Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Forfatter: , J. Hjorth

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 1022

UDK: 620.1(03) Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000101

indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1036 Forrige Næste
Dammartræ. 181 Davoye. Lugt af Harpix. Den ostindiske Dammar- harpix lader sig fuldstændig opløse i fede og flygtige Olier, men kun tildels i kold Alko- hol og Æther, derimod fuldstændig i ko- gende Alkohol; den finder en udstrakt An- vendelse til Fabrikation af Fernis og Lak under Navn af Dammarlak, som især anven- des til hvid Maling af Y ægge, Døre etc., ligesom den ogsaa til Fernissering af Male- rier ofte foretrækkes for den tidligere benyt- tede Mastixfernis. Da en Opløsning deraf i Terpentin alene bliver klæbrig, fremstiller man Dammarlak ved at opløse 3—3% Dele Harpix i 4 Dele - Terpentinolie og 2 Dele absolut Alkohol. Den er hvid og tørrer med Lethed. Dammarharpix bestaar af c. 83 Pro- cent Alphaharpix (som atter bestaar afDaxn- marylsyre, der smelter ved 60° og er opløse- lig i absolut Alkohol og Dammarylsyrehydrat, der smelter ved 50 0 og er opløselig i svag Alko- hol) og c. 17 Procent Betaharpix (der be- staar af Dammaryl, opløselig i Æther, ikke i Alkohol, og smelter ved 190°, samt Dam- marylliydrat, som er uopløselig i Alkohol og Æther, men opløselig i Terpentinolie). Dammartræ kaldes Vedet af Dam- mara australis, hvoraf den nyseelandske Dam- marharpix erholdes, og som benyttes til gode Mastetræer, Bygningstømmer etc. Mammoni* kaldes nogle grove, lærreds- agtige Bomuldstøier, som væves i Sennaar i Afrika og sælges i Stykker, der ere afpas- sede til en Skjorte; i mange Egne i Afrika benytter man disse Tøier istedetfor Penge. Dampicrrc er Navnet paa flere Sorter meget gode røde og hvide Vine fra det fran- ske Dep. Maine & Loire. De røde ere mørke, meget ædle og velsmagende, de hvide ere fine, fyrige og let berusende. Man har og- saa mousserende Sorter, som dog ikke kunne maale sig med Champagne i Godhed. Disse Vine forskrives navnlig fra Saumur. Maniametal er en Legering, som ho- vedsagelig bestaar af Tin med Tilsætning af Jern, Antimon og Vismuth. Maiinemolne er Navnet paa en fin, rød Burguudervin af anden Klasse, som dyr- kes ved Byen af samme Navn i Dep. Yonne. Mantesblommer kaldes en Sort me- get gode franske Blommer, som Lösendes fra Bordeaux. Danndars er en Slags krusede Astra- kanskind fra Tartariet. Danaiiger Ouldvand er en fin, de- stilleret Brændevin, som først blev tilberedt I Danzig af fortrinlig Qvalitet; dens Navn hidrører fra de smaa, fine Guldblade, som findes svømmende deri. Man*iger l<aerreder kaldes nogle grove Hampeblaax-slærredcr, som væves i Po- ten, hvorfra de ad Floden Weichsel bringes til Danzig, hvor de sorteres i Buller, som holde 60—70 Alen, og forsendes til Hamborg, England, Holland etc. barabschîrd er Navnet paa en Sort god persisk Tobak, som dyrkes i Omegnen al Schirwan. Marcets Metal eller Onions Metal cr en af 5 Dele Vismuth, 3 D. Bly og 2D. Tin bestaaende Legering, som allerede smelter ved 73° K., altsaa xxnder Vandets Kogepunkt. Mardanellserred er en ordinair Sort Lærred, der væves paa Øerne ved Strædet af sanxxxxe Navn; det kommer jevnlig til Mar- seille, hvor det benyttes til Seildug og til Matrosklæder. Daridas kaldes i Ostindien nogle bro- gede silkelignende Tøier, som bestaa af de glinsende Txjevler af forskjellige Planter; de ere ikke varige, da de let briste i Folderne. Sandsynligvis er det de samme Stoffer, som komme i Handelen under Navn af Aredas (s. d.). Marinis ere nogle ordixxaire franske Hampelærreder, som navnlig væves i Dep. Aube. Masi espi» (Hyraceum) T. Dachsharn, kaldes de tørrede Excrementer af den i det sydlige Afrika ved det gode Haabs Forbjerg levende Daman eller Fjeldgrævling, Hyrax Capensis, en murmelçlyrlignende Gnaver af Størrelse soixx en Kamin ; den har et tæt, blødt Skind, en kort Hale, og er af brunlig- I graa Farve, med en sortbrun Plet paa Mid- ten af Byggen, lysere paa Bugen. Den op- holder sig i Klippehixler, lever af Frugter og Bødder og er spiselig. De tørrede Exere- menter af dette Dyr ere graabrune eller rød- lige, lugte som Bævergeil, have en lignende noget bitter Smag og anvendes stundom i Medicinen istedetfor Castoreum. De komme fra Cap i Blikdaaser, som ere forsynede med Certificater for Productets Ægthed. Matiscin s. Alantrod. Maturili er et giftigt Alkaloid, som indeholdes i alle Dele, dog især i Frøene af Pigæbleplaxxten, Datura Stramonium, og som i ren Tilstand enten danner hvide, silkeglin- sende, buskagtigt forenede Prismer eller søileformcde Krystaller, eller et hvidt Pulver uden Lugt, men af en bitterSmag; naar det er urent, lugter og smager det ubehagelig narkotisk og tobaksagtigt. Det tilberedes bedst af Pigæblernes Frø; men da det kun vindes i meget ringe Mængde, er det over- ordentlig dyrt. Det anvendes i Medicinen og siges at være identisk med Atropin (s. d.); nyere Uixdersøgelser have dog paavist phy- siske Forskjelligheder imellem begge disse Stoffer; ogsaa er Virkningen af Daturin dob- belt saa stor som af Atropin. Manpliiné kaldes i Frankrig en Sort tyndt, let, i Ulden farvet, meleret DrOguet, som især væves i Amiens og Bheims. Mauphinévine ere de i det tidligere Dauphiné, de nuværende Dep. Isère, Drome og Øvrealperne avlede røde og hvide Vine. De til første og anden Klasse hørende Sor- ter af begge Slags kaldes Eremitagevine; derefter følge iblandt de røde Vinene La Croses, Mercurol, Gervant, Saillans, Vercheny, Die, Donzcre etc., iblandt de hvide Yxnene fra Mercurol, Clairettevinene fra Die, Vienne, St. André etc. De gaa mest ad Bhonefloden til Cette og Marseille, hvorfra de forsendes videre til Udlandet. Mavoye kaldes en Sert røde og hvide Burgundervine fra Omegnen af Ville-