Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Dinkel. 189 Dobbeltfløil. Din ant i Belgien, livor de forfærdiges i Mængde. Dinkel s. Spelt. Diopsid eller Baikalith er en ren, gjen- nemsigtig Varietet af det monoklinisk kry- stalliserede Augit; dens Haardhed er 5—6, dens Vægtfylde 8,3. Den er enten grønlig- hvid eller sortagtig grøn og findes i Mussa- Alperne i Piemont og i Zillerdalen i Tyrol. De smukke lysegrønne Krystaller slibes ofte i Øvreitalien og anvendes som Smykkestene. Diorit eller Grønsten er et med Syenit nærbeslægtet, sædvanlig hvidliggrønt, sjeld- nere mørkegrønt, krystallinsk kornet Mineral, som bestaar af en inderlig Blanding af hvid, tæt Feldspath og sortegrøn Hornblende, eller et med sidstnævnte beslægtet, talkjordholdigt Mineral; Forskjellen imellem Syenit og Dio- rit er kun, at Feldspath i sidstnævnte er til- stede i ringere Mængde end Hornblende, ime- dens det Omvendte er Tilfældet med Syenit. Diorit findes næsten i alle større Bjerge i Frankrig, Tyskland, Norge, Sverig, Asien og Amerika, men i Begelen kun som underord- nede Lag i ældre Formationer. I Norge fore- kommer den navnlig i Kalkstenen og Lerski- feren i Christianiadalen, hvor den danner talrige Gange i de derværende Bjergarter; den er sædvanlig her finkornet og mørkegraa og ofte saa tæt, at de enkelte smaa Korn ikke kunne adskilles med Øiet, i hvilket Tilfælde den benævnes Aphan it, der anvendes til Byg- ningssten, Fliser etc. Naar de Gange, som Grønstenen danner, ere meget smalle, optræ- der den næsten altid som sort Aphanit; un- dertiden ere Gangene opfyldte med større Krystaller af Feldspath, saasom ved Agershus og paa Langøerne i Norge, og Stenen kaldes da Grønstensporphyr. Som Bestanddel fin- des ofte, iste detfor Hornblende et nærbeslæg- tet Mineral, saasom Hypersthen eller Diallag, der spille med en smuk, halvt metallisk Glans; den almindelige Feldspath er da sæd- vanlig remplaceret af Labrador eller en me- get lignende Varietet, hvorved der fremkom- mer en særdeles smuk Bjergart, som tilFor- skjel fra sædvanlig Grønsten kaldes Gabbro (s. d.) Paa Grund af den ringe Forskjel i Bestanddele, der findes mellem Syenit, Grøn- sten og Gabbro gaa disse Benævnelser lette- Hg over i hverandre ; flere af de høieste Toppe i Norges Høifjelde, saasom Mugnafjeld, Thron, Graahø, paaMagerø, Seiland etc., be- staa af disse Bjergarter, som her danne saa hyppige Overgange, at man ofte kan være i Tvivl om, hvilken Benævnelse de retteligst tilkomme. — En smuk, mørkegrøn Art Dio- rit med lysegrønne Pletter og indsprængtc Keldspathkrystaller forekommer i Ægypten onder Navn af Grønporphyr eller Verde an- tico. Paa Corsica findes en Art, som kaldes Kuglediorit og som modtager en god Politur, hvorfor den forarbeides til Bordplader, Søiler, Gesimser, Mindestøtter etc. — I Yderkan- terne af Dioritlagene antage en eller flere af Stenens Bestanddele ofte en flad, horizontal Structur; den benævnes da Dioritskifer eller Brønstensskifer og anvendes enten som Byg- ningssten eller til Tagtækning, Belægning af Gulve etc. Diosmin s. Buccoblade. Dippelsolie s. Hjortetakolie. Diptam eller Diptam urt (Herba Dictamni Cretici) ogsaa kaldet Kretisk Diptam. er de blomstrende Toppe af den paa Øen Kreta hjemmehørende Origanum Dictaiunus, der be- sidder en stærk, behagelig krydret Lugt og en bidende, aromatisk Smag. Den anvendes som medicinsk Urt i de sydlige Lande af Europa, navnlig i Tyrkiet og Grækenland, og indeholder Garvestof samt en ætherisk Olie, der benyttes til Parfumerier. Diptamrod (Radix Dictamni albi) er Boden af den i bjergfulde Egne i Tysk- land, Frankrig. Busland etc. voxende hvide Diptam. 1 frisk Tilstand har Roden en stærk, næsten ubehagelig Lugt og Smag, men tørret er Lugten svagere og behageli- gere og har en krydret, lidt bitter Smag. I Apothekerne føres sædvanlig kun Rodens hvide, svampede Bark, som bestaar af finger- lange, rørformigt snoede Stykker; jo tyndere disse ere, desto kraftigere ere de. Denne Bark erholdes fra Thüringen, Frankfurt a. M. etc. Dissais eller Dissay er en velsmagende Rødvin fra Dep. Vienne; den har en god Bouket og en smuk Farve, men maa lagres 4 à 5 Aar paa Foustagerne førend den op- naar sin fulde Godhed. Distlien s. Cyanit. Disy eller Dizy er en god, baade rød og hvid Champagnevin, som dyrkes ved Byen af samme 'Navn i Nærheden af Epernay. De røde henhøre til 2den Klasse og maa hen- ligge 2 à 3 Aar paa Fadene førend de om- tappes paa Flasker, hvorefter de imidlertid i godeKjældere ville kunne holde sig i 10 Aar og længere. De hvide, som voxe i Districtet Crayons, høre til 1ste Klasses Vine og ere finere, men mindre spirituøse end de fraAy; de øvrige henregnes til 8die Klasse. Dividivi eller Libidibi, ogsaa kaldet Cascalotter (Fructus eller Siliqua Dividivi) ere de 5—7 Cm. (c. 2 Tom.) lange, 2—3 Cm. brede og c. % Cm. tykke Bælge af et i Columbien, Venezuela -og paa Antillerne voxende Træ, Cæsalpinia eller Poinciara ca- riarla. De ere kastaniebrune og glinsende ligesom Johannesbrød, forekomme enten sam- menrullede eller krummede som et S, og indeholde sædvanlig 4, undertiden indtil 9 smaa flade, gulagtige Frøkorn af svag Lugt, men af en meget snærpende, bitter Smag. Paa Grund af deres Rigdom paa Garvestof, hvoraf de indeholde 4 à 6 Gange saameget som Egebark, anvendes de i Garverierne, især i Amerika og Spanien, ligesom do ogsaa be- nyttes i Farverierne istedetfor Galæbler, skjøndt de ere svagere end disse. De forsen- des navnlig fra Curaçao og Maracaibo. Dobbeltblaa Kattuner kaldes en Slags Kattuner, som først ere trykkede med sorte Farver og derefter ere farvede blaa, saa at Mønstret fremtræder mere mørkeblaat end selve Grunden. Dobbeltfloil er en Slags Fløil, som