Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Cyanguld. 177 Cypernvine. s. Cyankviksølv, — C. kalicum s. Cyankalium. — C. zincicum s. Cyanzink. C.van “ii S <1 (Cyanetum auric um) smaa, hvide bladagtige og tavleformede Krystaller uden Lugt, giver med Cyankalium et Dob- beltsalt og anvendes til Lysbilleder; det er let opløseligt i Vand, Vin aand og Æther, og decomponercr ved Lysets Paavirkning. Cyanin, Chinolin- eller Lepidinblaat er et Farvestof, som udvindes af det ved Frem- stillingen af Chinin affaldende Cinchonin. Det danner Krystaller med grøn Metalglans, som let lade sig opløse i Alkohol, men kun tungt i Vand. Cyanit, Disthen, Rhatizit eller Saphir- spath er en gjennemskinnende, stundom gjen- nemsigtig Sten af himmelblaa eller mørke- blaa Farve, der undertiden spiller i Grønt, Gult, Kødbrunt og Hvidt; den har en Vægt- fylde af 3,35, en Haardhed af 4 à 6, en glas- agtig Glans; den krystalliserer i det skjæv- rhombiske System olier besidder en bladet, straalet Textur. Den bestaaer af Lerjord og Kiselsyre; den ridser Flusspath og Q varts, og antager en phosphoragtig Glans ved at op- varmes; den forekommer mest i uregelmæs- sige Prismer eller tæt, stænglet eller trævlet i krystallinske Masser, indsprængt i Ur- bjergene, især i Glimmerskifer, paa fiere Ste- der i Tyrol, Bøhmen, Schwcitz, Norge, Si- bérien, Nordamerika etc. Den slibes under- tiden til Smykkestene, navnlig i Frankrig og Spanien, og benævnes da ofte uægte Saphir. Cyanjerii s. Berlinerblaat. Cyanjentkalinm s. Blcdludsait. Cyankalium (Cyanetum kalicum eller Kalium cyanatum), som ogsaa ofte be- nævnes blaasurt Kali, er et farveløst, af Kalium og Cyan bestaaende Legeme, som af en spirituøs Opløsning udkrystalliserer i Tær- ninger og Octaëdre. Udsat for Luften træk- ker det Fugtighed til sig underudvikling af Blaasyrelugt; iVinaand opløses det saameget desto lettere, jo mere vandholdig denne er; det smelter i stærk Glødhede, men decom- ponerer ikke. Med Metalilter danner det op- løselige Dobbeltsalte, hvoraf Metallet kan ud- skilles ved Hjælp af den galvaniske Strøm, hvorfor det anvendes ved Forgyldning og Forsølvning, ligesom ogsaa i Photographien som Opløsningsmiddel. I Chemien har det en udstrakt Anvendelse. Det maa opbevares i tæt tillukkede Glas og maa behandles med Forsigtighed, da det er ligesaa giftigt som Blaasyre. Cyankviksølv eller blaasurt Kvik- sølvilte (Cyanetum hydrargyricum) er et hvidt, mere eller mindre gjennemsigtigt, b'iftigt Salt, der krystalliserer i qvadratiske Bhomber og Pyramider; det er luftbestandigt og har en høist ubehagelig, metallisk Smag. Ved Ophedning smelter det og adskilles i sine Bestanddele, Cyanluft og Kviksølv. Det er opløseligt i 11 Dele koldt og i 2% D. kogende Vand; ligeledes i 20 D. kold og i 5 D. kogende Alkohol. Det anvendes i Che- chen, ligesom ogsaa undertiden i Photogra- phien og Galvanoplastiken. J-Hjorth: Varelexikon. Cyannatrium s. Natrum, hydroeyan- surt. C y ansai v (Cyanetum argenticum, Ar- gentum cyanatum) fremstilles ved Fælding af salpetersurt Sølv med Blaasyre, og an- vendes i Chemien; det danner et hvidt Pul- ver uden Lugt eller Smag, er let opløseligt i Ammoniak og Cyankaliumopløsning, men uopløseligt i Vand og Syrer, og bliver brunt i Luften. En Opløsning deraf i Cyankalium benyttes til galvanisk Forsølvning. Cyanzink eller blaasurt Zinkilte (Cy- anetum zincicum elle]1 Zincum cyanatum) fremstilles ved at fælde en Opløsning af eddikesurt Zinkilte med Blaasyre; det danner et hvidt, giftigt Pulver og anvendes i Me- dicinen. Cyclamin s. Arve. Cydonin s. Üvæder. Cymkeler eller tyrkiske Bækkener ere tynde runde Metalplader, som i Midten have en bækkonagtig Fordybning; de benyttes i den militaire Musik. Tidligere erholdt man dem kun fra China og Constantinopel, men de forfærdiges nu ogsaa i Europa af 8 Dele Kobber og 2 Dele Tin. Naar de ere ud- hamrede og færdige til at poleres, dyppes de først rødglødende i koldt Yand for at for- mindske deres Skjørhed. Cymoplian s. Chrysoberyl. Cynapin s. Skarntyde. Cypernrod (Radix Cyperi) anvendtes tidligere i Medicinen, samt til Snustobak og Parfumerier, men forekommer nu kun sjelden. Man skjelner imellem den runde, som er den bedste og bestaar af aflange, vredne Knolde af Størrelse som en Hasselnød, udvendig brune og indvendig hvide, og den lange, som bestaar at enkelte eller grenede, udvendig mørkebrune og indvendig rødlighvide Kødder af en Penneposes Tykkelse og c. 5 Tom. Længde. Begge Sorter have en lidt bitter Smag og navnlig i frisk Tilstand besidde de en behagelig violagtig Lugt og komme fra Levanten og det sydlige Europa. — Den spiselige Cypernrod af C. esculentus er be- kjendt under Navn af Jordnødder eller Jord- mandler (s. d.). Cyperntræ er en Art Eosentræ, som kommer fra Jamaica og flere vestindiske Øer og anvendes til fine Snedkerarbeider. Cypernvine dyrkes navnlig i den syd- lige Del af Øen Cypern; de ere af fortrinlig Qvalitet og vare allerede bekjendte i Old- tiden. Den bedste Sort er den saakaldte Commanderi- eller Comthurivin, som mest forsendes fra Øen til Venedig eller Livorno, hvorfra den afsættes videre til det øvrige Italien. Da den fra Productionsstederne trans- porteres til Larnaka, over hvilken By den i Kegelen udføres, i begede eller tjærede Læder- flasker, faar den derved en ubehagelig Beg- lugt, som dog næsten ganske taber sig igjen efter nogle Aars Forløb. I selve Landet sælger man den efter Käss (1K.—4,74 Liter), og de Fade, hvori den derefter forsendes fra Larnaka, holde sædvanlig 70 Käss. Undertiden forsendes den ogsaa i store Glasflasker, som ere omflettede med Yidieqviste og omhygge- 12