Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Diamant. 185 Diamant. lanter, og som altsaa kun bestaa af en Pa- villon uden Culasse. Rosetter, Rosenstene eller Roser ere Halvbrillanter, som imidlertid ikke bave en flad Tavle foroven, men danne en spids Pyramide, imedens der imellem Spidsen og den plane Grundflade findes én eller flere Eækker Facetter over hverandre. Paa de hollandske eller kronede Rosetter løbe 6 trekantede Stjernefacetter ud i Spid- sen, og under disse findes der 18 Tværfacet- ter. Naar Stjernefacetterne ere fladere, kal- des Stenen Brabanter-Roset. I Holland kal- des endvidere Stene med 6 Stjerne- og 12 Tværfacetter kruinige Moderoozen, imedens de med 6 Stjerne- og 6 Tværfacetter kaldes vlakke Moderoozen. I Frankrig benævnes en Sten med 12 Stjerne- og 24 Tværfacetter Rose recoupée. Rosetternes Grundflade er stedse rund, men afviger sædvanlig mere eller mindre fra Cirkelformen; naar de ere lang- agtig runde og noget smallere ved den ene Ende end ved den anden, kaldes Stenen pæreformet. Værdien af Rosetter retter sig efter Forholdet imellem deres Høide og Grund- flade, i hvilken Henseende der haves visse faste Regler; høist vurderet bliver stedse den mest geometrisk regelmæssige. Nedenstaaende Tegning viser to som Ro- setter slebne Diamanter i naturlig Størrelse af rosp. 10 og 1 Karats Vægt. Tykstene (Dickstem) og Tyndstene ere saadanne klumpede eller strakte Stene, som have større eller mindre Tykkelse end de i Regelen skulde have efter deres Bredde. Fir- kantede og uden Facetter bruges de til at dekorere Elephant-, Storkors og andre Or- dener. — Pendeloques, Brioletter eller Pærer ere Stene, som løbe ud i en kugleformet Runding baade foroven og forneden og som saaledes have Form af to med Grundfladerne forenede Rosetter ; de ere paa hele Overfladen bedækkede med tresidede Facetter, og naar de forøvrigt ere smukke og feilfri, bestem- mes deres Værdi alene efter deres Størrelse og Vægt. — Af andre Slibningsformer for Ædelstene skulle vi endnu anføre: Trappe- snittet, hvor Facetterne ere langagtige og stillede i Rader, de saakaldte Trapper; for- oven findes der sædvanlig to Afsatser, forne- den derimod fire eller fem. Stenens Form kan være forskiellig, men dette Snit anven- des mest paa farvede Stene. Endvidere fore- kommer det blandede Snit, eller de saakaldte Bastarder eller Kapgods, hvor Stenens Over- del har én Snitform og Underdelen en anden, f. Ex. paa Overdelen Brillantfacettpr, paa Un- derdelen Trappesnit, eller ogsaa en vilkaarlig Form uden nogen Regel; Muslingesnittet, Rundsnit, Sømhovedsnit eller Cabochon, hvor stenen har én plan og én convex Flade og flere andre. Portraitstene eller Casker ere meget tynde, plant slebne Diamantblade, og Senaile ere de med flere Facetter forsynede ganske smaa Diamanter, de saakaldte Styk- roser, som ofte ere saa smaa, at 100 indtil 500 kun veie 1 Karat. En Diamants Gjennemsigtighed, Farve og Renhed betegnes med Udtrykket Vand. En Sten af første Vand kaldes en saadan, som er fuldstændig gjennemsigtig og farveløs; har den Spor af Affarvning, er den af andet Vand, og er den stærkere farvet, henregnes den til tredie Vand. De sidste ere i Rege- len de billigste; er Farven imidlertid meget ren og ensartet igjennem hele Stenen , staa de ofte i høi Pris og kaldes Phantasistene. Til Skæring af Glas egne sig kun de af krumme Flader begrænsede naturlige Kanter og Spidser af uslcbne Diamantkrystaller; slebne Stene kunne vel ridse Glas, men frem- bringe ikke en saadan Revne deri, at Glasset kan brækkes over efter samme. Baade raa og slebne Diamanter, ligesom ogsaa andre kostbare Ædelstene, sælges efter en særegen Juvelvægt, hvis Enhed er den saakaldte Karat = 205 Milligram; denne Be- nævnelse brugtes allerede i Oldtiden og stammer fra det græske Ord y.^anov, som be- tyder Johannesbrødbælg, idet man i ældre Tider benyttede Kjærnerne af disse Bælge som Vægt for værdifulde Gjenstande. Denne- Benævnelse bruges ikke alene i de fleste eu- ropæiske Lande, men ogsaa i mange Egne af Asien og Afrika, om den ogsaa her paa flere Steder er forandret til Kirat, Kharub, Caruba etc., ligesom man ogsaa i flere Lande baade i og udenfor Europa kalder Johannesbrød- bælgen Caro be. Størrelsen af en Karat er ikke aldeles ens i de forskjellige Lande; men da den kun differerer ubetydeligt, anses i Al- mindelighed alle Karater for at være lige store. 72 Karat skulle udgjøre et Lod Cølnsk Vægt; men denne Angivelse er forsaavidt noget usikker, som denne Vægt ikke er al- deles nøiagtig bestemt. Hovedsagelig skjel- ner man imellem den engelske og den hol- landske Karat, af hvilke den første veier 3,i683i7 eng- Troygram eller 020530253 Gram, og den sidstnævnte 0,2n5894 Gram. Efter Schraufs Haandbog om Ædelstene er en Ka- rat i London = 205,409 Milligram, Paris 205r5, Amsterdam 205,7, Wien 206,, 3, Madras 207,3-3 Mgr. Man deler 1 K. i 1li, 1IS, Vi6, Vä2 og Ver ; 1U Karat kaldes ogsaa et Gran, hvorfor de meget smaa Diamanter og- saa kaldes Granstene, imedens de, som ere større, men dog veie under 1 Karat, kaldes Karatgods. Prisen paa Diamanter afhænger for en Del af deres Kvalitet, men navnlig ogsaa af deres Størrelse og, naar de ere slebne, af Snittet, i hvilken Henseende den herskende Mode har stor Indflydelse ; i Orienten ere saaledes f. Ex. Rosetter mest søgte, i Europa derimod Bril- lanter. Qvantiteten af de til forskjellige Ti- der fundne og paa Markedet bragte Diaman- ter har ligeledes stor Betydning med Hen- syn til Prisen, hvilket tydelig har vist sig ved den i de senere Aar indtraadte Dalen i