Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Diamant. 187 Digler. Vand, er i den franske Krones Besiddelse og betaltes i sin Tid med 21/2 Millioner Francs ; dens Vægt, som før Slibningen var 410 Ka- rat, er nu 1367/8 K.; Florentineren eller Toscaneren, som tilhører den østerrigske Keiser, veier 1391/, Karat; den er ægformet, sleben som en dobbelt Koset, af ren Farve og har en svag Farvenuance af Graagult; Koh-i- noor eller Lysbjerget, som i Aaret 1850 kjøb- tes af Dronningen af England for 23/4 Mill. Gylden, veiede dengang 186 Karat, men blev paa Grund af dens uregelmæssige Form om- sleben til regelmæssig Brillant 1852 og veier nu 106’/i6 Karat; dens hele Høide er 13 V2 Millim. (1 Mm. = 0,46 danske Linier), Un- derdelens 10 Mm. og Kundistens Diameter 30 og 32 Mm.; Orlow eller Amsterdammer veiede raa 279 K., blev uregelmæssigt sleben og havde da en Vægt af 1943/4 K., men er senere omsleben og veier nu 1043/4 K. ; den pryder Spidsen af det russiske Scepter; Schah, fuldstændig ren, kun delvis sleben og med persiske Indskrifter paa de slebne Fla- der, veier 86 K. og tilhører den russiske Keiser, som ogsaa eier Saucy, 53J/2 K., der er ægformet, facetteret og af reneste Vand. Iblandt de i Brasilien fundne Diamanter er Sydens Stjerne den største, den veiede raa 254 Vg K., er nu sleben til en noget fladere, oval Brillant af 125 K. Vægt; den er 19 Mm. høi, medens Kundistens Diameter er 29 og 35 Mm., af renFarve og spiller lidt idet Kosenrøde. Man har ofte forsøgt paa at forfærdige Diamanter paa forskiellig Maade; af Bor har man saaledes fremstillet Krystaller af det kvadratiske System, som ere næsten lige saa haarde som Diamanten, og lige saa lysbrydende, men lidt gullige og ikke saa ild- faste. De have en Vægtfylde af 2,69 og kal- des Bordiamanter. I den nyere Tid har man forsøgt paa at forfærdige Diamanter af rent Kul, uden at man dog er kommet til noget heldigt Resultat. Meget langt har man der- imod bragt det, navnlig i Frankrig, medFor- færdigelsen af diamantlignende Glasflusser (s. d.), hvortil der benyttes et farvefrit Glas, det saakaldte Stras, som er et Kali-Blyilte- glas med en endnu større Blymængde end Flintglas og som maa være dannet af che- inisk rene Stoffer. En Ikkekjender vil let kunne blive bedragen med saadanne Glashus- ser, som dog have en langt større Blødhed og Vægtfylde end ægte Stene, og man bør derfor ikke kjøbe Diamanter uden først at forespørge sig om deres Ægthed hos en solid Juveler. Ogsaa med de raa Diamanter skal der foregaa Bedragerier paa Productionsstederne, idet de i Gruberne arbeidende Negere ved at afslibe smaa Stykker grønt Bouteilleglas og rive dem med Tin give dem Form og Ud- seende af raa Diamanter. — Uægte Dia- manter kaldes hyppig vandklare Kiselstene eller Bjergkrystaller, som findes paa here Steder og som slibes med Facetter (brillan- teres) paa samme Maade som ægte D. ; de forekomme i Handelen under forskjellige Navne, saasom IWarmaroscher (fra Ungarn), Bristoler, Alenconner, Schaumburger, Born- holmske o. h. Diainantborrt s. Diamant. Diamantfarve kaldes en varig, sorte- graa Farve, som tilberedes ved at rive Gra- phit med Olie. Diaman tin c er et dobbelt kipervævet uldent Stof af Kamgarn med ivævede damast- agtige Blomster eller Striber; det har en smuk, glinsende Appretur, et atlasagtigt Ud- seende og anvendes navnlig til Meubelbe- træk etc. Diamantspath s. Corund. Diapers kaldes nogle svært vævede linnede og Bomuldstøier med ivævede skraat tærnede saakaldte Gaaseøie-Mønstre ; de for- færdiges baade i England og Tyskland og bruges hovedsagelig til Børnetøi. Diaphanbilledei* s. Lithophanier. Diastas s; Dextrin. Diavolini kaldes i Italien, navnlig i Neapel, oversukkrede Aniskorn, som ere kryd- rede med Canél- eller Nellikeolie, og som ny- des som et mavestyrkende Middel. Dichroit s. Cordierit Didym er et i Aaret 1840 opdaget, men kun meget sj elden forekommende Metal, der som oftest hndes sammen med Cerium (s. d.) Diebacher er en god Rhinskvin, som dyrkes ved Byen af samme Navn. Diesbaclierblaat s. Berlinerblaat. Diévin er en god, velsmagende hvid Burgundervin af 3dic Klasse fra Omegnen af Tonnerre i Dep. Yonne; den er i Begyndel- sen noget haard, men vinder meget ved at henligge nogle Aar. — Clarettes de Dié kal- des nogle søde, temmelig fyrige, velsmagende, til 2den Klasse henhørende Dauphinévine fra Omegnen af Byen Dié i Dep. Drôme; i de første to Aar moussere de som Champagne. Digestivsalt s. Chlorkalium. Digitalin s. Fingerbølurt. Digler, T. Schmelztiegel, Fr. Creusets, E. Crucibles, melting pots, ere runde eller trekantede Kar af en tungsmeltelig Masse og benyttes til Glødning eller Smeltning af Me- taller og andre Legemer ; de maa derfor kunne udholde en meget stærk Ophedning uden at springe. De forekomme enten af Metal, Ler eller Sten. Af Metaldiglerne ere de af Platina de bedste, men selvfølgelig temmelig kostbare; i disse maa der dog ikke smeltes saadanne Metaller, som kunne træde i Forbindelse med Platina, t. Ex. Bly, lige- som de heller ikke kunne benyttes til Blan- dinger, der ved Ophedning udvikle Chlor eller til Syrer, som angribe dette Metal. Det almindeligste Materiale til Digler er imidlertid ildfast Ler, hvoraf de fabrikeres i Mængde i Tyskland, England og Sverig. Af de tyske maa navnlig mærkes to bekjendte Sorter, nemlig hessiske eller Almerode D. og Passauer, Ipser- oller Hafnerzeller D. De førstnævnte, som ogsaa kaldes hvide D. forfærdiges i Grossalmerode, Abterode og here Steder i den preussiske Provins Hessen-Nas- sau og komme i Handelen i stor Mængde stillede indeni hverandre og enten med eller uden Laag, De bestaa af hvidt eller graat