Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Cyperus. 178 Dadler. lig proppede og forseglede; i disse holder Vinen sig bedre end i de temmelig tynde Fade, som ofte blive lække paa Veien. Naar Vinen kommer fra Pressen, er den rød, men antager efter 5 à 6 Aars Forløb en lysere Muskatellerfarve, som Vinhandlerne paa Øen dog ogsaa forstaa at bibringe den efter kor- tere Tids Forløb. Til Venedig sender man mest unge, ikke over 18 Maaneder gamle Vine, som de derværende Vinhandlere søge at for- bedre paa flere Maader, hvorfor den fra Ve- nedig kommende cypisko Vin er mindre fyrig og fyldig, end den, som erholdes fra Livorno ; da den imidlertid er betydelig billigere end sidstnævnte, afsættes der langt mere deraf. Desuden forsendes Cypervinene ogsaa til Frank- rig, England, Holland og Hamborg, dog sj el- den førend de ere 5 à 6 Aar gamle. — Næst efter Commanderivinen følger med Hensyn til Qvalitet den cypriske Muskateller, om hvilken i Almindelighed det Samme gjælder som der er anført om den førstnævte. Den er meget sød og i det første Aar hvid, men bliver med Tiden rød og efter 50 à 60 Aar næsten saa tyk som Sirup. — Foruden disse to Hovedsorter avles der ogsaa paa Øen en Mængde more ordinaire Vine, som dog for største Delen consumeres af Beboerne selv eller kun forsendes til de nærmeste Kyst- lande; de ere sædvanlig saa svære, at man maa fortynde dem med Vand, og have som oftest en mindre behagelig Bismag og Lugt af Beg. Cyperus papyrus s. Papyrusplante. Cypresse (Cypressus sempervirens), et Træ med lige, opadvoxende Grene og mørke- grøn Krone, hører egentiig hjemme i Nord- afrika, Asien og det sydlige Europa, men dyrkes ogsaa hos os i Haver og plantes ofte paa Kirkegaarde, skjøndt det i de nordlige Lande ikke trives i Friland. I de nordligere Lande at Europa bliver det neppe høiere end en Busk, i Frankrig kan det naa en Høide af 80—40 Fod, medens det i Spanien og Portugal skal kunne blive 150 Fod høit. Det er især hyppigt paa Øen Candias Bjerge j og bliver almindelig af Tyrkerne plantet j paa Gravstederne. Det kan opnaa en meget høi Alder og har et stærkt, rødgult Ved, der j lugter som Cedertræ og ikke let raadner. ligesom det heller ikke angribes af Orme, da det er meget bittert ; i Oldtiden benyttedes det derfor hyppig til Mumiekister. Det an- vendes nu til Snedker- og Dreierarbeide samt til Indfatning af Blyantsstifter; sjeldnere benyttes det som Bygningstømmer paa Grund af dets stærke Lugt, og da sædvanlig kun til saadanne Bygninger, som ikke beboes. Den af Stammen udflydende Harpix lugter næsten ligesaa stærkt som Terpentin og af- giver en ætherisk Olie, der stundom anvendes som Middel imod Orm. — Den saakaldte Livscypresse (C. thyoides) voxer i Nord- amerika og har et mindre fast Ved, som let- tere raadner; Stammerne anvendes dog ofte som Bygningstømmer og af de unge Grene forfærdiges Tøndebaand; det kaldes under- tiden hvidt Cedertræ, hvilken Benævnelse ogsaa bruges om den virginske Cypresse (C. disticha), et meget stort Træ, der voxer i Virginia, Carolina og Mexico; dets Stamme kan naa et Omfang af 80—100 Fod og be- nyttes som Mastetræ og Bygningstømmer. Cyprin s. Idokras. Cypræa s. Porcellainsnekke. Ckekmeu, en Sort tæt Bomuldstøi med ivævede Blomster, tilvirkes i Østerrig, Bøh- men, Sachsen etc. og forsendes mest til Orienten. Cæsalpinia s. Rødtræ. Cæsium er et i enkelte sjeldne Mine- ralier forekommende Alkalimetal, der ogsaa i smaa Qvantiteter findes i nogle Mineral- vande. Cölestin s. Strontian, svovlsurt. Colnsk Jord s. Umbra. C ft rul ein er en meget holdbar blaa Naphtalinfarve, som ganske fyldestgjør de Fordringer, der kunne stilles til et ægte Farvestof. Den anvendes baade til Farvning og Trykning af Tøier og angribes hverken af Syrer eller Alkalier. Se ogsaa, Indigoopløsning D. Daba kaldes i Busland et rødt eller hvidt nankinsagtigt Bomuldstøi, som især bruges af Kalmukkerne. l)abs kalder man i England den sim- pleste Sort Muscovadesukker med mange iblandede Klumper. l>adler (Dactyli), T. Dattelen, E. Dates, Fr. Dattes, ere de aflange, ovale, rødgule Frugter af Daddelpalmen, Phoenix dactylifera, et stort, majestætisk Træ af 16—20 Meters Høide og 2—8 Meters Omkreds og med en smuk Bladkrone. Træets Stamme er nøgen, valseformet og meget ujevn af Besterne af de c. 3 Meter lange Blade, som dø bort for- neden og igjen erstattes af nye foroven. Dad- delpalmens rette Hjem er Arabiens og Afrikas Ørkener; den findes kun paa saadanne Steder, hvor der er Kilder, men taaler ikke Begnskyl ;