brungraa eller sortebrun Skal, der omslutter en brunlig, undertiden ogsaa gulagtig, indvendig hvidlig, olieagtig Kjærne, som i frisk Tilstand udfylder hele Skallen. De have en behagelig, krydret Lugt og en stærk aromatisk, opvarmende, noget campheragtig Smag; navnlig er Smagen af Kjærnerne næsten brændende. I Stedet for disse officinélle Cubebere forekomme i Han- delen undertiden Frugterne af den paa flere ostindiske Øer voxende Cubeha canina, som ere mindre og med en mere jevn Overflade; deres Stilk har ikke samme Længde som Frug- ten og de besidde en svagere, anisagtig Smag. De fra de hollandske Besiddelser i Indien i de senere Aar forekommende saakaldte »Bi- sorter« af Cubeber ere af askegraa Farve og have en terpentinagtig Lugt; de ere større end de officinelle og kunne erholdes til be- tydelig billigere Pris end disse. — C. anvendes pulveriseret i Medicinen, især imod Slimflod i Urinrøret, og som urindrivende Middel. Ligeledes er et af C. tilberedt, brungrønligt Extract officinelt. Bærrene indeholde en ætherisk Olie (Ætheroleum Cubebæ), som op- rindelig er farveløs, men mest forekommer grønlig, tyktflydende og af Lugt og Smag som Cubeber, men noget mildefe. Fremdeles indeholder C. en harpixlignende, krystalliser- bar, hvid Substants uden Lugt og Smag, som benævnes Cubebin, samt Cubebersyre, en harpixlignende Masse, der bliver mørk i Luf- ten. Af Olien udskiller Cubebercampher sig i farveløse Krystaller af brændende Smag og Lugt. — C. erholdes mest fra London og Amsterdam i Sække paa c. 60 Pd. Det fore- kommer stundom forfalsket enten med sort Peber, som kan kjendes paa, at disse Korn ikke have Stilke eller rynkede Skaller, eller med Korsbær (Fructus Ilhamni catharticæ), som imidlertid ere'firdelte i Tværsnittet og indeholde fire Kj ærner, medens Cubeber kun indeholder én, ligesom de ogsaa have en an- den Smag. Cubit er et engelsk Længdemaal = Vi Yard. Cucumis s. Agurk. Cncumule kaldes i Frankrig den le- vantiske Lærkesvamp. Cudbear s. Persio. Cueuças er Navnet paa en Sort mid- delfin spansk Faareuld fra Provinsen af samme Navn. Cnjavaiebler s. Guajaver. Cully, en fin, velsmagende, fyldig og