Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Dadler. 179 Damaschello. den y oxer saaledes i stor Mængde vild paa Sydsiden af Atlasbjergene, hvorfor denne I)el af Afrika bærer Navn af Dadellandet (Bele- dul-Djerid). Den voxer dog ogsaa i andre varme Lande, saaledes i Orienten, Ost- og Vestindien, ligesom ogsaa i det sydlige Spa- nien, Portugal, Italien og Grækenland, men Frugterne opnaa i Europa kun fuldkommen Modenhed i det sydlige Spanien. I en Alder af ca. 30 Aar har den naaet sin fulde Ud- vikling og bærer da hvert Aar indtil en Alder af henved 100 Aar 15 à 20 store Frugt- kolber, som hver veier 10—15 Pd. ; naar Træet bliver ældre, aftager Udbyttet stadigt. Kun de Træer bære Frugter, som frembringe Hunblomster, imedens de, som kun hære Hanblomster, ere ufrugtbare. I moden Til- stand ere Frugtkolberne c. 2 M. lange; men mange Blomster og Frugter falde af førend de modnes ; de sidste behøve 5 Maaneder for at udvikles fuldstændigt og modnes sædvan- lig i August Manned. ^Navnlig for Indvaa- nerne i Arabien udgjøre de et uundværligt, og for flere Egne endogsaa det eneste Næ- ringsmiddel. De fuldmodne, høirøde Frugter presses her i Kurve, som indeholde omtrent 2 Centner, saa at de danne en compact Masse, der kaldes Adschu. Denne Deig brin- ges paa Markederne og sælges efter Vægt; den er et dagligt Næringsmiddel for alle Folkeklasser, medtages paa Keiser og giver ved at opløses i Vand en behagelig, sød og forfriskende Drik. Daddeldeigen fra Basra ved den persiske Havbugt er endnu bedre end den arabiske og forekommer i smaa Kurve paa 10 Pd. Da de friske Frugter ikke kunne holde sig længe, komme de kun til Europa i tørret Tilstand; de bør da være store og lange, friske, kjødfulde og glinsende, ikke være rynkede, have en tynd Hud og under denne et rødligt, indvendig mere hvid- ligt Kjød af en behagelig sødlig, lidt slimet Smag,' og ved at rystes maa de ikke give nogen klapprende Lyd. Af de i Handelen forekommende Sorter ere de tunesiske eller saakaldte Kongedadler fra Nefta, Tozer etc. de bedste; efter disse følge de ægyptiske eller alexandrinske, som ere den sædvanlige Handelsvare; en ordinair, mindre Sort fra Tunis er bekjendt under Navnet barbariske Dadler. Ogsaa Arabien producerer fortrinlige Dadler, navnlig Medina, Tledjaz etc. ; men de komme kun sjelden til Europa. Fra Natolien erholdes sorte Dadler, som der benævnes Kara Khourma, og som udgjøre en vigtig Handelsartikel i de tyrkiske Lande ved det sorte Hav og i flere andre Egne af Levanten. De komme ogsaa i Handelen nedlagte i Suk- ker og kaldes da Caryoter. — Ved Opbeva- ringen maa man saavidt muligt beskytte Dadler imod Varme, Fugtighed og Luftehs Adgang. Hos os nydes de mest som en Délicatesse eller til Dessert. I deres Hjem- stavn udvinder man ogsaa ved Udpresning af D. en tyk Saft, den saakaldte Daddelhonning (Dibs), som enten spises ligesom Smør paa Brød, eller hvoraf der tilberedes en vinagtig Drik, ligesom ogsaa godt Brændevin samt Eddike. Den egentlige Daddelvin tilberedes imidlertid af Saften af selve Træerne, hvori der gjøres Indsnit, og navnlig vælges hertil de gamle, ufrugtbare Træer. I Nubien til- bereder man en Daddelvin ved at koge modne Dadler i Vand uafbrudt i to Dage, hælde det afsiede Fluidum paa Lerkrukker, som ned- graves tætlukkedc i Jorden, og lade det gjære her i 10 à 12 Dage; den er meget tyk, har en behagelig sød Smag, men holder sig kun et Aarstid. — Foruden Frugterne, der høre til de mest nærende Frugter, benytter man næsten alle Dele af Daddelpalmen; de lange, meget haarde Stenkjærner af Frugterne, som i Midten have en dyb Fure, blødgjøres ved Kogning og benyttes da til Qvægfoder, lige- som ogsaa som Kaffesurrogat. De endnu ikke udviklede Blade og Blomster samt den bløde Marv, som findes i Træets Top, nydes som Gemyse ; de udvoxede Blade benyttes til For- færdigede af Maatter og Kurve ; af de stærke Bladstilke forfærdiges Stole og andre Meubler samt Spadserestokke; Blomsterhylsteret for- mes, endnu medens det er friskt, til Drikke- kar o. desi.; Basttrævlerne af Blomsterstil- kene benyttes til Kebslagerarbeide, og de hele Stammer af Træerne som Bygningstøm- mer og Brændemateriale. Dagbezi s. Astar. Daguet s. Birketjære. Raglocks kaldes i England en Sort ordinair, uren Uld. Ragnilla er Navnet paa et Trævlestof, som erholdes af en paa de høje Bjerge paa Jamaica og Haiti vovende Busk, Lagetta lin- tearia, hvis Bast. der ligner fint Musselin, benyttes til Vævning af Tøjer. Dahliarodt eller Parme er en pragt- fuld, violetrød Farvenuance, som frembringes dels af Anilinviolet og dels af Orseillelak. I Kronbladene af Georginer findes et Farvestof, som ligeledes benævnes Dahlia og som be- nyttes som Prøvemiddel paa Baser og Syrer. Dahlier s. Georgine. Dahlin s. Alantin. Daim linder, Peaux de daim, kalder man i Frankrig amerikanske Kaadyrskind, som navnlig erholdes fra Louisiana og som anvendes til Handsker og Benklæder. Dale er en fin rød Moselvin, som dyrkes paa Høiderne omkring Metz. Damaras eller Damawars kaldes i Frankrig en Art let, blomstret Taft fra Ost- indien. Damas-cafard kaldes i Frankrig et damastlignende, glinsende Stof, som bestaar af Silke, Bomuld, Faareuld og Linnedgarn, og som mest anvendes til Tapeter. Damascener Cìfnld er en Sort stærkt Bladguld, som især anvendes til For- gyldning af damasceret Staal. Damascener Blommer kaldes en Slags fortrælfelige Blommer, som voxe i Tou- raine. Saasnart de ere plukkede, blive de lagte i kogende Vand og derpaa tørrede, og de forsendes da saavel over helo Frankrig som til Udlandet. Damascener-Rosiner s. Rosiner. Ramaseener-Staal s. Staal. Damaschello er Navnet paa en Sort 12*