Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Digneblommer. 188 Dinanterie. Ler blandet med omtrent Halvdelen grovt Qvartssand, ere skarpt brændte, have en tre- kantet Aabning, en ujevn Overflade og en gulgraa Farve; de give en ren Klang, naar man banker paa dem, kunne modstaa en høi Grad af Hede, men taale ikke godt en hurtig Temperaturforandring; en Mangel ved dem er ogsaa foruden den ujevne Overflade deres meget koniske Form, hvorved de ere let ud- satte for at vælte. Passauer eller Graphit D., som ogsaa kaldes sorte paa Grund af deres mørke, metalglinsende Overflade, for- færdiges i Hafnerzell ved Passau af en Blan- ding af 1 Del Ler og 3 Dele Graphit, hvor- efter de tørres og komme ubrændte i Han- delen. De udholde en endnu stærkere Hede, end de hessiske, ligesom de ogsaa bedre taale Temperaturvexlinger; de ere imidlertid mere poreuse, hvorfor de mindre egne sig til chemisk Brug end til Smeltning af Metaller, ligesom de heller ikke kunne benyttes til Salte eller Alkalier, da disse let gjennem- trænge Massen. De ere enten trekantede eller runde, sædvanlig forsynede med Laag og af meget forskiellig Størrelse; denne be- tegnes ved det Qvantum Metal, udtrykt i Mark, som de kunne rumme, saasom 5 Marks, 20 Marks D. etc., og de forfærdiges til at holde fra % indtil 1000 Mark. — Ogsaa paa flere Steder i Sachsen forfærdiges meget gode Smeltedigler, som ikke staa meget tilbage for de hessiske. En endnu bedre Sort af alde- les ildfast Ler, oftere blandet med de pulve- riserede Skaar af de til Porcellainsbrænding benyttede Kapsler, kaldes Chamottedigler ; de forfærdiges paa flere Steder, hvor der findes saadant Ler, ligesom ogsaa i Porcellainsfa- briker, Smelteværker, Støberier etc., og ere af samme hvidgule Farve som de hessiske. — I England fabrikeres ligeledes i Stafford- shire, Glasgow og Cornwall fortrinlige Dig- ler af det saakaldte Stourbridge-Ler, ligesom ogsaa i Sverig ved Hoganæs, hvilke sidst- sidstnævnte 2de Fabrikata, som navnlig an- vendes til Smeltning af Staal, anses for at være endnu bedre end de hessiske, som smelte i Porcellainsilden. Digler af Sandsten fore- komme endnu sjeldnere og egne sig mest til flydende Legemer, men ikke til Soda, Pot- aske, Blyiltc eller andre Stoffer, som indgaa Forbindelse med Kiselsyre, hvilket ligeledes kan siges om Porcellains-D. De af Fedtsten forfærdigede Digler have den Egenskab at modstaa Ildens Paavirkning uden hverken at smelte, svinde ind eller briste. De forholde sig indifferente til Syrer og egne sig lige godt til al Slags Smeltning, saaledes ogsaa af Metaller, hvilket ikke er Tilfældet med D. af Sølv, Guld eller Platina, der alle an- gribes af Bly. — Til Smeltning af Glas be- nytter man Digler af ildfast Ler. Digneblommer kaldes en Slags me- get gode franske Blommer, som voxe i Din- egnen af Byen Digne i Dep. Nedrealperne. Den bedste Sort ere de saakaldte Pistoles, af hvilke Yderhuden afskrælles strax efter Pluk- ningen, hvorpaa de stikkes paa Pileqviste og tørres i Solen ; naar Stenene derefter ere ud- tagne, presses de flade, spredes paa Kurve- fletninger og tørres atter fuldstændigt i So- len, hvorefter de forsendes i smaa Æsker, der ere forsynede med Etiketter. De blot skræl- lede Blommer, hvoraf Stenene ikke udtages, kaldes Prunes pelées, imedens de uskrællede med iværende Stene benævnes Pruneaux; de sidstnævnte 2de Sorter ere ligeledes af meget god Qvalitet, navnlig naar de ere omhygge- ligt tørrede og endnu have en blaalig Farve. Dij oner Senil o I* er en fortrinlig fransk Sennop, hvoraf der forsendes meget fra Dijon i Dep. Côte d’or. Dild (Anethum graveolens), T. Dili eller Kümmerlingskraut, Fr. Aneth, E. Dill seed, er en fra Spanien stammende og i det syd- lige Europa vildvoxende, énaarig, 50 til 65 Cm. høi Skjærmplante med dobbelt fjersnit- delte Blade og gule Blomster. Den dyrkes almindeligt i Danmark og Tyskland og navn- lig benyttes den umodne Frugtstand som Kryderi ved Syltning af Agurker, Marinering af Fisk etc. De modne, lindseformede, flad- trykte og af en tynd, bred Band omgivne, brune, aromatisk lugtende og smagende Smaa- frugter, Fructus eller Semen Anethi, som paa den ene Side ere flade og paa den anden hvælvede og forsynede med 3 fremtrædende Bibber, anvendes i Medicinen imod Kolik etc., ligesom ogsaa den deraf ved Destillation ud- vundne grøngule, ætheriske Olie, Æther oleum Anethi, der lugter ligesom Planten, har en sød- lig, brændende Smag, en Vægtfylde af 0,88, koger ved 180° og stivner i Kulden; af 1 Pund Frø erholdes omtrent 6 Qvint Olie; den er let opløselig i Æther og Alkohol; men for at opløses i Vand behøves der 1500 Dele. Kogt Dildfrøolie tilberedes af Urten med Bomolie. Den bedste D. kommer fra Spanien, Portugal og Italien, men gode Sorter erholdes ogsaa fra Thüringen, navnlig fra Erfurt, Gotha og Bamberg, hvorfra lige- ledes Olien forsendes. — En i Bengalen vox- ende Art, Sowadild, benyttes i Ostindien paa samme Maade som almindelig Dild hos os. Dimity eller Di mitas kaldes en Slags tæt paa tværs ripsvævet Bomuldstøi af Garn Nr. 30—50; det er sædvanlig hvidt, men forekommer ogsaa farvet og trykket. Kjeden bestaar af meget fint og tæt sammenstillet Garn, og de paatværs af Stoffet dannede Bib- ler fremkomme ved afvexlende at indskyde sværere, eller af 4 til 8 enkelte Traade (fan- net fyldigere Skudgarn, der fastholdes ved enkelte underløbende Traade af Kjeden, der meget ligner Fløilsvæv. Disse Tøier kom oprindelig fra Ostindien, men væves nu un- der mange forskj ellige Benævnelser baado i England og Tyskland. De engelske kaldes Welts, saasom French-Welts, Baloon-Wi Hair-W., Muslin-W. etc., imedens de tyske ofte sælges under Navn af Wallis; de benyt- tes meget til Morgendragter eller Underklæ- der for Damer, de finere til krusede Strimler, Kraver og Manchetter, og de sværere, navn- lig af Linned vævede, til elegante Herre- Veste. S. ogsaa Basin. Dinanterie kaldes i Frankrig forskjel- lige Gjenstande af Messingblik efter Byen