Varelexikon Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold
Forfatter: , J. Hjorth
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 1022
UDK: 620.1(03) Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000101
indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.
Dobbeltguld. 190 Donzerre.
paa begge Sider har Flor af forskj ellig Farve,
eller som paa den ene Side er opskaaret og
paa den anden riflet.
Dobbeltgnld s. Bladguld.
Dobbeltpapir bestaar af liere Lag-
tyndere Papir, som ere pressede sammen til
én Masse, som derved bliver stærkere, end
om den kun bestod af ét Lag af samme
Tykkelse ; det benyttes til Tegning, Cartoner,
Visitkort, Spillekort etc., ligesom man ogsaa
i nogle Lande, f. Ex. Sverig og Preussen,
har anvendt saadant af 3 Lag bestaaende
Papir til Pengesedler med Vandmærket an-
bragt i det midterste farvede Lag. Se for-
øvrigt Papir.
Dobbeltsalt s. Salt. Med dette Navn
betegnes ogsaa undertiden det svovlsure Kali
som Gjødningsstof.
Dobbeltspatli kaldes den gjennem-
sigtige, krystalliserede Kalkspath, som i høi
Grad besidder den Evne at bryde Lyset dob-
belt, saaledes at en indfaldende Lysstraale
deles i to til forskjellige Sider gaaende Straa-
ler, saa at man ser to Billeder af en og
samme Gjenstand, naar man betragter den
igjennem Mineralet i visse Retninger. Den
islandske Dobbeltspath er navnlig bekjendt
for sin Renhed og fuldkomne Gjennomsigtig-
hed og anvendes derfor til optisk Brug; og-
saa i Norge findes smukke mindre Krystaller,
saasom ved Kaafjorden, Arendal, Kragcrø,
paa Kongsberg etc.
Dobbeltstenslærreder ere nogle
blaa, røde eller violette og hvide, tærnede
Lærreder, hvori Farverne ere anbragte med
Bomuldsgarn. De forfærdiges især i Rhin-
preussen og forsendes fladt sammenlagte i
Bogform og stærkt pressede ; de benævnes
ogsaa Elberfelder Bouten Nr. 2.
Dobbelt Svovltin s. Broncepulver.
Dob oel vitriol s. Vitriol, blandet.
Dodder (Camelina sativa eller Mya-
yrwn sativum) T. Dotter, Finkensame, klei-
ner Oelsame eller Schmalz er en énaarig
Plante, som ofte voxer som Ukrudt mellem
Hørsæden, men som ogsaa flere Steder dyr-
kes for at udvinde Olie af Frøkornene. Den
bærer smaa, bleggule Blomster, af hvilke der
fremkommer omvendt hjerteformede Frøhuse
med en Mængde smaa rødlige Frøkorn, som
afgive en lysegul, fed Olie, der er anvende-
lig baade til at nydes, brændes og til Fer-
nisser; denne Olie giver liden Røg fra sig
ved at brændes, tørrer let, stivner først ved
150 Kulde, men bliver let harsk i Varmen.
Den benyttes hyppig til Fabrikation af grøn
Sæbe og som Tilsætning til Roolie, men er
ikke saa god som denne, ' da den giver en
mat, rødlig Flamme og forkuller Vægen.
Man kalder den ogsaa undertiden Sommer-
rapsolie og tilbereder den navnlig i Holland,
hvor der ogsaa dyrkes meget Dodder.
Dodenkopf s. Brunrødt og Jernilte.
Doeskin kaldes en Slags fint blødt
Buckskin; det væves af Kamgarn baade i de
engelske og tyske Klædefabriker, er som of-
test kipervævet og anvendes til Herreklæder;
det tyske D. skal være finere end det en-
gelske.
Doggert eller Deggut s. Birketjære.
Dogwood er det lysebrune, meget faste
Ved af et i Nordamerika voxende Træ, Cor-
nus florida. Den rødliggrønne Rodbark, som
i frisk Tilstand har en krydret Lugt, men
tørret er uden Lugt, har en bitter, sammen-
snærpende Smag og anvendes i Amerika som
et feberstillende Middel; den indeholder et
eiendommeligt Stof, Cornin (s. d.)
Dolerit er en kornet krystallinsk, af
Augit og Labrador bestaaende Bjergart, som
forekommer i Bøhmen, ved Schandau etc.,
ofte i isolerede Keglebjerge; den er enten
sort, graa, grønlig eller plettet og er ligesom
Diabas og Diorit sædvanlig blandet med
Magnetjernsten, ligesom ogsaa med Olivin,
Rubellan, Hornblende etc.; i finkornet Til-
stand kaldes den Anamesit. En paa Island
og Færøerne hyppig forekommende Art, hvori
der findes Blærehuller, der ere fyldte med
andre Mineralier, benævnes Dolerit-Mandel-
sten.
Dolomit eller Bitterspat er et af kul-
sur Kalk og kulsur Magnesia (Bitterjord) be-
staaende Mineral af en Vægtfylde = 2,845
og af en Haardhed 3,4—4,0. Den forekom-
mer mest i tætte Masser af hvid, gulgrøn,
lysegraa, sjeldnere gulbrun og sortegraa Farve,
er sammensat af krystallinsk kornede Dele,
er gjennemskinnende indtil uigjennemsigtig,
perlemorglinsendc eller mat og temmelig
skjør. Den tætte eller fintkornede Dolomit
er næsten altid blandet med fine Glimmer-
skjæl og har Lighed med carrarisk Marmor.
D. forekommer i mægtige Lag i Alpernes
Urbjerge, i Schweiz, Tyrol, Italien, Baiern,
Thüringen, Ungarn, England etc.; den findes
endvidere som Bjergart i Norge ved Jutuls-
porten i Vaage, og ligeledes i ringe Mængde
i Danmark ved Faxe. Den har megen Lig-
hed med Kalkspath, men opløses vanskeligere
i Syrer. Den anvendes til Billedhuggerar-
beider, Bygnings- og Chausséesten, samt til
Fabrikation af en meget god hydraulisk Mør-
tel ; af de reneste Sorter udvinder man ogsaa
Bittersalt og kulsur Magnesia.
Domasclma s. Juchter.
Domestics kaldes i Nordamerika en
Slags tætvævede, glatte Bomuldsvarer, som
navnlig væves i Massachusets og udføres i
Mængde over Boston og Newyork, især til
Sydamerika, Afrika og China. De forekomme
i Handelen baade blegede og ublegede; naar
de første ere sammenlagte i deres hele Bredde,
kaldes de sædvanlig Longcloths, og i Mexico
Elefantes; de benyttes mest til Skjorter.
Dommes er en meget mørk, kraftig og
velsmagende Rødvin fra Guienno; den hen-
regnes til Bordeauxvinene og anvendes sæd-
vanlig til Forskæring af de mindre dyre
Clairetvine, men den maa henligge 4 Aar
paa Foustager.
Don*ère, en rød, mørk, fyldig Dau-
phinévin af 3die Klasse fra Dep. Drôme.
Donzerre kaldes i Frankrig en god
Sort uægte Sumak, som tilberedes af Bladene
af Garvermyrthen.