Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Diamant. 186 Diamant. Prisen for større Diamanter. De afrikanske Gruber levere nu saa mange og navnlig saa store Stene, at de saakaldte Solitairer eller Nonpareils, livorved forstaas Brillanter af 5, 10 eller flere Karat, ere sunkne betydeligt i Prisen, hvilket ligeledes siden Capstenenes Fremkomst er Tilfældet med de mere efter- spurgte mindre Brillanter, de saakaldte Melées, hvoraf der gaa 4—16 paa 1 Karat. Da en raa Diamant, naar den forarbeides til en god og smukt sleben Brillant eller Roset, omtrent taber Halvdelen af sin Yægt, antager man ogsaa, at en sleben Sten, inclusive Slibeløn- nen, er af samme Værdi som en dobbelt saa tung raa Sten. En Brillant af andet Yand vil i Regelen være 2/3, en Roset af første Yand 4/s og en Roset af andet Yand 3/B saa meget værd som en ligesaa tung Brillant af første Yand. Med Hensyn til Prisen paa Diamanter af over 1 indtil 5 Karat gjælder endnu den gamle indiske Regel at multipli- cere Qvadratet af Stenens Yægt, udtrykt i Karat, med det Tal, som angiver hvad 1 Ka- rat af samme Sten vilde koste. Naar f. Ex. en ren Brillant af 1 Karats Yægt anslaas til cn Værdi af 820 Kroner, vilde en lignende af 2 Karats Vægt blive vurderet ikke til 640, men til 1280 Kr. For Stene af over 5 Karat vilde der imidlertid ved Anvendelsen af denne Regel fremkomme en langt større Værdi, end der vilde kunne opnaas derfor paa Markedet, og man har derfor opstillet følgende simple Beregningsformel for saadanne Diamanter: Prisen paa x Karater — X (x + 2) X Prisen paa 1 Karat. En smuk Brillant af 1 Karats Yægt kostede i Aaret 1830 omtrent 160 Kroner, 1850 c. 260, 1860 c, 320, 1870 c. 475 og 1875 c. 825 Kroner. Disse Tal- størrelser vedrøre dog kun ældre, fortrinligt slebne Stene ; de nyere, ikke saa omhyggeligt slebne, ligesom ogsaa de gulagtige eller brun- lige, have været betydelig billigere og stun- dom ikke opnaaet mere end Halvdelen af de anførte Priser. Smukke røde eller blaa Dia- manter ere sjeldne og betales derfor oftehøit. For enkelte smaa Brillanter af 3/4 K. Vægt betaltes der i 1875 c. 210 Kr., af % K. c. 105 Kr., for Kapgods af første Kvalitet med 8—16 paa 1 K. c. 180 Kr.; for 50—100 Ro- setter (Stykroser) paa 1 K. c. 230 Kr., og for 1000 Rosetter paa 1 K. c. 45 Øre pr. Stk. For raa, til Slibning brugelige Varer betalte man i større Partier c. 60 Kr. pr. K., ime- dens mindre anvendelige Varer, der forstør- stedelen kun vare brugelige som Slibnings- materiale, stode i en Pris af 15 à 30 Kr. pr. Karat. Diamanter findes mest i smaa, løse Korn eller Krystaller i Sand eller opskyllet Land, hvoraf de udvindes ved den saakaldte Ud- vaskning eller Udsæbning, ligesom ogsaa ind- sprængt i en eiendommelig Sandsten, Itako- lumit, der navnlig forekommer i Brasilien. Allerede i 1839 paabegyndtes der en regel- mæssig Bjergværksdrift for at bearbeide denne Sandsten, ved hvis Forvitring i Tidernes Løb Diamanterne formodes at være spredte i San- det og Floderne; men efter nogle Aars For- løb ophørte man igjen med disse Arbeider, fordi de medførte langt større Vanskeligheder end Udvaskningen af Rullestenslagene. — De vigtigste Findesteder for Diamanter ere Ostin- dien, Brasilien og Caplandene; desuden fore- komme de ogsaa i Uralbjergene, hvor den vigtigste Grube, Adolphsk, opdagedes i Aaret 1829; endvidere i Australien, Nordamerika, paa Borneo, Sumatra, Java, Celebes og Cey- lon. — I Ostindien, hvor de allerede vare kjendte i Oldtiden, og som indtil det 18de Aar hundrede var det eneste bekj endte Dia- mantdistrict, forekomme de paa here Steder i hele Bjergkjeden Ghaut, som løber parallel med Coromandelkysten ; navnlig maa mærkes Gruberne i Golconda, Visazur og Dekan. —■ — I Brasilien opdagedes D. i Aaret 1827; de findes her paa Sletterne i Ler eller Sand, ofte sammen med Guld, Korund, Topas etc., navnlig i Provinserne Minas Geraes, Matto- grosso og Bahia, i hvilken sidste Provins den tidligere omtalte Carbonado (sort Diamant) oftere findes i store Stykker paa indtil 100 Karat. Vægten af de i Brasilien siden Aaret 1727 fundne Diamanter anslaas til c. 55 Ctr. til en Værdi af mindst 300 Millioner Kroner. — I Caplandet fandt man først Diamanter i Aaret 1867, og denne Opdagelse synes at have havt en betydelig Indflydelse paa hele Diamanthandelen. De fleste før denne Tid fundne D. veie ikke over 5 Karat, og Stene af 20 Karat hørte indtil for en halv Snes Aar siden til Sjeldenheder; men siden Aaret 1870 har man i de afrikanske Miner, navnlig ved den lille FlodKolong, som løber ud i Floden Vaal, fundet saa mange og saa store Diamanter, at endogsaa Stene af 30 Karats Vægt ikke mere anses som Sj elden* heder, imedens der findes mange paa 5 à le Karat. For nogle Aar tilbage fandtes der i dette District en Diamant paa 150 Karat og en anden paa 288,3 K. Man anslaar Værdien af de fra Marts 1871 til Marts 1872 fra Mi' nerne ved Vaalfloden til Europa forsendte Diamanter til henimod 3 Millioner Pund Sterling. Som ovenanført ere store Diamanter meget sjeldne; de største kaldes Solitairs, Paragons eller Nonpareils. I den engelske Handel skjelner man imellem orientalske og occi* dentalske D. ; men under den første Benæv- nelse indbefattes sædvanlig alle de smukkeste Stene af første Vand, hvad enten de stamme fra Ostindien eller Brasilien. De ostindiske Diamanter komme til London i smaa Punge, som kaldes Bulces; naar de ere slebne • Ostindien, benævnes de Lasques eller Lasca- res; i Holland kaldes de raa I). Bollen. Den største Diamant, som endnu er fun- den, bærer Navn afBraganza og tilhører den portugisiske Krone; den er usleben, vejer 1680 Karat og er omtrent 4 Tom. lang og 3 Tom. tyk; denne Sten anses imidlertid æ Mange for ikke at være en virkelig Diamant, men kun en meget vandklar Topas. Forøv- rigt ere de største bekjendte Diamanter tra Ostindien følgende : En raa D. af 367 Karats Vægt tilhører Rajahen af Matun paa Borneo; Regenten eller Pitt, en Brillant af reneste