Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Drageblod. 192 Drap. lig Størrelse, som ere temmelig urene, ofte blandede med Brudstykker af Frugter og ved at opløses i Alkohol eller Æther give meget Residuum; D. i Tavler eller Kager (in ta- bulis), den ringeste eller ureneste Sort, er smeltet sammen af Colophonium, Terpentin og noget Drageblod og har en brun Farve. — En i Handelen sjeldnere forekommende Sort end ovenomtalte indiske er det afrikan- ske Drageblod, som flyder ud af Stammen af Vracenæ Draco, et paa de canariske Øer og Madeira voxende Træ, som naar en Høide af over 50 Fod og bærer høirøde Bær af en lille Hasselnøds Størrelse; dette Træ skal kunne opnaa en Alder af flere tusinde Aar. Denne nu meget sjelden forekommende Sort bestaar af uformede, matte, jordagtige, brun- røde Masser, bedækkede med et cinnoberrødt Støv. — Endvidere maa nævnes det ame- rikanske Drageblod, som erholdes af Ptero- carpus Draco, et i det tropiske Amerika voxende Træ af Papilionaceernes Familie ; det kommer i Handelen i c. 1 Fod lange, i Blade indviklede, med Cissusranker omsnørede og i den ene Ende tilspidsede Stænger, eller i smaa uregelmæssige, rødlig bestøvede, ind- vendig brune og glasagtige Stykker, som ad- skille sig fra de ostindiske Sorter ved at en Opløsning deraf i Spiritus ikke bliver fældet ved Ammoniak, hvilket finder Sted ved disse. — Godt Drageblod bør være af en mørk brunrød, ensartet Farve, uigjennemsigtigt, glat og glinsende i Bruddet, let sønderbry- deligt, i pulveriseret Tilstand smukt høirødt, af en svag sødlig Smag og uden Lugt i Kulden, imedens det i Yarmen har en storax- lignende Lugt; paa opvarmet Glas bør det give en smuk rød Streg, i Alkohol opløses det med blodrød Farve og brænder med en klar Flamme. Drageblod anvendes til Frem- stilling af rødt Lak, Fernisser, Guldlak paa Messing, til Rødfarvning af Træ, Horn, Mar- mor, til Snedkerpolitur etc., ligesom ogsaa i Medicinen af og til som Tilsætning til Pla- stere, Tandtinctur etc. Det forekommer un- dertiden forfalsket med Colophon eller anden Harpix, der er farvet rød paa forskiellig Maade ved Armenisk Bolus eller Jernilte med Tilsætning af lidt Drageblod. En saadan Forfalskning kjendes lettest paa Lugten ved Forbrænding og ved den brunlige Farve, som Pulveret antager eller paa at Bolus og Jerniltet ved Opløsning deraf i Spiritus og Æther ville bundfældes. Drageblod er ogsaa Navnet paa en god, rød Rhinskvin fra Omegnen af Drachen- fels. Dragelroi s. Hulrod. Dragomiter s. Marmaroscher Dia- manter. Dragon s. Estragon. Drap eller Draperie kaldes i Alminde- lighed i Frankrig Klæde og andre uldne klædeagtige Stoffer af tyndere Bonitet, saa- som Serge, Kamelot, Merino, Damis, Thibet^ etc.; disse sidste benævnes ogsaa petite Dra- perie og de første grande draperie, som atter inddeles i D. fine, der omfatter de fine- ste Sorter Klæde fra Sedan, Louviers, Elboeuf, etc., og D. commune, hvortil henregnes_ Mel- lemsorterne og det endnu mere ordinaire Klæde. De mange forskjellige Slags Klæde adskilles sædvanlig ved Tilføielse af Fabrika- tionsstedet og undertiden ved specielle Be- nævnelser, ligesom Ordet Drap ogsaa til- lægges flere andre Tøier, af hvilke vi skulle anføre de vigtigste i de følgende Artikler. Drap cachemire er en Sort Cache- mir, som enten bestaar helt af fint Uldgarn eller er blandet med Bomuld. Drap chat kaldes i Frankrig et ordi- nairt Stof, hvis Kjede bestaar af hvid Uld, imedens Islætten er naturfarvet graa, brun eller sort Uld, saa at de kun kunne farves sorte. Drap d’argent s. Brocade. Drap de baye eller de boye er et sort, tætvævet og valket, langhaaret uldent Stof, som kun er let overskaaret og svagt presset, og som navnlig anvendes til Sørge- klæder. Drap de Derry, en Sort kipret og tætvævet Halvklæde eller Dobbeltcachemir af forskiellig Farve og Finhed, benyttes mest til Dameklæder. Drap de coton, en Sort let, glat Bomuldstøi, som især forfærdiges i Troyes og Arcis sur Aube. Drap de Dames, Dameklæde, s. Klæde. Drap de Gobelins benævnes i Frank- rig en Sort meget fint, skarlagenrødt Klæde, som tidligere især tilvirkedes i Gobelinfabri- ken i Paris af den fineste spanske Uld; nu forfærdiges det ogsaa i Klædefabrikerne i Sedan, Louviers, Abbeville etc., sædvanlig af heuved 2 Alens Bredde. Drap de gros burean er en Sort graat eller hvidt, ordinairt Klæde, som mest benyttes til Klædningsstykker af Landboerne. Drap de Juliemes kaldes i Almin- delighed de uldne, klædeagtige Tøier, som væves i Gobelinfabriken i Paris. Drap de mon tagne er en Sort or- dinairt Klæde, som især væves i og omkring Byen Limoux i Dep. Aude. Drap des hommes kaldes i Frank- rig og Belgien sort Halvklæde til Sørgeklæ- der for Herrer; det har Lighed med det ovennævnte Drap de Dames, men er ikke saa fint. Drap de Sedan væves af spansk Uld i Byen af samme Navn i Dep. Ardennes i forskjellige Qvaliteter, hvorefter det benæv- nes Draps fins, demi fins, Londres larges og Londrins, Drap de Soie kaldes i Frankrig alle svære, sædvanlig kiprede Silkestoffer, der mest benyttes til Vestetøi, sjeldnere til Damekjo- ler; specielt forstaas dog ved denne Benæv- nelse en Sort 3 eller 4 kipret Silketøi med dobbelte Kjedetraade og firdobbelte Islæt- traade. Det forekommer forøvrigt under mange forskjellige Navne saasom Côte san- tinée, Royale, Serge de Rome, Croisée, Chai- nette etc. Drap d’or s. Brocade. Drap monstre, som i England kaldes