Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

ml Mg Cyanetum. holdbar Schweizervin, som Waadt ved Genfersøen. Camana s. Tobak. Cnmaratræ kaldes Vedet af Comiia- rouiia odorata eller Dipterix odorata i Guyana, det samme Træ, hvoraf Tonkabønnerne er- holdes. Det er overordentlig haardt og tungt, og forarbeides derfor mest til saadanne Gjen- stande, som skulle udholde et stærkt Tryk. Cumarin, Cumarinsyre s. Tonkabønner. Cumières er en rød Champagnevin af 2den Klasse, som dyrkes paa Høiderne om- kring Epernay. Den har en smuk Parve og god Bouket, men er ikke meget spirituøs og fyldig; i varme Aargange bliver den allerede god i det første Aar, men holder sig da ikke længere end 3 à 4 Aar. Der dyrkes ogsaa en hvid Sort C., som henregnes til Vinene af 3die Klasse. Cuminol, Cymoi s. Spids- Ctiniin, kommen. Cuprum s. Kobber. — C, aceticum s. Spanskgrønt. — C. aluminatum s. Diensten. — C. oxydatum nigrum s. Kobberilte, sort. — C. subaceticum s. Spanskgrønt. — C, sul- phuricum s. Vitriol. Curaçaoskaller (Cortex Fructus Curaçao) ere de i fire Stykker skaarne, tør- rede Skaller af de modne Curaçaoæbler (s. d.). De adskille sig fra de sædvanlige Pomerants- skaller navnlig derved, at de paa den ind- vendige Side kun have meget lidt og tættere Marv end disse, hvilken derfor ikke behøver at afskæres, ligesom de ogsaa have en be- hageligere og mere krydret og varmende Smag; de ere imidlertid meget dyrere end Pomerantsskaller og benyttes derfor langt mindre end disse. Ydersiden er lysere eller mørkere smudsig-grøn, Marven brunlig og ganske tynd. Man kalder dem ægte eller brune tilForskjel fra de uægte eller grønne, som erholdes af de ikke modne, endnu grønne Pomerantser i Spanien og Portugal; de sidste ere graagrønne af Farve og ligne næsten i Smag de førstnævnte, men ere ikke saa krydrede. De ere først komne i Handelen i den nyere Tid, og da de kun koste omtrent en Sjettedel af hvad der forlanges for de ægte, benyttes de liyppig i disses Sted. Begge Arter anvendes hovedsagelig til Fa- brikation af Curaøaolikør. Curaçaoæbler (Curassavica auran- tia) kaldes de smaa grønne, umodne Frugter af en Afart af Pomerantstræet, Curaçao- pomerantstræet (Citrus aurantium Cu- rassaviensis), som voxer i Vestindien, navnlig paa Øen Curaçao. Frugterne af- plukkes, naar de ere saa store som en Ært eller lidt større, livorpaa de enten tørres eller nedsyltes i Sukker. De tørrede ere brun- grønne eller sortegrønne og noget rynkede, have en behagelig, krydret Lugt og en meget bitter Smag. De benyttes til Fabrikation af Biskopessents og bittre Likører. Curare, Urari eller Worara, sydameri- kansk Pilegift, kommer i de senere Aar i Handelen til Europa i smaa Calabasser af 60 Gr. Indhold, efterat den har fundet An- vendelse i Medicinen som Middel imod Stiv- krampe. Den tilberedes navnlig af Indianerne i Guyana af Barken og Saften af forkjellige Strychnosarter og nogle giftige Lianer, og danner en brun, sprød, harpixglinsende Masse af en svag aromatisk Lugt og en krydret, bitter Smag; naar den bringes ind i aabne Saar, virker den dræbende efter faa Minuters Forløb. Den virksomme Bestanddel deri er Curarin, et Alkaloide, som virker modsat Strychnin og som man kan erholde i farve- løse, bittre, prismatiske Krystaller; det lader sig opløse i Vand og Alkohol i ethvert Forhold. Curlmrilliarpix s. Animegummi. Curcume s. Gurgemeie. C uro ii s. Crore. Curry powder s. Carry. Cusco kaldes i Spanien en af Havana- blade fabrikeret Sort Tobak, som sædvanlig udføres over Cadiz. Ciiseriiio kalder man i Italien en Art tilberedt Silke, som er doubleret ligesom Sy- silke, som den dog overgaar i Finhed; den forarbeides især til Kniplinger. Den groveste Sort betegnes med Bogstavet G, derefter følge F, U, Z, A, B, C og D, hvilken sidste er den fineste. Cnsparin s. Angosturabark. Cussac er Navnet paa en rød Burgunder- vin af 3die Klasse, som dyrkes i Øvre Medoc ved Bredderne af Garonne og hyppig for- sendes til det nordlige Europa; den har en smuk Farve og en behagelig, krydret Bouket. Cusso eller Kusso kaldes de smaa tør- rede, rødlige Blomster af et til Bosaceernes Familie henhørende, i Abyssinien voxende Træ, Hagenia abyssinica: de'anvendes i Me- dicinen som et fortrinligt Middel imod Bæn- delorm og erholdes navnlig fra Triest. Og- saa Barken af det nævnte Træ skal kunne benyttes i samme Øiemed. C ussy vine ere røde og hvide Vine fra Omegnen af Byen af samme Navn i Dep. Aisne. De røde ere velsmagende, fyrige og flygtige, de hvide ere lettere, men dog be- hagelige. eller Cutch-Pegue s. Cutsch Cute li Catechu. Cutiragumini s. Bassoragummi. Cuts eller Cots s. Sengetæpper. Cuttagamba s. Catechu. Cyan er blevet et af de vigtigste Stoffer for Chemien paa Grund af den Mængde For- bindelser, som det kan indgaa. Det er en farveløs, luftformig Forbindelse af Kulstof og Qvælstof ; under et stærkt Tryk og ved stærk Afkøling kan det ogsaa fremstilles som et Fluidum. Det har en gjennemtrængende stikkende Lugt, der minder om Bittermandel- olie, en Vægtfylde af 1,81, er meget giftigt, naar det indaandes, lader sig opløse i Vand og brænder med en stærk blaarød Flamme til Kulsyre og Qvælstof. Cyanbrintsyre s. Blaasyre. Cyanetum arg;enticum s. Cyan- sølv. — C. auricum s. Cyanguld. — C. fer- rico kalicum s. Blodludsalt. — C. ferroso kalicum] s. Blodludsalt. — C. hydrargyricuff*