Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Forfatter: , J. Hjorth

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 1022

UDK: 620.1(03) Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000101

indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1036 Forrige Næste
 Dobbeltguld. 190 Donzerre. paa begge Sider har Flor af forskj ellig Farve, eller som paa den ene Side er opskaaret og paa den anden riflet. Dobbeltgnld s. Bladguld. Dobbeltpapir bestaar af liere Lag- tyndere Papir, som ere pressede sammen til én Masse, som derved bliver stærkere, end om den kun bestod af ét Lag af samme Tykkelse ; det benyttes til Tegning, Cartoner, Visitkort, Spillekort etc., ligesom man ogsaa i nogle Lande, f. Ex. Sverig og Preussen, har anvendt saadant af 3 Lag bestaaende Papir til Pengesedler med Vandmærket an- bragt i det midterste farvede Lag. Se for- øvrigt Papir. Dobbeltsalt s. Salt. Med dette Navn betegnes ogsaa undertiden det svovlsure Kali som Gjødningsstof. Dobbeltspatli kaldes den gjennem- sigtige, krystalliserede Kalkspath, som i høi Grad besidder den Evne at bryde Lyset dob- belt, saaledes at en indfaldende Lysstraale deles i to til forskjellige Sider gaaende Straa- ler, saa at man ser to Billeder af en og samme Gjenstand, naar man betragter den igjennem Mineralet i visse Retninger. Den islandske Dobbeltspath er navnlig bekjendt for sin Renhed og fuldkomne Gjennomsigtig- hed og anvendes derfor til optisk Brug; og- saa i Norge findes smukke mindre Krystaller, saasom ved Kaafjorden, Arendal, Kragcrø, paa Kongsberg etc. Dobbeltstenslærreder ere nogle blaa, røde eller violette og hvide, tærnede Lærreder, hvori Farverne ere anbragte med Bomuldsgarn. De forfærdiges især i Rhin- preussen og forsendes fladt sammenlagte i Bogform og stærkt pressede ; de benævnes ogsaa Elberfelder Bouten Nr. 2. Dobbelt Svovltin s. Broncepulver. Dob oel vitriol s. Vitriol, blandet. Dodder (Camelina sativa eller Mya- yrwn sativum) T. Dotter, Finkensame, klei- ner Oelsame eller Schmalz er en énaarig Plante, som ofte voxer som Ukrudt mellem Hørsæden, men som ogsaa flere Steder dyr- kes for at udvinde Olie af Frøkornene. Den bærer smaa, bleggule Blomster, af hvilke der fremkommer omvendt hjerteformede Frøhuse med en Mængde smaa rødlige Frøkorn, som afgive en lysegul, fed Olie, der er anvende- lig baade til at nydes, brændes og til Fer- nisser; denne Olie giver liden Røg fra sig ved at brændes, tørrer let, stivner først ved 150 Kulde, men bliver let harsk i Varmen. Den benyttes hyppig til Fabrikation af grøn Sæbe og som Tilsætning til Roolie, men er ikke saa god som denne, ' da den giver en mat, rødlig Flamme og forkuller Vægen. Man kalder den ogsaa undertiden Sommer- rapsolie og tilbereder den navnlig i Holland, hvor der ogsaa dyrkes meget Dodder. Dodenkopf s. Brunrødt og Jernilte. Doeskin kaldes en Slags fint blødt Buckskin; det væves af Kamgarn baade i de engelske og tyske Klædefabriker, er som of- test kipervævet og anvendes til Herreklæder; det tyske D. skal være finere end det en- gelske. Doggert eller Deggut s. Birketjære. Dogwood er det lysebrune, meget faste Ved af et i Nordamerika voxende Træ, Cor- nus florida. Den rødliggrønne Rodbark, som i frisk Tilstand har en krydret Lugt, men tørret er uden Lugt, har en bitter, sammen- snærpende Smag og anvendes i Amerika som et feberstillende Middel; den indeholder et eiendommeligt Stof, Cornin (s. d.) Dolerit er en kornet krystallinsk, af Augit og Labrador bestaaende Bjergart, som forekommer i Bøhmen, ved Schandau etc., ofte i isolerede Keglebjerge; den er enten sort, graa, grønlig eller plettet og er ligesom Diabas og Diorit sædvanlig blandet med Magnetjernsten, ligesom ogsaa med Olivin, Rubellan, Hornblende etc.; i finkornet Til- stand kaldes den Anamesit. En paa Island og Færøerne hyppig forekommende Art, hvori der findes Blærehuller, der ere fyldte med andre Mineralier, benævnes Dolerit-Mandel- sten. Dolomit eller Bitterspat er et af kul- sur Kalk og kulsur Magnesia (Bitterjord) be- staaende Mineral af en Vægtfylde = 2,845 og af en Haardhed 3,4—4,0. Den forekom- mer mest i tætte Masser af hvid, gulgrøn, lysegraa, sjeldnere gulbrun og sortegraa Farve, er sammensat af krystallinsk kornede Dele, er gjennemskinnende indtil uigjennemsigtig, perlemorglinsendc eller mat og temmelig skjør. Den tætte eller fintkornede Dolomit er næsten altid blandet med fine Glimmer- skjæl og har Lighed med carrarisk Marmor. D. forekommer i mægtige Lag i Alpernes Urbjerge, i Schweiz, Tyrol, Italien, Baiern, Thüringen, Ungarn, England etc.; den findes endvidere som Bjergart i Norge ved Jutuls- porten i Vaage, og ligeledes i ringe Mængde i Danmark ved Faxe. Den har megen Lig- hed med Kalkspath, men opløses vanskeligere i Syrer. Den anvendes til Billedhuggerar- beider, Bygnings- og Chausséesten, samt til Fabrikation af en meget god hydraulisk Mør- tel ; af de reneste Sorter udvinder man ogsaa Bittersalt og kulsur Magnesia. Domasclma s. Juchter. Domestics kaldes i Nordamerika en Slags tætvævede, glatte Bomuldsvarer, som navnlig væves i Massachusets og udføres i Mængde over Boston og Newyork, især til Sydamerika, Afrika og China. De forekomme i Handelen baade blegede og ublegede; naar de første ere sammenlagte i deres hele Bredde, kaldes de sædvanlig Longcloths, og i Mexico Elefantes; de benyttes mest til Skjorter. Dommes er en meget mørk, kraftig og velsmagende Rødvin fra Guienno; den hen- regnes til Bordeauxvinene og anvendes sæd- vanlig til Forskæring af de mindre dyre Clairetvine, men den maa henligge 4 Aar paa Foustager. Don*ère, en rød, mørk, fyldig Dau- phinévin af 3die Klasse fra Dep. Drôme. Donzerre kaldes i Frankrig en god Sort uægte Sumak, som tilberedes af Bladene af Garvermyrthen.