Varelexikon Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold
Forfatter: , J. Hjorth
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 1022
UDK: 620.1(03) Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000101
indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.
Dammartræ.
181
Davoye.
Lugt af Harpix. Den ostindiske Dammar-
harpix lader sig fuldstændig opløse i fede og
flygtige Olier, men kun tildels i kold Alko-
hol og Æther, derimod fuldstændig i ko-
gende Alkohol; den finder en udstrakt An-
vendelse til Fabrikation af Fernis og Lak
under Navn af Dammarlak, som især anven-
des til hvid Maling af Y ægge, Døre etc.,
ligesom den ogsaa til Fernissering af Male-
rier ofte foretrækkes for den tidligere benyt-
tede Mastixfernis. Da en Opløsning deraf i
Terpentin alene bliver klæbrig, fremstiller
man Dammarlak ved at opløse 3—3% Dele
Harpix i 4 Dele - Terpentinolie og 2 Dele
absolut Alkohol. Den er hvid og tørrer med
Lethed. Dammarharpix bestaar af c. 83 Pro-
cent Alphaharpix (som atter bestaar afDaxn-
marylsyre, der smelter ved 60° og er opløse-
lig i absolut Alkohol og Dammarylsyrehydrat,
der smelter ved 50 0 og er opløselig i svag Alko-
hol) og c. 17 Procent Betaharpix (der be-
staar af Dammaryl, opløselig i Æther, ikke i
Alkohol, og smelter ved 190°, samt Dam-
marylliydrat, som er uopløselig i Alkohol og
Æther, men opløselig i Terpentinolie).
Dammartræ kaldes Vedet af Dam-
mara australis, hvoraf den nyseelandske Dam-
marharpix erholdes, og som benyttes til gode
Mastetræer, Bygningstømmer etc.
Mammoni* kaldes nogle grove, lærreds-
agtige Bomuldstøier, som væves i Sennaar i
Afrika og sælges i Stykker, der ere afpas-
sede til en Skjorte; i mange Egne i Afrika
benytter man disse Tøier istedetfor Penge.
Dampicrrc er Navnet paa flere Sorter
meget gode røde og hvide Vine fra det fran-
ske Dep. Maine & Loire. De røde ere mørke,
meget ædle og velsmagende, de hvide ere
fine, fyrige og let berusende. Man har og-
saa mousserende Sorter, som dog ikke kunne
maale sig med Champagne i Godhed. Disse
Vine forskrives navnlig fra Saumur.
Maniametal er en Legering, som ho-
vedsagelig bestaar af Tin med Tilsætning
af Jern, Antimon og Vismuth.
Maiinemolne er Navnet paa en fin,
rød Burguudervin af anden Klasse, som dyr-
kes ved Byen af samme Navn i Dep. Yonne.
Mantesblommer kaldes en Sort me-
get gode franske Blommer, som Lösendes fra
Bordeaux.
Danndars er en Slags krusede Astra-
kanskind fra Tartariet.
Danaiiger Ouldvand er en fin, de-
stilleret Brændevin, som først blev tilberedt
I Danzig af fortrinlig Qvalitet; dens Navn
hidrører fra de smaa, fine Guldblade, som findes
svømmende deri.
Man*iger l<aerreder kaldes nogle
grove Hampeblaax-slærredcr, som væves i Po-
ten, hvorfra de ad Floden Weichsel bringes
til Danzig, hvor de sorteres i Buller, som
holde 60—70 Alen, og forsendes til Hamborg,
England, Holland etc.
barabschîrd er Navnet paa en Sort
god persisk Tobak, som dyrkes i Omegnen
al Schirwan.
Marcets Metal eller Onions Metal cr
en af 5 Dele Vismuth, 3 D. Bly og 2D. Tin
bestaaende Legering, som allerede smelter
ved 73° K., altsaa xxnder Vandets Kogepunkt.
Mardanellserred er en ordinair Sort
Lærred, der væves paa Øerne ved Strædet af
sanxxxxe Navn; det kommer jevnlig til Mar-
seille, hvor det benyttes til Seildug og til
Matrosklæder.
Daridas kaldes i Ostindien nogle bro-
gede silkelignende Tøier, som bestaa af de
glinsende Txjevler af forskjellige Planter; de
ere ikke varige, da de let briste i Folderne.
Sandsynligvis er det de samme Stoffer, som
komme i Handelen under Navn af Aredas (s. d.).
Marinis ere nogle ordixxaire franske
Hampelærreder, som navnlig væves i Dep.
Aube.
Masi espi» (Hyraceum) T. Dachsharn,
kaldes de tørrede Excrementer af den i det
sydlige Afrika ved det gode Haabs Forbjerg
levende Daman eller Fjeldgrævling, Hyrax
Capensis, en murmelçlyrlignende Gnaver af
Størrelse soixx en Kamin ; den har et tæt,
blødt Skind, en kort Hale, og er af brunlig-
I graa Farve, med en sortbrun Plet paa Mid-
ten af Byggen, lysere paa Bugen. Den op-
holder sig i Klippehixler, lever af Frugter og
Bødder og er spiselig. De tørrede Exere-
menter af dette Dyr ere graabrune eller rød-
lige, lugte som Bævergeil, have en lignende
noget bitter Smag og anvendes stundom i
Medicinen istedetfor Castoreum. De komme
fra Cap i Blikdaaser, som ere forsynede med
Certificater for Productets Ægthed.
Matiscin s. Alantrod.
Maturili er et giftigt Alkaloid, som
indeholdes i alle Dele, dog især i Frøene af
Pigæbleplaxxten, Datura Stramonium, og som
i ren Tilstand enten danner hvide, silkeglin-
sende, buskagtigt forenede Prismer eller
søileformcde Krystaller, eller et hvidt Pulver
uden Lugt, men af en bitterSmag; naar det
er urent, lugter og smager det ubehagelig
narkotisk og tobaksagtigt. Det tilberedes
bedst af Pigæblernes Frø; men da det kun
vindes i meget ringe Mængde, er det over-
ordentlig dyrt. Det anvendes i Medicinen
og siges at være identisk med Atropin (s. d.);
nyere Uixdersøgelser have dog paavist phy-
siske Forskjelligheder imellem begge disse
Stoffer; ogsaa er Virkningen af Daturin dob-
belt saa stor som af Atropin.
Manpliiné kaldes i Frankrig en Sort
tyndt, let, i Ulden farvet, meleret DrOguet,
som især væves i Amiens og Bheims.
Mauphinévine ere de i det tidligere
Dauphiné, de nuværende Dep. Isère, Drome
og Øvrealperne avlede røde og hvide Vine.
De til første og anden Klasse hørende Sor-
ter af begge Slags kaldes Eremitagevine;
derefter følge iblandt de røde Vinene La
Croses, Mercurol, Gervant, Saillans, Vercheny,
Die, Donzcre etc., iblandt de hvide Yxnene
fra Mercurol, Clairettevinene fra Die, Vienne,
St. André etc. De gaa mest ad Bhonefloden
til Cette og Marseille, hvorfra de forsendes
videre til Udlandet.
Mavoye kaldes en Sert røde og
hvide Burgundervine fra Omegnen af Ville-